S og SF vil sætte en stopper for direktørernes »monsterlønninger«

Festen er gået for vidt, og det er blevet en tand for sjovt for landets direktører. Det mener Socialdemokratiet og SF, som nu kræver en indsats mod eksorbitante lønninger og bonusser i erhvervslivet. SF med et loft.

Det udløste voldsom kritik fra mange sider, da det kom frem, at betalingsgiganten Nets' ledelse med adm. direktør Bo Nilsson i spidsen kunne score op mod syv milliarder kroner i et særligt aktieprogram. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det går på mange måder rigtigt godt for dansk erhvervsliv. Bedre og bedre faktisk – og især hvis man måler det på chefernes lønninger.

For historierne om de eksorbitante »løn- og bonusfester« på landets direktionsgange ser ikke ud til at stilne af.

Venstrefløjen har ofte talt dunder mod de høje cheflønninger, og at den nu gør det igen, er ikke i sig selv opsigtsvækkende. Men noget tyder på, at nettet er ved at strammes for de velhavende topchefer. I hvert fald hvis man spørger Socialdemokratiet og SF.

I dagens Berlingske kan man læse et interview med Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen.

Han ser med stor alvor på uligheden i samfundet. Og han anderkender ikke præmissen om, at den rigeste del af befolkningen – trods en række skattelettelser – i dag betaler en langt større del af velfærden end for 25 år siden. De rige er blevet meget rigere, og det er et problem, mener han.

»Det udfordrer vores samfund, og det handler om, hvilket samfund man ønsker. Når vi grundlæggende synes, at det er en udfordring, at dem i toppen er blevet vældig meget rigere end dem i bunden, er det, fordi vi ønsker et samfund med sammenhængskraft, hvor man bor i de samme områder, går i de samme skoler og foreninger og handler i de samme butikker,« siger Christian Rabjerg Madsen til Berlingske.

I Politiken kunne man i aftes læse et debatindlæg, hvor SFs gruppeformand og finansordfører, Jacob Mark, argumenterer for at lægge loft over topchefernes løn. I en artikel i Politiken beskriver han de høje cheflønninger som »gift for vores samfund«.

Jacob Mark foreslår et maksimalt lønspænd for alle virksomheder – et loft på 20:1, som betyder, at den højestlønnede i en virksomhed maksimalt må betales 20 gange mere end den lavestlønnede.

»Radikalt? Nej! Forslaget er ikke værre, end at Henrik Sass (Larsen, forhenværende erhvervs- og vækstminister og gruppeformand for Socialdemokratiet, red.) foreslog noget lignende sidste år. Socialdemokratiet har indset behovet for en løsning. Vi skal nok hjælpe, for det radikale er monsterlønningerne,« skriver Jacob Mark i sit debatindlæg.

Og de, for venstrefløjen at se, problematiske eksempler på »monsterlønninger« er efterhånden mange.

I 2016 var den gennemsnitlige lønstigning for administrerende direktører i fondsbørsens såkaldte »large cap-selskaber« på 8,6 pct., og deres gennemsnitlige løn lå lige i underkanten af 14 mio. kr.

I 2019 havnede betalingsgiganten Nets i et stormvejr, da det kom frem, at ledelsen stod til at score syv milliarder kroner i et opsigtsvækkende aktieprogram. Nets har kritiseret Børsen, som havde historien, for ikke at lave retvisende beregninger, men har afvist at lægge sine egne beregninger på bordet.

Senest har snakken drejet sig om ATP, som har oprettet sin egen kapitalfond, ATP-PEP, der investerer i andre fonde, hvilket siden 2003 har givet et afkast på 26,8 mia. kr., som har udløst en bonus på samlet set 195 mio. kr. til godt 30 personer i ATP.

Mens S og SF nu blæser til kamp mod »monsterlønningerne«, har modsvaret fra både erhvervsliv og den borgerlige fløj været, at lønningerne følger behovet for at tiltrække de bedste chefer fra udlandet og holde de danske chefer inden for Danmarks grænser. Vil man have de bedste folk, lyder argumentet, må man matche de internationale lønninger.