Både børn og forældre sukker efter det: at 0. til 4. klasse kommer tilbage i skole.
Dermed kan der komme en ende på den lange nedlukning, hvor mange børn har opdaget, at forældre er ufede undervisere, og hvor forældre har konstateret, at hjemmeundervisning og hjemmearbejde på samme tid er én hovedpine.
Torsdag aften forlængede statsminister Mette Frederiksen (S) coronarestriktionerne til 28. februar – resten af vinteren – men lader døren stå på klem for, at de mindste klasser kan komme tilbage før.
Status er, at eksperter ved Statens Serum Institut (SSI), nu beregner, om det er forsvarligt, og det gør de ved hjælp af matematiske modeller, forklarede SSIs direktør, Henrik Ullum, på pressemødet, hvor statsministeren sagde, at hun i begyndelsen af næste uge forventer afklaring om skolestart for 0. til 4. klasse.
I mellemtiden har Berlingske bedt en virolog, en psykolog, en lærer og en økonom om deres mening. De mener, at spørgsmålet om genåbning af skolerne ikke kun bør handle om tal: Den menneskelige faktor skal også tages i betragtning.
Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, er som økonom opdraget til at have tillid til modeller. I dette tilfælde mener han ikke, at de slår til.
»Jeg mener, vi skal være kritiske over for, om man med matematiske modeller kan beregne, om de mindste elever kan komme tilbage – så præcise er vores modeller ikke, når vi går ned på så detaljerede spørgsmål, som hvad det betyder at lade 0. til 4. klasse komme tilbage i skolerne,« siger Kjeld Møller Pedersen:
»Jeg er faktisk bekymret over, at politikerne forlader sig på modelberegninger som vejledende for det.«
Børnenes læring bør også være en vigtig faktor i spørgsmålet om genåbning af skolerne, påpeger professoren. Deres trivsel er mindst lige så vigtig. Dertil kommer samfundsøkonomien og den begrænsning af forældrenes arbejdsevne, som hjemmeskole indebærer. Det sidste påpegede SSIs Henrik Ullum i øvrigt også på pressemødet.
»Jeg vil gerne indgå et stille væddemål om, at det bliver lempet, så de mindste elever kan komme tilbage i skole mandag efter vinterferien. Så kan man sige, at man har gjort livet en lille smule lettere,« siger Kjeld Møller Pedersen.
Skoleleder: Vi kan klare det
Andreas Elkjær er skoleleder for Espergærde Skole i Nordsjælland, og han håber, at politikerne og sundhedsmyndighederne giver grønt lys for, at de mindste elever snart kan komme tilbage.
»Vi oplever, at der kommer svagt flere i vores nødpasning, og det tager vi som et udtryk for, at det både er for hårdt for forældrene, som samtidig skal passe deres arbejde, og at det bliver sværere og sværere for de små børn at koncentrere sig,« siger Andreas Elkjær.
Skolelederen er dog ikke bekymret for de mindste elevers faglige niveau.
»Vi har ressourcestærke familier og dygtige lærere. De små skal nok klare sig i forhold til læseindlæring og talforståelse – vi skal nok få samlet op, hvis der er noget,« siger han:
»Jeg er mere bekymret for deres sociale udvikling, fællesskaber og trivsel. Og det synes jeg er den vigtigste begrundelse for, at vi skal have de små elever tilbage. De savner helt banalt hinanden. Men nedlukningen rammer de ældste elever hårdest – de viser et næsten sorgfuldt savn af hinanden. Det bliver også sværere og sværere at fastholde dem i undervisningen, selvom alle kæmper bravt med det.«
Det kan meget snart blive aktuelt, at Andreas Elkjær skal give forældre besked om, at deres børn skal tilbage i skole. Det vil også kunne lade sig gøre, mener han.
»Hvis sundhedsmyndighederne mener, at det er forsvarligt med bestemte retningslinjer, så har jeg fuldstændig tillid til det. Vi har også lagt planer, og vi er klar. Vi venter sådan set bare på besked på, om det bliver små hold som i foråret eller klasser,« siger Andreas Elkjær.
Børnene betaler tunge omkostninger
Også Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening, håber, at de yngste elever kan komme i skole hurtigst muligt, men hun vil ikke sætte dato på, hvornår det bør ske. Det overlader hun til de sundhedsfaglige myndigheder.
»Der er ingen tvivl om, at nogle børn taber på det her, jo længere de er hjemme. Nogle vil opleve langvarige konsekvenser af nedlukningen. Det er ikke noget, der går over, så snart man åbner skolerne. Der er brug for, at man har et ekstra beredskab klar til at hjælpe dem,« siger Eva Secher Mathiasen.
Konsekvenserne ved nedlukningen kan blive værre, jo længere skolerne holder lukket.
»Konkret kan børnene udvikle psykiske lidelser, hvis de er i nogle omstændigheder, hvor mor og far har det svært, eller hvis de er afskåret fra kontakt med jævnaldrende. De kan opleve ensomhed, lavt selvværd, udvikle angst, depressive symptomer og selvskade.«
Også de mere ressourcestærke familier kan opleve psykiske problemer.
»Langt de fleste skal nok klare sig igennem nedlukningen, selvom livet i en periode er svært. Men det kan ramme bredt, også de ellers ressourcestærke familier,« siger Eva Secher Mathiasen.
Små børn smitter mindre
Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet, forklarer, at SSI skal beregne, hvad det vil betyde for det samlede smittetryk i samfundet, hvis de mindste klasser kommer tilbage i skole. Han har ikke adgang til de data, som beregningen kræver.
Men han er ikke i tvivl om, at de mindste elever snart kommer tilbage i skole.
»Vi ved nu, at de små børn smitter, men at de smitter væsentlig mindre end de voksne. Og der er mange fordele ved, at de kommer i skole igen hurtigt. Dels deres almene trivsel, dels effekten på økonomien,« siger Allan Randrup Thomsen.
Professorens bedste bud er, at eleverne i 0. til 4. klasse kan komme tilbage om 14 dages tid.
»Jeg tror, at myndighederne ønsker at have mere styr på den britiske variant af coronavirus (B.1.1.7, red.), før de åbner, samt at kontakttallet for varianten skal være under 1,0, før vi begynder at åbne,« siger Allan Randrup Thomsen.
Børn og forældre skal altså under alle omstændigheder sukke lidt længere.
