Sådan fungerer udskældt bonusprogram, der har gjort ATP-ansatte til millionærer

En lille håndfuld partnere har opbygget store formuer gennem ATPs egen kapitalfond. ATP-ledelsen og fagbevægelsens topfolk, der normalt er yderst kritiske over for tårnhøje lønninger, er krøbet i flyverskjul. Her giver Berlingske dig overblikket over den udskældte konstruktion og de svar, vi stadig mangler at få.

Øverste chef for ATP, Bo Foged, medgiver, at der er tale om store gevinster til en gruppe partnere i ATP-PEP. I alt har partnerne opbygget en formue på knap 200 millioner kroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Et omdiskuteret bonusprogram i pensionskæmpen ATPs kapitalfond, hvor en lille gruppe medarbejdere har opbygget store formuer, har pustet nyt liv i en ophedet debat om lønningerne i toppen af dansk erhvervsliv.

Baggrunden er, at ATP, der er lønmodtagernes pensionskasse, har oprettet sin egen kapitalfond, ATP-PEP, der især investerer i andre fonde, som så igen investerer i en lang række forskellige virksomheder. Afkastet for den øvelse har siden 2003 beløbet sig til 26,8 mia. kr. til ATPs pensionsindbetalere, fordi værdien af virksomhederne er skudt i vejret.

Umiddelbart altså en succeshistorie for pensionsopsparerne i ATP, som alle danskere er tvunget til at indbetale til.

Men samtidig er en lille gruppe ATP-ansatte, der har været partnere og medinvestorer i ATP-PEP, blevet velhavende af ordningen. I stedet for kun at være almindeligt ansatte porteføljeforvaltere har i alt 33 personer nemlig, baseret på investeringerne, del i en formue, der samlet beløber sig til 195 millioner kroner.

Fire nøgleansatte har størst andel

Selve konstruktionen i forbindelse med ATP-PEP er meget teknisk, og ATP afviser at svare på en række spørgsmål. Men her er, hvad vi ved om sagen:

Ifølge de offentligt tilgængelige regnskaber fra ATP-selskaberne tegner alene fire medarbejdere, Torben Vangstrup, Klaus Rühne, Søren Brøndum Andersen og Nils Berg Johannessen, sig for en andel af formuen på mellem 107 og 142 millioner kroner. Berlingske har forelagt disse tal for ATP, der siger, at der er tale om økonomiske ejerandele, der ikke er »fyldestgørende for den personlige fordeling«.

Selve ejerandelen er ifølge ATP opdelt i A- og B-aktier. Den model er konstrueret for at kunne skelne mellem senior- og juniormedarbejdere, oplyser pensionsselskabet.

ATP oplyser ikke ejerandelene, når der korrigeres for A- og B-aktier, men pensionskassen fortæller, at otte personer, der alle har »over fem procent af den økonomiske ejerandel«, tilsammen ejer over 80 procent af formuen. Ifølge de tilgængelige regnskaber er det seks medejere, som sidder på næsten hele summen. De sidste to medejere har meget små ejer­andele, der ligger under fem pct.

ATP har dog oplyst, at chefen for ATP-PEP, Torben Vangstrup, på basis af sin egen private investering på 1,15 mio. kr. har opbygget en formue på 26,6 mio. kr. Derudover har Vangstrup modtaget 2,7 mio. kr. i udbytter fra ATP-PEP. Dermed har Vangstrup scoret en gevinst på godt 25 gange den oprindelige investering, hvis pengene blev udbetalt nu.

Bo Foged, adm. direktør i ATP

»Vi kunne også have købt samme investering ude i byen. Så havde der bare været to milliarder kroner mindre til vores medlemmer i pension.«


Det kan holdes op mod en anden omdiskuteret sag, hvor Henrik Poulsen, topchef i det daværende DONG Energy, høstede en gevinst på ca. 25 mio. kr., da energikoncernen blev børsnoteret i sommeren 2016. Henrik Poulsen skød 6,2 mio. kr. ind i DONGs aktieprogram – et program, som siden blev 30,6 mio. kr. værd for ham – altså omkring fem gange den oprindelige investering.

I sagen om ATP-PEP, der er opdelt i flere fonde, har medarbejderne fået del i gevinsten, hvis afkastet i fond 1 har været over ti procent og otte procent for de resterende fonde.

Alternative investeringer

Ifølge ekstern lektor på CBS Robert Spliid er der ingen tvivl om, at ATP med sin kæmpestore pengetank har været nødt til at gå ind i markedet for alternative investeringer. Forklaringen er, at massive rentefald har medført, at obligationerne, der tidligere stabiliserede pensionsporteføljen, er blevet »uinteressante«, siger han. Det er her, ATP-PEP er kommet ind i billedet og er gået på jagt efter lukrative investeringer i fonde og virksomheder.

Det rummer dog et dilemma for ATP, når fonden på den ene side vil være konkurrencedygtig på et privat marked og samtidig være alle danskeres pensionskasse med høje standarder, påpeger han.

»Det kan gå i spagat for ATP, fordi de laver en model med sit eget aflønningsprogram, som skal være konkurrencedygtigt over for andre kapitalfonde i et frit marked, samtidig med at det skal ligge internt i ATP,« siger Robert Spliid.

»Man kan diskutere, om det kan lade sig gøre,« siger han.

I ATP medgiver direktør Bo Foged, at pensionskassen står over for et »dilemma«, der går på, hvorvidt ATP varetager medlemmernes interesser bedst ved enten at betale den løn, som »markedet definerer, uanset hvad vi som investorer måtte synes om den«, eller at opgive investeringen og gå glip af et »potentielt højt afkast til vores medlemmer«.

»Vi kunne også have købt samme investering ude i byen. Så havde der bare været to milliarder kroner mindre til vores medlemmer i pension, men vi skulle ikke selv stå på mål for lønningerne,« siger han i et skriftligt svar.

Bestyrelsen i ATP består blandt andet af en række topfolk fra fagbevægelsen, som tidligere har kritiseret kapitalfonde og tårnhøje lønninger. Ingen af bestyreslsesmedlemmerne udpeget af fagbevægelsen har hidtil ønsket at stille op til interview.