De har i årevis kæmpet mod Tysklands klaner – nu kommer de med klar advarsel til Danmark

Dansk politi står over for et gigantisk arbejde i forhold til at bekæmpe de kriminelle klaner, der fylder stadig mere i offentligheden.

Det er et problem, som det kan tage årtier at dæmme op for.

I hvert fald hvis man tager udgangspunkt i erfaringerne fra den tyske storby Essen.

Få steder er der større problemer med klankriminaliteten end i delstaten Nordrhein-Westfalen, som er præget af økonomisk afmatning og omfattende indvandring.

Her mistænkes medlemmer af storfamilier hver dag for nye forbrydelser, og i Essen har man derfor organiseret en særdeles målrettet politiindsats for at bekæmpe klanerne.

Det forklarer politikommissær Matthias Werk i et interview med Berlingske:

»Klanerne arbejder som mafiaen,« siger Matthias Werk:

»De er organiserede kriminelle. De begår forbrydelser for at opnå penge og styrke.«

Hovedkvarteret for Polizei Essens indsats ligger i en majestætisk bygning, der blev bygget under Første Verdenskrig. Hvor næsten hele Essen blev lagt i ruiner under Anden Verdenskrig, blev politiets hovedkvarter kun hårdt beskadiget og siden helt genopført.

I dag er Polizei Essens kompleks i den tidligere industrielle højborg i Ruhr-distriktet et af de steder i Nordeuropa, hvor indsigten i bekæmpelsen af kriminelle klaner er størst.

Mellem hovedkvarterets lange hvide gange og hvælvinger beskæftiger 20 efterforskere sig alene med den omfattende kriminalitet, som 118 tyrkiske og arabiske storfamilier i området står bag.

»Det er et af de allerstørste kriminalitetsproblemer her i kredsen,« siger Matthias Werk.

Omfanget af kriminaliteten i Nordrhein-Westfalen kan tydeligt læses ud af politiets seneste rapport om det specifikke problem.

I 2023 var der præcis 7.000 sigtelser om forbrydelser begået af medlemmer af klaner. 869 af forholdene fandt sted i Essen.

Klanproblemet er ikke alene særlig stort i Nordrhein-Westfalen, men intet sted i Tysklands mest folkerige delstat med 18 millioner indbyggere er det større end i netop Essen.

Klanerne er kort sagt et af de mest hovedpinefremkaldende problemer for Polizei Essen.

Det skyldes ikke bare mængden af kriminalitet, som klanmedlemmer begår, men også, at selve familiestrukturen er en uhyre svær form for organiseret kriminalitet at bekæmpe.

Løsningen er ifølge Polizei Essen en nultolerance, som myndigheden har sat magt bag.

Tyskland er foran

Berlingske har de seneste måneder beskrevet, hvordan kriminelle klaner plager blandt andet de udsatte boligområder i det vestlige Aarhus og Odenses udsatte boligområder.

Fænomenet har det seneste årti været velbeskrevet i Tyskland, og de seneste år har man i Sverige fået øjnene op for, hvordan kriminelle klaner infiltrerer det svenske samfund.

I Danmark er Rigspolitiet først nu i gang med at kortlægge omfanget af slægtsbaseret kriminalitet på landsplan, og der findes tilsyneladende endnu ikke skyggen af en samlet slagplan.

Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), sendte for nylig en appel til justitsminister Peter Hummelgaard (S) samt ti kontante forslag til, hvordan kommuner og politi kan bekæmpe byens omfattende problemer med otte-ti multikriminelle familier.

Appellen bakkes op af Aarhus' borgmester, Anders Winnerskjold (S), som betoner, at den danske velfærdsstat har svært ved at håndtere de komplekse problemer med kriminelle klaner.

På den baggrund er vi taget til Essen.

Polizei Essen har siden 2017 slået systematisk ned på byens kriminelle klaner, og myndigheden mener, at det er vigtigt at lægge både realiteterne og erfaringerne frem.

»Vi har været i gang her i otte år, og selvom vi ser gode resultater, er vi ikke i nærheden af at komme problemerne med klanerne til livs. Det er et langt sejt træk, og hvis man ikke indser problemet, kan det tage mindst ti, men nok nærmere 20 år at bekæmpe klanerne,« siger politikommissær Matthias Werk, som også er talsmand for Polizei Essen.

Har I noget råd til dansk politi, der nu er ved at undersøge problemet i Danmark, i forhold til at bekæmpe kriminelle klaner?

»Man er nødt til først at erkende problemet. Og så skal man være på nakken af klanerne og stresse dem. Det er vigtigt at have efterforskere, som forstår fænomenet og kender familierne,« siger Matthias Werk:
»Og det er afgørende, at man bliver ved.«

Razzia ved daggry

Normalt ville vi blive inviteret helt ind i hjertet af kampen mod klanerne i den særlige afdeling for klankriminalitet »Besondere Aufbauorganisation Clan«, undskylder Matthias Werk.

Men denne vinterdag, da Berlingske var på besøg, planlagde enheden en aktion, der fandt sted tidligt morgenen efter.

Her troppede politiets indsatsstyrke op i en ejendom i Essen, hvor en låsesmed først lirkede hoveddøren op. Styrken gik så op til et klanmedlems lejlighed og hamrede døren op med en rambuk. Derefter ransagede efterforskere hjemmet og beslaglagde mulige beviser.

Klanmedlemmet er mistænkt for at afpresse en syrisk mand.

Sagen er ifølge politiet, at syreren driver et bageri i en ejendom, som klanmedlemmet ejer, men med en tysk stråmand.

Fidusen består i, at den syriske mand betaler et betydeligt beløb i husleje og et yderligere eksorbitant beløb i beskyttelsespenge hver måned.

Men det var åbenbart ikke nok. For klanmedlemmet forlangte, at den syriske mand ansatte en af hans venner i bageriet til en fyrstelig løn. Dér trak syreren grænsen, og efter et skænderi, hvor klanmedlemmer truede ham med en kniv, gik den syriske mand til politiet.

Realiteterne på bordet

Men hvor vi ikke kan komme ind i hjertet af kampen mod klanerne i BAO Clans lokaler, så giver politikommissær Matthias Werk os indblik i hjernen.

Interviewet foregår ved et rundt mødebord i den hvidmalede kælder, som huser pressetjenesten, og med en enorm bøtte Haribo-slik midt på bordet.

»Er Haribo ikke dansk?« spørger og byder Matthias Werk på én gang.

Hver morgen holder politikommissæren møde med ledere fra BAO Clan, hvor de gennemgår listen over det seneste døgns anmeldelser.

Særligt opmærksomme er de på navne, som tyder på forbindelse til byens store klaner, og på den baggrund vurderer de, om noget skal efterforskes som mulig klankriminalitet.

De udvælger blandt andet ud fra princippet om, at rapserier og andre småting sorteres fra, så efterforskerne i den særlige afdeling kan koncentrere sig om grov vold, narko og de andre alvorlige forbrydelser, som klanerne præger Essen og Nordrhein-Westfalen med.

Samtidig lægger politiet vægt på at bekæmpe forbrydelser, som klanerne lever af. Det drejer sig især om ulovligt spil, lyssky biludlejningsfirmaer, indsmuglet vandpibetobak og kopivarer som e-cigaretter og tøj.

Faktisk har Polizei Essen en tjekliste, som Matthias Werk illustrerer med et tænkt eksempel:
»Et klanmedlem skændes med sin nabo, fordi naboen irriterer ham med havearbejde. Han slår nabo, og i det tilfælde er det ikke klankriminalitet,« siger Matthias Werk:
»Men hvis klanmedlemmet slår sin nabo og truer med, at han kommer tilbage med sin familie, hvis naboen ikke retter ind, så er det et klassisk eksempel på klankriminalitet.«

Sætte sig i respekt

Det overordnede billede giver den seneste klanrapport fra Polizei Nordrhein-Westfalen Landeskriminalamt fra 2023.

Klankriminaliteten stiger, og det samme gælder borgernes utryghed.

Et illustrativt eksempel fandt sted 7. april 2023. Den søndag stoppede en patruljevogn en bil med to passagerer, der kørte uden sikkerhedssele. Føreren identificerede frivilligt sig selv, mens passageren straks forlod stedet for så at vende tilbage med en anden mand.

De to mænd slog den ene betjent, en kvinde, i ansigtet. De sparkede hende også. Den anden betjent forsøgte at hjælpe kollegaen, men blev også overfaldet og brækkede blandt andet håndleddet.

De to overfaldsmænd blev siden identificeret på baggrund af vidner og patruljevognens videoovervågning. Mændene er brødre i en storfamilie af tyrkisk-arabisk afstamning, og begge er tidligere dømt for alvorlige voldsforbrydelser, fremgår det af årsrapporten.

Samtidig sætter episoden fingeren på et ømt punkt, bekræfter Matthias Werk:

Klanmedlemmer anerkender ofte ikke politiets autoritet, og Polizei Essen har de seneste år måttet sætte sig i respekt gennem indsatser med såkaldte riot squads.

Det har de til gengæld gjort vedholdende.

Cirka fire gange om ugen – uge efter uge – gennemfører Polizei Essen razziaer i byen.

Det foregår som regel sådan, at fem-seks biler med kampklædte urobetjente tropper op sammen med repræsentanter fra eksempelvis skattevæsenet, toldvæsenet og sundhedsmyndigheder.

I 2023 gennemførte politiet i Nordrhein-Westfalen 423 såkaldte kontroloperationer i 1.138 lokaler, herunder på 180 vandpibecafeer, 81 restauranter og i ni spillehaller. I alt 225 af de kontrollerede steder blev lukket, ligesom der på den baggrund blev rejst 405 straffesager.

Matthias Werk, kan du give os en fornemmelse af, hvor sofistikerede de kriminelle klaner er: Er de Corleone-familien i Godfather-filmene, eller foregår det mere primitivt?

»En stor del af kriminaliteten er vold, som foregår tydeligt under store masseslagsmål,« siger han:

»Men der foregår også en masse, som er mindre åbenlyst – for eksempel handel med marihuana, kokain og andre stoffer. Der går vores efterforskere især efter bagmændene.«

»Har I også i Danmark kasinoer i bodegaer? Falske spillemaskiner, som snyder kunden, er udbredte. Der er også illegale spillebuler med skjulte indgange bag for eksempel skabe.«

Afpresning af butiksejere og andre erhvervsdrivende er en anden almindelig form for klankriminalitet. Generelt er ofrene ofte borgere med indvandrerbaggrund, men kriminaliteten rammer også traditionelle tyskere – under alle omstændigheder i form af utryghed.

»Især i det nordlige Essen har vi områder med mange klaner, vandpibecafeer, store biler i gaderne. Det gør, at folk føler sig utrygge. Derfor skal de også se politi,« siger Matthias Werk.

Rødderne i Mellemøsten

Det store skifte i Nordrhein-Westfalens politik i forhold til de kriminelle klaner kom i 2017. Det år bestilte indenrigsministeriet den første situationsrapport om klankriminalitet af tyrkisk-arabisk oprindelse.

Men reelt går problemerne meget længere tilbage, forklarer politiinspektør Matthias Werk:

»I 1980erne kom mange mhallami-kurdere fra Tyrkiet, Libanon og Syrien hertil som flygtninge. Problemet er, at de aldrig blev integrerede. De opbyggede parallelsamfund, og familierne var store og blev bare større – kvinderne får nogle gange op til 12 børn. De talte dårligt tysk og gik ikke i skole. De fandt også ulovlige måder at tjene penge på.«

Nordrhein-Westfalen har taget imod flygtninge og immigranter i meget stort antal, som har bosat sig side om side i kvarterer i Essen, Duisburg, Mülheim og Oberhausen, der hænger sammen og udgør ét stort urbant område. Her begår klanerne ofte kriminalitet lokalt.

Samtidig lever klanerne i stærkt hierarkiske strukturer. Farens ord er lov. Familiens ære trumfer alt. Og hvis der opstår konflikt med for eksempel en anden familie, når grupperne på det sociale medie WhatsApp lynhurtigt kogepunktet.

»I løbet af få timer slås 50-60 familiemedlemmer her i Essen. De slås på gaden. De slås for familiens ære, og hvis et medlem ikke dukker op, så skader han også familiens ære. Så alle skal komme, og de kommer,« siger Matthias Werk.

Den seneste klanrapport beskriver også et sådant opgør, som fandt sted på Grendplatz i Essen i oktober 2023 og involverede 40-50 medlemmer af to store tyrkisk-arabiske familier.

Ifølge vidner kæmpede de med køller og økser, men det hele var overstået, før politiet nåede frem. Efterfølgende fandt politiet fire sårede medlemmer af begge storfamilier på hospitaler i området, men politiet var nødt til at indstille efterforskningen – ingen ville vidne.

Så dårlig integration er roden til Essens problemer med klankriminalitet. Og hvornår gik det op for politiet, at det var et reelt kriminelt problem?

»Det var først rigtig omkring 2016-2017, da politikerne definerede det som et problem,« siger Matthias Werk:

»Da jeg begyndte som betjent her i 2011, vidste vi, at der var et problem, men der var ingen politisk opmærksomhed på det. Vi (politiet, red.) brugte vores normale tilgang, men den virkede bare ikke på klanerne.«

Alt ændrede sig efter valget i Nordrhein-Westfalen, hvor de konservative fik magten. Og kort efter blev Polizei Essens særlige gruppe til bekæmpelse af klankriminalitet nedsat.

Men vi undrer os over indsatsens effekt. Det fremgår af 2023-rapporten om klankriminalitet, at antallet af mistænkte klanforbrydelser i årene 2019-2023 steg fra 6.104 til præcis 7.000.

Virker jeres indsats overhovedet?

»Antallet er steget, fordi vi er derude og slår ned på kriminaliteten. Hvis vi stoppede med vores aktioner, ville tallet falde, men kriminaliteten ville ikke forsvinde. Det er ligesom med stoffer: Man finder dem kun, hvis man leder efter dem,« siger Matthias Werk.

Så stigningen er efter Polizei Essens opfattelse et sundhedstegn?

»Ja, det er udtryk for, at vi opdager kriminaliteten. Men i løbet af de næste 10-15-20 år skal det falde,« siger Matthias Werk.

Politikommissæren påpeger, at der også er lyspunkter. For eksempel har politiets mange razziaer tvunget de kriminelle til at opgive mødesteder som Essens vandpibecafeer:

»I kraft af vores pres er vi lykkedes med at skubbe de kriminelle væk fra gaderne.«