Tomme skoler, lukkede restauranter og en detailhandel i dybfrossen vinterhi.
Frygt for den særligt smitsomme, britiske variant af coronavirussen får nu regeringen til at forlænge den omfattende nedlukning af samfundet, som foreløbig har stået på siden juleferien, i yderligere tre uger til og med 28. februar.
Det fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) på torsdagens pressemøde i Statsministeriet.
»Selvom de smittetal, som de fleste af os følger hver dag, peger den rigtige vej, vurderer Statens Serum Institut, at den nye mutation er så smitsom, at den spreder sig selv med de omfattende restriktioner,« lød det fra statsministeren.
»Udviklingen kan vi ikke stoppe. Men vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at forsinke den mest muligt. Derfor vil vores melding i dag for mange være nedslående,« sagde statsministeren og fortsatte:
»Det er desværre nødvendigt at forlænge nedlukningen med tre uger.«
Til gengæld er der et lille håb for de mindste skolebørn, der muligvis kan komme tilbage i klasseværelserne før 28. februar.
»Det er vores håb, at eleverne fra 0. til 4. klasse kan komme i skole tidligere,« sagde statsministeren.
»Statens Serum Institut er i gang med at regne på det. Vi forventer at melde ud om skolestart for 0. til 4. klasse i starten af næste uge.«
Fortsat lukkede restauranter
Ifølge den hidtidige plan skulle restriktionerne vare til 7. februar. Men nu står den altså på fortsat lukkede serveringssteder, indkøbscentre og liberale erhverv som massører og frisører. Og studerende og skoleelever må fortsat tage til takke med hjemmeundervisning.
Samtidig opretholdes forsamlingsforbuddet på fem personer.
Forlængelsen var ventet, men det var dog til det sidste uklart, om regeringen også vil forlænge hjemmeundervisningen af de mindste skolebørn.
Fra flere sider er det blevet foreslået, at de små klasser sendes tilbage i skole. Tidligere undersøgelser har vist, at børn er mindre udsatte for at blive syge og sågar smittet med coronavirussen. Dette ser også ud til at gælde den nye, britiske variant.
Samtidig advarer eksperter mod mistrivsel blandt de hjemsendte skolebørn.
Den såkaldte modelleringsgruppe under Statens Serum Institut (SSI) skal nu regne på muligheden for at åbne for 0.-4. klasse inden 28. februar.
»Generelt ved vi, at børn og unge bidrager mindre til smitte end øvrige aldersgrupper,« forklarede SSIs direktør, Henrik Ullum, på pressemødet om argumentet for at kunne åbne de små klasser tidligere.
Han tilføjede, »at det har en meget høj pris for samfundet at holde de små skolebørn hjemme«.
Børn i centrum
Netop situationen for børn og unge var et centralt tema på pressemødet.
»Coronaen kom til at teste jer som generation. Og ved I hvad? Jeg synes, I har bestået,« sagde statsministeren direkte henvendt til de unge
»I har selvfølgelig fortjent at få jeres barndomsliv, jeres børneliv og ungdomsliv tilbage. Vi ved, at I savner det, og jeg glæder mig til, at det hele også for jer bliver godt igen. Men vi er der ikke endnu.«
Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, adresserede også de unges mistrivsel, der har fået fagfolk og organisationer til at slå alarm i Berlingske.
»Vi deler den bekymring for børn og unges mentale sundhed og trivsel,« sagde Brostrøm og fortalte, at netop trivslen er et af argumenterne for at få de små hurtigt i skole.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) opfordrede samtidig folk til at støtte familier med problemer:
»Det er helt afgørende, at vi har fokus på det. Så hvis du kender unge mennesker og børn, som du kan se, har det dårligt: Ræk ud til dem.«
Frygter britisk variant
Det er den særligt smitsomme variant af coronavirussen med navnet B.1.1.7, der først blev registreret i det sydøstlige England, som får myndighederne til at fastholde nedlukningen.
De seneste uger har ellers vist, at restriktionerne har haft betydelig effekt og generelt har nedbragt smitten, siden de trådte i kraft 25. december.
Men mens de hidtil mest gængse coronavarianter er på kraftig retræte, vinder den britiske variant stille og roligt indpas. Der blev i uge 3 fundet i alt 231 tilfælde af den britiske variant mod 224 ugen før, viser en dugfrisk opgørelse fra SSI.
B.1.1.7 udgør nu 13,5 procent – hver syvende – af alle de positive covid-19-prøver, som SSI har analyseret for varianttyper. Det er en stigning fra 7,4 procent ugen før og betyder dermed, at varianten er godt på vej til at blive den mest dominerende coronavirus i Danmark, hvilket myndigheder og eksperter tidligere har anslået vil ske i løbet af februar.
»Vi kan se, at den har ophobet en lang række mutationer, genetiske ændringer, som på en eller anden måde giver den bedre overlevelsesmuligheder,« forklarede SSIs direktør, Henrik Ullum, om B.1.1.7.
Da B.1.1.7 allerede er konstateret i det meste af landet, kan det heller ikke komme på tale at tillade regionale åbninger – eksempelvis i kommuner som Bornholm og Lemvig, hvor antallet af smittede er meget lavt. Det fastslog Henrik Ullum.
»Der er meget lidt forskel på, hvor meget den er i de forskellige regioner. Det er den væsentligste bekymring,« sagde han på pressemødet, hvor også den anspændte situation med de forsinkede vacciner blev vendt.
Producenten Pfizer meddelte i sidste uge, at selskabet ikke kan levere den aftalte mængde til den aftalte tid. Også AstraZeneca forventer at få problemer. En situation, der af Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm blev betegnet som »en streg i regningen«.
»Det er medvirkende til, at vi kommer til at fastholde restriktionerne her i vintersæsonen,« medgav han.
Ikke EUs skyld
Direktør for Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz, understregede dog, at skylden ligger hos producenterne, ikke EU.
»EU har handlet fuldstændigt fagligt forsvarligt ved at indkøbe mange forskellige vacciner,« sagde han
Mette Frederiksen (S) sagde dog, at hele processen med vaccineindkøbet i EU bør undersøges nærmere. Men, fastslog hun: »Det giver god mening, at vi har slået os sammen i Europa og har indkøbt flere forskellige vacciner sammen.«
