Fagforeninger i ATP-bestyrelse tier i sag om millionregn over partnere

Der har tidligere lydt hårde paroler mod høje lønninger i erhvervslivet fra fagbevægelsen. Men i sagen om en stribe ATP-partnere, der har fået store værdier gennem en kapitalfond, vil fagbevægelsens medlemmer af ATP-bestyrelsen ikke udtale sig.

Lizette Risgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, vil ikke udtale sig om en lukrativ ATP-konstruktion. Heller ikke en stribe andre fagforeningsfolk, der også sidder i ATPs bestyrelse, vil kommentere partners millionhøst.  Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det var med et voldsomt billede, at formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard i en kronik i Berlingske langede ud efter stigende lønninger i toppen af samfundet for to år siden:

»Når seismograferne registrerer rystelser under havet, ringer alarmklokkerne på Hawaii. Det er dér, de overvåger verdenshavene for tsunamier.«