Der er boligblokke i Aarhus, hvor områdets toneangivende mænd tropper op i opgange og banker på døre efter voldsepisoder, som burde være indlysende sager for politiet.
Imamer og andre dominerende personer fra lokalområdet insisterer på, at de – og ikke de danske domstole – skal løse konflikterne. Og gerne med penge på bordet.
Berlingske kan nu på baggrund af omfattende research og dokumentation samt samtaler med en lang række kilder beskrive, hvordan fremtrædende familier, kriminelle og andre med magtfulde positioner i Aarhus’ udsatte boligområder er involveret i illegitime mæglinger.
Mæglingerne er problematiske, fordi de forhindrer politiet i at efterforske og domstolene i at dømme. Samtidig afskærer imamer og magtfulde familier ofrene fra de rettigheder og den hjælp, som myndighederne tilbyder for eksempel voldsramte kvinder og mænd.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er dybt alarmeret over mæglingerne.
»Det, I afdækker her, er stærkt bekymrende. Jeg har ikke haft konkret viden om det her før nu, og hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg, at det er kvalmende,« siger Peter Hummelgaard.
Østjyllands Politi bekræfter over for Berlingske, at der foregår mæglinger, som obstruerer deres arbejde. Det er direkte ulovligt, hvis mæglinger bliver brugt til at ændre vidners forklaringer i retten, eller hvis man truer et offer eller et vidne.
Imamer har ifølge politiets efterretninger i nogle tilfælde også fået betaling for at deltage i ulovlige mæglinger om straffesager, der skulle have været håndteret af politi og domstole.
Fænomenet med ulovlige mæglinger viste sig for eksempel, da fremtrædende personer i Aarhus forsøgte at lægge låg på et drabsforsøg. Da en kendt imam opsøgte ofret for sin søns forbrydelse. Eller da et knivstikkeri tilsyneladende blev afgjort i en moské.
Tre sager, som vi vender tilbage til senere i denne artikel.
Berlingske beskrev fredag, hvordan medlemmer fra fire familier i Aarhus er blevet sigtet eller mistænkt for en forbrydelse næsten 5.000 gange.
Det er familier med egne spilleregler, og lokale politifolk har ifølge dokumenter påpeget, at sager bliver »løst på arabisk« – hvilket henviser til, at det sker uden om myndighederne.
Politiinspektør René Raffo fra Østjyllands Politi forklarer, at nogle af Aarhus’ toneangivende kriminelle familier ifølge politiets efterretninger har været involveret i mæglinger i Gellerup, Toveshøj og andre udsatte boligområder.
Ifølge politiet er konsekvensen, at ofre og vidner ændrer forklaringer eller trækker anmeldelser tilbage.
Vidner eller forurettede, der nægter at klare sagen uden om politiet, bliver intimiderede. Punkterede dæk er et jordnært kneb. Social isolation er en anden brutal metode.
Andre gange er penge dét, der skal til.
»Man finder så ud af, hvad det skal koste, og det kan være mange tusinde kroner. Det kan være, at man er blevet udsat for vold, og så bliver man eksempelvis tilbudt en hel del tusinde kroner. Afhængigt af de skader, der er sket, kan prisen blive meget høj,« siger René Raffo:
»Det er et tænkt eksempel, men vi har hørt fra kilder, at det kan være en forhandling, ligesom man forhandler om prisen på en bil.«
»Wallah, jeg dræber dig«
Fænomenet eksemplificeres tydeligt i en sag fra 2020.
En gruppe på 10-20 sortklædte mænd med ikkevestlig baggrund overfaldt natten til lørdag den 4. januar 2020 fire andre mænd med ikkevestlig baggrund i Aarhus-bydelen Brabrand.
Det fremgår af en dombog fra Retten i Aarhus.
Flere af angriberne bar elefanthuer og var bevæbnede med knive og andre våben. Og mens vidner blandt andet hørte råbet »wallah, jeg dræber dig«, blev en mand stukket i venstre side af brystet. En anden blev stukket i ryggen, men var beskyttet af en skudsikker vest.
Fire unge mænd fra den store flok blev efterfølgende tiltalt for blandt andet manddrab og risikerede lange fængselsstraffe. De var ifølge politiet tilknyttet banden Brabrand-gruppen.
Men parallelt med politiets efterforskning forsøgte lokale kræfter at lægge låg på konflikten.
Onsdag den 8. januar 2020 dukkede en imam, en repræsentant for den lokale fodboldklub og andre prominente personer fra området op hos forældrene til den mand, som én i flokken havde forsøgt at stikke i ryggen.
De indflydelsesrige gæster understregede, at sagen ikke blev bedre af at blande politiet ind i den.
De lagde vægt på, at der kunne komme penge på bordet – som kompensation.
Og så påpegede de, at det også kunne også blive et problem for familien, hvis nogen gik efter Brabrand-gruppen og dens forretninger.
Alt det ved vi, fordi manden med den skudsikre vest fortalte det til politiet.
»De truede ikke direkte, men afhørte opfattede det som indirekte trusler, idet de hele tiden talte om, hvad der kunne ske,« fremgår det af en afhøringsrapport. som blev lagt frem under retssagen mod de fire unge bandemedlemmer:
»Afhørte og hans øvrige familie sagde til dem, at de havde anmeldt forholdet for politiet, og at de godt kunne spare sig deres ulejlighed. De forlod herefter stedet igen.«
Alligevel smuldrede sagen.
Flere vidner ændrede en afgørende del af den forklaring, de havde givet politiet umiddelbart efter hændelsen: I retten trak de navnene på overfaldsmændene tilbage.
Retten i Aarhus fandt kun én af de fire tiltalte skyldig. Hans forbrydelse bestod blot i, at han forsøgte at stikke af fra politiet, da han skulle fremstilles i grundlovsforhør: Han satte af, spænede over en vej, fortsatte over en græsplæne, snublede.
Den 20-årige mand blev idømt 30 dages fængsel, og staten betaler sagens omkostninger.
Et større problem
På Christiansborg er der betydelig interesse for disse såkaldte mæglingsråd, som åbenbart ikke kun er et fænomen i Aarhus V.
Så sent som 17. september 2024 havde Danmarksdemokraternes Peter Skaarup kaldt Peter Hummelgaard i samråd for blandt andet at få svar på, hvordan ministeren ville kortlægge og stoppe »parallelle retssystemer i danske ghettoer«.
Anledningen var en artikel om skjulte mæglingsråd, som blev bragt i Jyllands-Posten 16. juni 2024.
Under samrådet forklarede Peter Hummelgaard, at tre andre politikredse ud over Østjyllands Politi enten ved eller formoder, at der findes mæglingsråd. Ministeren tilføjede, at de tre kredse ikke vurderer, at »der er tale om egentlige parallelle retssystemer«.
Hos Østjyllands Politi forklarer René Raffo, at det i de tilfælde, politiet kender til, er borgere med ikkevestlig baggrund, der står bag mæglingerne.
»Det er også et kulturelt problem, og det er ikke kun noget, som politiet kan løse. Det er ikke kun en politiopgave,« siger politiinspektøren.
Østjyllands Politi har finansieret et forskningsprojekt, der blandt andet undersøger ulovlige mæglinger. Foreløbige resultater viser, at der findes mæglingsråd i »det arabiske mindretal med oprindelse i Libanon og Palæstina«.
Det fremgår af en aktindsigt, som Berlingske har fået hos Aarhus Kommune.
Mæglingsrådene kommer ifølge aktindsigten i spil, når der er »uoverensstemmelser i det palæstinensiske miljø, herunder også i straffesager.
Henrik Kokborg er selvstændig integrationsrådgiver og har beskæftiget sig med forholdene i det vestlige Aarhus i 24 år. Mæglingerne er ifølge ham et fænomen, som kan spores tilbage til palæstinensiske flygtningelejre i Libanon, hvor myndigheder var fraværende.
»Når mæglingerne bliver videreført, bunder det dels i klanmentalitet – man klarer tingene selv. Dels i en manglende tillid til vores myndigheder i Danmark,« siger Henrik Kokborg:
»Samtidig er det trygt for mange familier, fordi mæglerne garanterer beskyttelse. Man skal jo huske på, at familierne skal leve videre i de områder.«
Politiinspektør René Raffo påpeger, at det er vigtigt at skelne mellem banaliteter og illegitime mæglinger:
Hvis en harmløs uoverensstemmelse bliver løst af personer i et lokalområde – helt fint.
Men når politiets arbejde bliver saboteret, er det i dén grad et problem.
Østjyllands Politi har i et arbejdspapir beskrevet, hvordan de familieforbundne kriminelle netværk kan ende med at overtage bydele og dermed udgøre en lukket »subkultur«.
Det samme er beskrevet i den svenske bog »Familjen« af Johanna Bäckström Lerneby, der har undersøgt Ali Khan-familiens kriminalitet og magt i Göteborg-forstaden Angered.
En vigtig pointe i den er, at familierne kan fylde så meget i lokalområdet, at det kan være svært for andre beboere at sætte sig op imod dem, hvis også deres børn går i skole med andre børn fra kriminelle familier.
Intet skulle meldes
I foråret 2018 forsøgte en magtfuld familie at gøre brug af den dynamik, der er kendt fra Sverige.
Før da stod fire yngre mænd med ikkevestlig baggrund anklaget for grov vold mod to mænd med ikkevestlig baggrund under et overfald på en parkeringsplads i Aarhus-bydelen Risskov tirsdag den 17. april 2018.
Begge mænd blev først slået i jorden. Derefter blev de slået, sparket og trampet på.
Især den ene mand var stærkt medtaget, med sår i hovedbunden og løse tænder, men begge fik hjælp og flygtede i en bil. Bilen blev hurtigt stoppet af en af overfaldsmændene, som forsøgte at overbevise passagererne om, at det hele var en misforståelse.
Intet skulle meldes, sagde han.
Ofret forklarede under retssagen, at en anden overfaldsmand efter overfaldet ringede til ham og sagde, at »episoden burde løses internt«.
Men endnu mere opsigtsvækkende fremgår det af dombogen, at vidnet blev kontaktet af fædrene til to af de tiltalte. Derudover blandede endnu en endog meget indflydelsesrig person sig i sagen: Den ene tiltaltes onkel er imam Abu Bilal, som prædiker i Grimhøjmoskeen i Aarhus. Han deltog ifølge Berlingskes oplysninger også i forsøget på at mægle uden om retssystemet i sagen.
Abu Bilal er blandt andet kendt fra TV 2-dokumentaren »Moskeerne bag sløret« fra 2016, hvor han via skjult kamera blev afsløret i at undervise kvinder i Grimhøjmoskeen i islamiske regler for utroskab – regler, der blandt andet inkluderede pisk og stening.
Berlingske har i adskillige dage skrevet og ringet til Abu Bilal. Tirsdag den 8. oktober lykkedes det at fange Abu Bilal på telefon, inden forbindelsen og forelæggelsen blev afbrudt.
Det fremgår af retsbogen, at fædrene ikke rokkede ved »vidnets indstilling eller forklaring«. De fire tiltalte blev alle fundet skyldige og idømt fængselsstraffe.
Imamer bag mæglinger
Politiinspektør René Raffo vil ikke forholde sig til Abu Bilals indblanding i den konkrete sag, men han bekræfter, at imamer generelt er blandet ind i fænomenet.
»Det er vores opfattelse, at der har været imamer involveret i nogle af de mæglinger, som er foretaget derude (Aarhus V, red.). Også nogle af dem, hvor vi tænker, at det er sager, som skulle have været håndteret af politiet,« siger René Raffo.
Det drejer sig blandt andet om voldssager, påpeger politiinspektøren.
Dér ved I konkret, at imamer har mæglet?
»Ja, så konkret, at det er noget, vi får som efterretninger.«
Har I fået oplysninger om, at imamer har fået betaling for at mægle?
»Ja, det har vi også hørt. At der er imamer, som har fået penge for at mægle i sager. Og også, at der er betalt bod mellem de mæglende parter,« siger René Raffa, som forklarer, at der kan være store beløb involveret i mæglingerne.
En mur af tavshed
Østjyllands Politi giver Berlingske to anonymiserede eksempler på den hovedpine, de står med.
Det første drejer sig om en mand i 20erne, som blev stukket i benet og fundet liggende såret på et fortov i Brabrand. I første omgang ville den unge mand ikke tale med politiet, og da politiet senere vendte tilbage til ham, ville han ikke anmelde knivoverfaldet.
Sagen var angiveligt blevet løst ved, at familierne til både ofret og gerningsmandens havde haft et møde i en moské, hvor de blev enige om at afslutte striden og ikke involvere politiet.
Politiet var nødt til at henlægge sagen, da efterforskningen ikke kunne komme videre. Og de ser den som et eksempel på en sag, hvor der ikke nødvendigvis er foregået noget ulovligt i forbindelse med mæglingen. Politiet har ingen indikationer på trusler eller lignende.
Det andet eksempel handler om en teenagedreng, der blev udsat for et groft overfald i Brabrand, hvor en gruppe slog og sparkede ham adskillige gange. Drengen ville først ikke tale med politiet, og politiet hørte efterfølgende, at drengens far havde talt med nogle af gerningsmændenes forældre. De var blevet enige om at løse det uden politiet.
Også den sag blev politiet til sidst nødt til at henlægge.
Hvad stiller Østjyllands Politi op ved selve fænomenet med illegitime mæglinger?
Meget – påpeger René Raffo:
Østjyllands Politi begyndte i 2018 at undersøge eksistensen af mæglingsråd nærmere og har siden forsøgt at samle viden om sager, hvor det kan være foregået.
I sager, hvor der er risiko for vidnetrusler eller mægling, forsøger politikredsen blandt andet at afhøre og optage vidneforklaringer hurtigt for at undgå, at pres på forurettede, vidner og familiemedlemmer saboterer de første og oftest vigtigste forklaringer.
»Hvis vi får viden om, at der er sket noget ulovligt i forbindelse med en mægling – for eksempel at nogen er blevet truet – starter vi en efterforskning op. Men udfordringen er, at vi støder ind i en mur af tavshed,« siger René Raffo.
Har I siden 2018 sigtet én person for at være involveret i illegitime mæglinger?
»Mig bekendt nej,« siger René Raffo.
Hvorfor ikke?
»De oplysninger, vi har, kan vi ikke bare bruge til at anholde og sigte nogen. Vi kan have en masse efterretninger, kilder og oplysninger, der tyder på, at enkelte personer eller familier står bag den slags ting, men vi skal kunne bevise det, og at det er ulovligt. Det kan være vanskeligt, fordi folk ofte ikke har lyst til at fortælle åbent om de her ting.«
Politiinspektøren lægger ikke skjul på sin holdning til, at de illegitime mæglinger finder sted:
»Det gør mig harm, og jeg ønsker, at vi kan gøre op med det.«
»Det er vigtigt for mig, at vi ikke stigmatiserer hele Gellerup og Toveshøj og kalder hele området et parallelt retssamfund. For der er masser af borgere derude, der følger det normale system, og som går til politiet, når der sker noget kriminelt. Mange ved måske ikke engang, hvad mægling er,« siger René Raffo:
»Men i nogle miljøer i Aarhus Vest findes der en slags parallelle retssystemer, og det er en udfordring, som vi er opmærksomme på.«