Rigspolitiet underdrev markant antallet af kriminelle familier i en længe ventet opgørelse over omfanget af kriminelle klaner i Danmark.
Det advarede Østjyllands Politi om i et høringssvar 12 dage inden, at opgørelsen over denne underbelyste form for organiseret kriminalitet 5. maj blev sendt til partierne i Folketinget.
Men oplysningen får Folketingets retsordførere, der har imødeset den første nationale kortlægning om kriminelle familier, først nu.
Østjyllands Politis indvendinger kan Berlingske afsløre i kraft af aktindsigt i korrespondancen mellem politikredsen og Rigspolitiet om kortlægningen.
På den baggrund retter Socialdemokraterne, Venstre, Liberal Alliance, SF og Danmarksdemokraterne en hård kritik af Rigspolitiet.
»Som formand for Folketingets Retsudvalg har jeg aldrig oplevet, at Folketinget har fået så misvisende informationer som det, Østjyllands Politi gør opmærksom på fra Rigspolitiet – ikke noget der bare minder om det,« siger Steffen Larsen (LA).
Frasorterede ti familier
Rigspolitiets opgørelse fra maj i år fandt 35 kriminelle familier og var med til at fastslå, at også Danmark døjer med den slægtsbaserede kriminalitet, som er velbeskrevet i Sverige og Tyskland.
Østjyllands Politi er en central aktør inden for emnet. Dels fordi kredsen har stor praktisk erfaring med kriminelle familier. Dels fordi kredsen ifølge Rigspolitiets opgørelse rummer allerflest i Danmark.
Men Østjyllands Politi anfægtede i høringssvaret til Rigspolitiet både de 13 kriminelle familier, som Rigspolitiet fandt i kredsen, og selve den metode, som landets øverste politimyndighed lagde til grund.
Hvad angår tallet, indvendte Østjyllands Politi i høringssvaret fra 23. april, at antallet af kriminelle familier er langt højere, end Rigspolitiet nåede frem til.
Det fremgik af notatet, at »politikredsen har kendskab til i hvert fald ti kriminalitetsprægede familier, som ikke fremgår af Rigspolitiets opgørelse«.
Østjyllands Politi bemærkede også i høringsnotatet fra 23. april, »at én familie fremgår to gange, hvorfor der i Østjyllands Politikreds rettelig er identificeret 12 familier«.
Men på trods af advarslerne sendte Rigspolitiet fire dage efter opgørelsen til Folketinget, hvor det stadig fremgik, at der er 13 kriminelle familier i Aarhus og resten af den kreds, som Østjyllands Politi dækker.
Østjyllands Politi ønsker ikke at uddybe høringssvaret.
Ubrugelig opgørelse
På Christiansborg bliver kampen mod de multikriminelle familier efter alt at dømme snart et presserende tema, fordi regeringen inden årets udgang har lovet at præsentere forslag om hårdere straffe mod kriminelle familier.
Steffen Larsen (LA), som er formand for Folketingets Retsudvalg, kalder det »helt uholdbart«, at Rigspolitiet giver politikerne et forkert billede og dermed dårligere forudsætninger for at ramme præcist med lovgivning.
»Når Rigspolitiet næsten halverer antallet af kriminelle familier i Østjylland, er opgørelsen så misvisende, at den næsten er ubrugelig. Og Rigspolitiet havde endda fået anvist en bedre metode af Østjyllands Politi,« siger Steffen Larsen.
Også Adam Diderichsen, som er tidligere chefanalytiker i Rigspolitiet og i dag lektor ved Forsvarsakademiet, har gennemgået Østjylland Politis høringssvar og Rigspolitiets opgørelse. Og han vurderer, at politikredsen har ret i sin substantielle kritik.
»Rigspolitiets undersøgelse giver ikke et retvisende billede af klankriminalitet i Østjyllands Politi. Opgørelsen er simpelthen mangelfuld,« siger Adam Diderichsen:
»Derfor kan man også være bekymret for, hvor retvisende billedet er for resten af landet.«
Den grundlæggende metodiske svaghed er ifølge Adam Diderichsen, at Rigspolitiet fokuserer på den registrerede kriminalitet.
»Fra et forskningssynspunkt er opgørelsen ubrugelig. Og hvis arbejdet skal kunne bruges til noget i politisammenhæng, er det afgørende, at den fanger dynamikken bag den form for kriminalitet. Men det gør opgørelsen ikke,« siger han.
Klanernes magt
Slægtsbaseret kriminalitet er et udbredt, men underbelyst fænomen i Danmark.
Traditionelt placerer dansk politi organiserede kriminelle i to kasser: som enten medlemmer af rockerklubber eller gadebander.
Men ser man mod vores nærmeste nabolande, Tyskland og Sverige, er det velkendt, at storfamilier – ofte mellemøstlig baggrund – kan udgøre en organiserende ramme for kriminelle grupper.
Berlingske har siden efteråret 2024 afdækket samme mønster i Danmark – og har i eksempelvis Aarhus beskrevet:
At fire toneangivende ikkevestlige familier har tusindvis af forbrydelser på samvittigheden.
At imamer saboterer politiet og forhindrer opklaring af alvorlige forbrydelser.
Og at sønner til en klanleder, der af og til red rundt på hest i det vestlige Aarhus, tyranniserer borgere i området.
På blandt andet den baggrund varslede justitsminister Peter Hummelgaard (S) i marts, at regeringen vil sidestille kriminelle familier med bander og dermed muliggøre hårdere straffe.
Og da Rigspolitiets opgørelse blev offentliggjort godt en måned efter, lagde justitsministeren vægt på, at alle tænkelige redskaber skal tages i brug mod organiseret kriminalitet – herunder den, som »går i arv fra generation til generation«.
»Derfor er jeg glad for, at vi nu har et nationalt overblik over familierne, så vi bedre kan sætte ind over for den dybt asociale, undergravende og utryghedsskabende kriminalitet, som desværre blomstrer i familierne,« betonede Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse, hvor han tog overblikket meget alvorligt.
Ministeren oplyste også, at han straks ville handle:
»Jeg vil nu bede politiet om at gå i gang med at monitorere familierne på samme måde, som man i dag holder øje med de kriminelle bander.«
Flere huller i opgørelsen
Men Rigspolitiet tager forbehold for, at billedet, som opgørelsen tegner, ikke er fuldstændigt.
Det fremgår af notatet, som blev sendt til Folketinget, at den databaserede opgørelse skal suppleres med en »kvalificering«. I den forbindelse er politikredsene blandt andet blevet bedt om at oplyse, om der er andre familier, som kræver særlig opmærksomhed fra politiet.
Samtidig skriver Rigspolitiet i opgørelsen, at politikredsene i tilbagemeldingerne til samme peger på, at der er andre end de 35 familier, »som politifagligt vurderes at være relevante«.
»Omvendt har Rigspolitiet vurderet, at familiens størrelse – forstået som antallet af (voksne) kriminelle familiemedlemmer – har betydning for, hvilke familier det i særlig grad er relevant for politiet at være opmærksom på ud fra et mere overordnet begreb om »klankriminalitet«.
Det er ikke kun i Østjylland, at Rigspolitiets opgørelse har vakt undren.
En af de største overraskelser i kortlægningen handler om omfanget af kriminelle klaner i Odense, og hvordan Rigspolitiets opgørelse underkender Fyns Politi og Odense Kommune.
Begge myndigheder vurderer, at byen har omfattende problemer med otte-ti multikriminelle familiers narkosalg, drabsforsøg og voldelige adfærd. Men Rigspolitiet finder i sit overblik kun én kriminel familie i hele den kreds, som Fyns Politi dækker.
Navnet på den ene familie har Rigspolitiet mørklagt, men Berlingske afslørede denne sommer, at denne ene familie er ukendt for de fagfolk, der beskæftiger sig med det kriminelle miljø i Odense, ligesom det forbavser byens ledende politikere.
Kendere af det kriminelle miljø bemærkede også, at den ene familie, som Rigspolitiet havde identificeret i Odense, ikke stod bag den mest alvorlige kriminalitet i byen.
Metodeindvendinger
Netop dét er et afgørende kritikpunkt for også Østjyllands Politi.
I høringssvaret skriver politikredsen grundlæggende, at Rigspolitiets metode ikke har identificeret de mest alvorlige kriminelle familier.
Det skyldes blandt andet disse tre problemer med metoden, skriver Østjyllands Politi:
Rigspolitiet har sorteret efter familiemedlemmer, der inden for de seneste ti år er blevet sigtet for overtrædelse af straffeloven mindst fem gange. Men på den måde har Rigspolitiet snarere fundet familier, hvor medlemmerne begår meget, men ikke nødvendigvis alvorlig kriminalitet, frem for de familier, som kredsen dækker, hvor medlemmerne er registreret som rocker- eller bandemedlemmer.
Rigspolitiet har derefter udpeget dem, der har en barn/forælder-relation til en af de kriminelle familiemedlemmer. Men igen vurderer Østjyllands Politi, at metoden frasorterer toneangivende familier. En forælder kan eksempelvis have 100 sigtelser, der ligger mere end ti år tilbage og dermed ikke kvalificerer sig til listen over kriminelle familiemedlemmer, selvom vedkommende stadig spiller en betydelig rolle i familiens kriminalitet.
Rigspolitiets kriterium om, at familiemedlemmer skal være sigtet mindst fem gange, er også et problem, hvis man skal identificere de mest relevante organiserede kriminelle. De er nemlig påpasselige med at undgå at blive mistænkt for kriminelt, fordi de ikke vil pådrage sig opmærksomhed. Samtidig kan nogle af de mest hårdkogte kriminelle familiemedlemmer have modtaget så hårde straffe, at de har afsonet i årevis inden for en tiårig periode. Det gælder blandt andet for flere personer, der er registreret som rocker- eller bandemedlemmer, skriver Østjyllands Politi.
Politikere føler sig fuppet
På Christiansborg ryster Socialdemokraternes retsordfører Bjørn Brandenborg på hovedet over, at Rigspolitiet tilsyneladende har fortabt sig i statistik og ikke lyttet mere til både Østjyllands Politi og Fyns Politi, som ifølge ham har dyb indsigt i fænomenet.
»Det var sådan set Rigspolitiets opgave,« siger Bjørn Brandenborg, som afviser, at de forbehold, som Rigspolitiet tager, ændrer billedet:
»Det er misvisende og virker uklogt, at Rigspolitiet insisterer på, at billedet af de kriminelle familier, som udgør et kæmpe problem, er et andet end dét, som de kommuner og kredse, der arbejder med det, giver. Det er spild af tid, som vi ikke har.«
Høringssvaret er alarmerende, mener Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen, »for måske er problemet – kriminelle familier – langt større end indikeret af Rigspolitiet«. Samtidig tvivler SFs retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt på, at opgørelsen ikke kan bruges til noget.
Mest kritisk er Danmarksdemokraternes gruppeformand og integrationsordfører Peter Skaarup, som mener, at Rigspolitiet har »misinformeret« og »vildledt« Folketinget ved at ignorere Østjyllands Politis indvendinger i den opgørelse, som han og resten af retsudvalget modtog.
Men Rigspolitiet tager forbehold. Og Rigspolitiet påpeger blandt andet, at den databaserede opgørelse skal suppleres af en kvalitativ analyse.
»De brede forbehold retfærdiggør ikke billedet, som Rigspolitiet giver Folketinget,« siger han:
»I Folketinget og i offentligheden læser vi tallet 35 kriminelle familier og tænker, at problemet måske ikke er så stort endda. Og hvorfor giver Rigspolitiet os det indtryk, at problemet har et mindre omfang, end kredsene siger? Det må vi tage et samråd med justitsministeren om.«
Der arbejdes på sagen
Berlingske har forelagt både kritikken fra Østjyllands Politi og partierne for Rigspolitiet.
Fra myndigheden lyder det i et skriftligt svar, at Rigspolitiet lytter til kritikken. Det er dog ikke en fejl, at én familie optræder to gange i overblikket, understreger Rigspolitiet.
Det skyldes, at en person kan være medlem af mere end én kriminel familie, hvis man eksempelvis er gift med en person fra en anden kriminel familie, oplyser Rigspolitiet.
Derudover påpeger Rigspolitiet igen, at overblikket ikke er færdigt.
Aktuelt er Rigspolitiet sammen med politikredsene i gang med kvalificere overblikket, så man eventuelt kan tilføje familier, som kredsene kender fra »efterretninger, efterforskninger og forebyggende arbejde«.
»Det kvantitative og det kvalitative bidrag vil tilsammen danne grundlag for overblikket over kriminelle familier,« lyder det fra Rigspolitiet:
»Det er ærgerligt, at det ikke tidligere er lykkedes os at kommunikere det bedre.«
Rigspolitiet har tidligere oplyst, at det kvalitative bidrag forventes afsluttet i efteråret 2025.