Klaner er Odenses største kriminalitetsproblem – nu har borgmesteren sendt regeringen ti forslag for at knække dem

Odense er ramt af otte-ti klaner, som plager Danmarks tredjestørste by med alt fra udnyttelse af byens svageste borgere til narkohandel og grov vold.

På den baggrund retter Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), en indtrængende appel til justitsminister Peter Hummelgaard (S) og beder om regeringens hjælp til at bekæmpe byens mest alvorlige kriminalitetsproblem lige nu – de multikriminelle familier.

Appellen indeholder ti konkrete forslag til, hvordan regeringen med fordel kan give lokale myndigheder i Odense og andre dele af Danmark mulighed for at bruge paragraffer fra bandepakkerne og vende dem mod de multikriminelle familier.

»Lige nu er det største problem i Odense den kriminalitet, der foregår i og udspringer af de multikriminelle familier,« understreger Peter Rahbæk Juel i et interview med Berlingske:

»Derfor siger jeg også tydeligt, at mit udspil skal ses som en krigserklæring mod de familier.«

De ti forslag har borgmesteren udarbejdet sammen med medarbejdere, som har stor indsigt i Odenses dårlige erfaringer med de multikriminelle familier.

»Men vi har brug for hjælp fra Christiansborg til at flytte bandepakkernes paragraffer ud til fronten i Odense og andre steder, hvor kampen mod klanerne står.«

Berlingske har de seneste måneder beskrevet, hvordan storfamilier plager blandt andet de udsatte boligområder i det vestlige Aarhus. Her står de bag omfattende kriminalitet og endda ulovlige mæglinger, som saboterer politiets efterforskning af forbrydelser.

Også i Aarhus er de kriminelle familier en del af bandemiljøet, viser Berlingskes research. En aktindsigt, Berlingske har fået hos Aarhus Kommune, viser, at halvdelen af medlemmerne af Brabrandgruppen havde brødre i grupperingen.

Aarhus’ borgmester Anders Winnerskjold (S) bakker op om Peter Rahbæk Juels appel.

»Vi har brug for at tænke nyt i forhold til både forebyggelse og sanktioner. For problemet med kriminelle klaner er så komplekst, og vores velfærdsstat har svært ved at håndtere det. Så jo, jeg er meget enig,« siger Anders Winnerskjold.

I Odense har Berlingske fået aktindsigt i en række dombøger, som giver indblik i klanernes fremgangsmåde. Det er blandt andet slående, hvordan de udnytter nogle af byens svageste til eksempelvis at sælge stoffer og optage kviklån.

Samtidig er klanerne en integreret del af Odenses bandemiljø. I 2021 fremgik det af en rapport om Odense Kommunes bandeindsats, at den organiserede kriminalitet i høj grad var »familiebåret«.

Koster borgerne dyrt

Medlemmerne i de otte-ti klaner på Fyn har indvandrerbaggrund og tegner sig for en meget stor del af kriminaliteten i Odense, lyder det fra borgmesteren. Selve omfanget af klanernes kriminalitet kan borgmesteren dog ikke sætte tal på.

Til gengæld stemmer antallet af kriminelle storfamilier i Odense overens med et svar, som Fyns Politi i 2024 gav Folketinget. Politiets vurdering er, at byen har cirka ti klaner med karakter af kriminelle familienetværk.

Familierne er et stort problem i Odense, siger Jesper Weimar Pedersen, vicepolitiinspektør ved Fyns Politi.

»De her familier er dybt involveret i organiseret kriminalitet, og de har ikke respekt for de regler og normer, vi andre lever efter,« siger han.

Storfamilierne plager ikke kun ofre, politi og kommunen, som har ansvaret for de sociale og forebyggende indsatser, det koster også borgerne dyrt i form af skattekroner.

Det understreger et notat fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, hvor det fremgår, at otte familier på 15 år har kostet byen mere end en kvart milliard kroner.

Adspurgt, om de otte familier er kriminelle klaner, svarer borgmester uden at tøve:
»Ja. Når vi for eksempel griber ind med indgribende tiltag som anbringelse af børn, så koster det altså. Men vi kan ikke lade være, fordi deres opvækst er simpelthen truet.«

Rødder i Mellemøsten

De kriminelle klaner kan spores tilbage til storfamilier, som kom til Odense i 1980erne og frem. Flere har ifølge borgmesteren palæstinensisk baggrund og kom til Danmark som FN-flygtninge i Libanon. Opgøret med dem skal tages nu, understreger borgmesteren.

Det skyldes i høj grad, at politiet og kommunen med bandepakkerne i hænderne har slået hårdt ned på andre organiserede kriminelle i byen: Black Army – den nok stærkeste bande i byen – er ude. Satudarah, som i dag hedder Comanches, blev forhindret i at rykke ind. Og med betydelig symbolik lukkede Hells Angels (HA) for nylig sit klubhus i byen.

Tilbage står klanerne, som over en bred kam – og ligesom banderne – ernærer sig gennem alvorlig kriminalitet. Men den kriminalitet er indlejret i en familiestruktur, som ifølge borgmesteren gør dem mindre formaliserede og sværere at ramme med lovgivningen i dag end banderne.

»Vi har allerede høvlet bandestrukturen, og nu skal vi tage fat på familierne, så det ikke bliver en forbandelse for kommende generationer. Det skyldes ikke mindst, at vi ellers skal bruge store millionbeløb på at anbringe børn og andre forebyggende tiltag,« siger Peter Rahbæk Juel.

Adam Diderichsen, tidligere analytiker i Rigspolitiet og i dag politi- og efterretningsforsker ved Forsvarsakademiet, har i Berlingske efterlyst en grundigere diskussion af de kriminelle klaner, herunder hvordan myndighederne kan bekæmpe dem mere effektivt.

Bag tremmer – ud af Danmark

Det første af de ti forslag fra Odense er, at kriminelle klaner skal sidestilles med bander.

Konkret skal det indebære, at hvis man er medlem af en velkendt multikriminel familie, skal man efterforskes, sigtes og straffes som et registreret bandemedlem – eksempelvis med mulighed for dobbeltstraf og udvisning fra Danmark.

Pointen er dels, at kriminaliteten og hensynsløsheden er den samme, uanset om man er medlem af en bande eller en klan. Dels at initiativerne fra bandepakkerne virker.

»Det er vigtigt, at lovgivningen følger med virkeligheden, og de samme personer ikke får mulighed for at gemme sig i en familie fremfor en bande,« siger Peter Rahbæk Juel.

Et andet forslag er, at bandeparagraffer fremover skal kunne bruges, når bandemedlemmer eller kriminelle klaner begår kriminalitet mod ikkebandemedlemmer.

»Bandepakkerne har mange gode elementer, men også svagheder. Og lige nu er straffen højere, hvis én forrået kriminel begår en forbrydelse mod en anden kriminel, end hvis ofret er en hjemløs eller en misbruger på gaden,« siger Peter Rahbæk Juel.

Ram dem på pengepungen

Et tredje forslag er, at opholdsforbud ikke alene skal kunne tildeles kriminelle medlemmer af klaner, men også udvides. Ifølge borgmesteren er det oplagt, at hårdkogte kriminelle ikke bare ryger ud af kommunen, men helt ud af politikredsen – som i dette tilfælde dækker hele Fyn.

Og et fjerde forslag handler om styrkede værktøjer til at ramme klanernes pengekredsløb.

»Det er det, der føder et sødt liv for både kriminelle grupperinger og multikriminelle familier,« siger Peter Rahbæk Juel og bemærker, at de beskidte penge skal vaskes hvide:

»Jeg opfordrer til, at vi er meget mere offensive med razziaer og samarbejde med Skat. Men vi skal gå videre, mener jeg: Hvis du er dømt bande- eller klanmedlem, mener jeg for eksempel, at man hverken skal kunne besidde eller oprette et CVR-nummer. På den måde sætter vi en stopper for, at man kan oprette en legal virksomhed, der holder gang i hvidvaskningen.«

Borgmesteren påpeger, at forvaltningen har set eksempler på skyggevirksomheder, hvor det ikke kan være legale penge, som holder gang i forretningen.

»Det kan være en kiosk, en frisør eller en restaurant – kreativiteten er stor, og de er godt rådgivet af advokater og revisorer. Det er organiseret kriminalitet med stor, fed streg under organiseret,« siger Peter Rahbæk Juel.

Da Satudarah forsøgte at få fodfæste i Odense, var det ikke Satudarah, men en virksomhed, som hed Palle Kompagniet, der forsøgte at oprette et lejemål, forklarer borgmesteren. Palle Kompagniet var registreret i navnet på et Satudarah-medlem, som var på bandelisten.

Frontens logik

Peter Rahbæk Juel, med al respekt er alt det, vi taler om her, ønskelisten fra en borgmester. Hvis det skal realiseres, kræver det lovændring på Christiansborg. Tror du selv på, at det kommer til at ske?

»I den tid, jeg har beskæftiget mig med det her, har jeg kun oplevet lydhørhed fra en bred vifte af justitsministre. Peter Hummelgaard har jeg tæt kontakt med, og han har været i Odense. Vi har on-off diskuteret det,« siger Peter Rahbæk Juel:

»Mit perspektiv er frontens logik (idet Odense er én af slagmarkerne i kampen mod kriminelle klaner, red.), jeg ved godt, at lovgivning på Christiansborg er noget andet. Men jeg håber, at der også denne gang bliver lyttet, og at det fører til handling. Vi har haft en række bandepakker, og det kan være, at næste pakke bliver mod kriminelle klaner.«

Men faktisk erklærer justitsminister Peter Hummelgaard sig »fuldstændig enig« med Odenses borgmester i, at Danmark har et stort problem med multikriminelle familier, ikke mindst fordi børnene risikerer at følge i familiemedlemmers fodspor.

»Jeg synes derfor, det er meget positivt, at borgmesteren blæser til kamp mod de kriminelle familier i Odense, og forslagene er gode input til, hvordan indsatsen kan skærpes yderligere,« lyder det fra Peter Hummelgaard i et skriftligt svar:

»For der er ingen tvivl om, at der skal sættes ind fra mange forskellige fronter, hvis vi skal komme problemerne til livs.«