Interne dokumenter afslører »ekstremt« fænomen. Fire dybt kriminelle storfamilier sigtet tusindvis af gange

Familiemedlemmer fra fire dybt kriminelle familier fra socialt udsatte boligområder i Aarhus Vest er samlet blevet sigtet eller mistænkt for at bryde loven næsten 5.000 gange.

Det kan Berlingske nu afsløre på baggrund af hidtil ubeskrevne, interne dokumenter fra Østjyllands Politi, som avisen har fået adgang til via aktindsigt hos Aarhus Kommune.

Via dokumenterne kan Berlingske belyse, hvordan de fire kriminelle storfamilier hjemmehørende i nogle af de mest belastede områder i landets næststørste by er involveret i meget hyppig kriminalitet. 

I én af de værste sager er en familie med 27 medlemmer eksempelvis blevet sigtet eller mistænkt 1.617 gange.

Oplysningerne om de kriminelle familier er bemærkelsesværdige. Det siger forskningsprofessor Lars Højsgaard Andersen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed:

»Antallet af sigtelser og mistænkte er ret ekstremt,« siger han.

De kriminelle familier er også en tung post for de sociale myndigheder.

En af de kriminelle familier har ifølge dokumenterne fra politiet kostet kommunen 64 millioner kroner i sociale foranstaltninger. Eksempelvis i form af anbringelser af mindreårige på institutioner. I denne familie er der således sket 91 sociale indsatser og 181 underretninger.

»Sammenholdt med de velfærdsudgifter, der er knyttet til familierne, er der ret åbenlyst et problem med de familier,« siger Lars Højsgaard Andersen.

En anden familie med ni familiemedlemmer har politiet fundet grund til at sigte eller mistænkte hele 630 gange. Alene én person i denne familie, der er under 15 år, har været mistænkt for en forbrydelse hele 101 gange.

De fire familier beskrevet i dokumentet har alle ikkevestlig baggrund og er fordelt på mellem 9 og 42 medlemmer, som er over otte år.

I alt 26 af medlemmerne er mindreårige, der i samlet 227 tilfælde har været mistænkt for at bryde loven.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er bekymret over familiernes kriminalitet.

»Hvis tallene står til troende, er det fuldstændig uacceptabelt, at så få familier har så meget kriminalitet på samvittigheden. Samtidig går det også ud over børnene, der har større risiko for at ende på en kriminel løbebane,« siger Peter Hummelgaard, der ikke var bekendt med tallene før interviewet.

Oplysningerne om de kriminelle familier fremgår af et internt dokument fra Østjyllands Politi.

Antallet af sigtelser og mistænkte er lagt sammen i én post, da personer under 15 år typisk ikke sigtes. Oftest overgår sagerne om mindreårige i stedet til sociale myndigheder.

Det er ikke muligt at opgøre, hvor mange af disse sager der har ført til en sigtelse. Berlingske har heller ikke kunnet få oplyst, hvor mange af sagerne der har ført til tiltale og dom.

Ifølge Henrik Vigh, professor med speciale i organiseret kriminalitet ved Københavns Universitet, tyder tallene dog på, at kriminaliteten er blevet levebrød for disse familier.

»Deres sociale mobilitet og status er centreret omkring kriminaliteten, og samtidig med, at det er ødelæggende for samfundet, er det familiens anerkendelsesmulighed og niche. De familier har konstant myndighederne på nakken. Det er en utroligt ærgerlig position at have.«

Udenlandske storfamilier

Der er en voksende bevidsthed om, at storfamilier danner rammer for organiseret kriminalitet. Fænomenet er velbeskrevet i Tyskland, og bogen »Klanerne – de kriminelle netværk bag bandekrigen i Sverige« har for mange været en øjenåbner.

Af dokumenterne fra Østjyllands Politi fremgår det, at kriminaliteten går igen på tværs af generationer i alle fire familier.

Hos Østjyllands Politi vil politiinspektør René Raffo ikke kommentere de konkrete tal, som Berlingske er kommet i besiddelse af. Han mener dog, at omfanget af kriminaliteten i visse områder af Aarhus Vest er foruroligende.

»Jeg synes virkelig, at det er bekymrende, at kriminalitet går i arv i flere generationer. Også ned til børn, der er under 15 år. Det er en kurve, vi skal have vendt, for ellers fortsætter det på den måde, at børnene fødes ind i kriminalitet,« siger han.

Oplysningerne om de fire familiers kriminalitet blotlægger et alvorligt og stadig mere aktuelt problem i de socialt udsatte boligområder i Danmark. Ifølge en pressemeddelelse udsendt fra Østjyllands Politi i december 2023 er enkelte familier fra Aarhus Vest massivt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne.

Derudover har flere af de kriminelle familier et anstrengt forhold til de sociale myndigheder.

Trods mange forebyggende indsatser går kriminaliteten i arv i familierne. Derfor har politiet nu søsat en række initiativer målrettet familierne.

Østjyllands Politi betegner selv problemet med de kriminelle som »slægtsbaseret kriminalitet«.

Det dækker over storfamilier, der stammer fra det samme oprindelsesland. Ifølge politiinspektør René Raffo er der tale om familier med anden etnisk baggrund end dansk.

Berlingskes oplysninger viser, at flere af de kriminelle familier har palæstinensisk baggrund.

Østjyllands Politi bruger Europols definition om de kriminelle familier. De er beskrevet som en gruppe af organiseret kriminelle, der faciliterer kriminalitet og hindrer opklaring af sager.

Her vejer »egne værdier« og et mæglingssystem, der lukker kriminalsager parallelt med retssystem, tungere end de officielle myndigheder. 

Det fremgår af dokumenter fra politiet.

Den perfekte storm

Et eksempel på en familie med flere kriminelle medlemmer er den palæstinensiske Chahrour-familie fra Aarhus Vest.

Familien er ikke en af de fire familier omtalt i anonymiseret form i Østjyllands Politis dokumenter.

Berlingske har heller ikke oplysninger om, hvor mange i familien der i øvrigt er sigtet eller dømt for kriminalitet.

Flere mandlige medlemmer af Chahrour-familien er ifølge en artikel fra TV 2 tidligere dømt for både vold og en skudepisode.

Senest er 32-årige Alaa Chahrour blevet dømt i en alvorlig sag om import og salg af smertestillende piller.

Berlingske beskrev hans sag i en artikel onsdag.

Alaa Chahrour er også tidligere blevet dømt for vold og overtrædelse af våbenloven.

To af mandens brødre har siddet varetægtsfængslet i sagen om import og salg af smertestillende piller.

Det fremgår af retsdokumenter, som Berlingske har fået aktindsigt i.

Berlingske har kontaktet advokaterne for de tre medlemmer af Chahrour-familien, der er involveret i sagen om salg af opioidpiller.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de tre familiemedlemmer eller advokaterne.

De kriminelle familier er et problem, som Rigspolitiet og de enkelte politikredse i stigende grad er opmærksomme på. Inspireret af et forskningsprojekt om kriminelle familier i Østjyllands Politi er Rigspolitiet aktuelt i færd med at skabe et samlet overblik over kriminelle familier i Danmark.

Det kommer på baggrund af de erfaringer, som man har gjort sig i Aarhus Vest.

Politiets særlige fokus på de kriminelle familier begyndte i første omgang med »en undren« blandt lokale politifolk. Det fremgår af en aktindsigt, som Berlingske har fået i dokumenter om fænomenet med de kriminelle storfamilier.

Aktindsigten er givet af Aarhus Kommune, der sammen med Østjyllands Politi afholdt en temadag om slægtsbaseret kriminalitet forrige år.

Her beskrev politiet, at problemet var blevet afdækket efter »fortællinger« om »hele familier i Aarhus V, der er kriminelle«.

Politiet har blandt andet observeret problemerne i Gellerup/Toveshøj, hvor der bor 4.695 mennesker. 73,3 procent af dem har ikkevestlig baggrund. Cirka 40 procent er uden for arbejdsmarkedet.

Det fremgår af den seneste liste over parallelsamfund i Danmark, som Social-, Bolig- og Ældreministeriet har udgivet 1. december 2023.

Der var i dele af Aarhus Vest et billede af, at »kriminalitetsbilledet i Aarhus V« adskilte sig fra resten af byen, fremgår det af aktindsigten.

Ifølge forskningsprofessor Lars Højsgaard Andersen, der forsker i social arv og kriminalitet ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, er der en tilbøjelighed til, at de kriminelle familier slutter sig om sig selv og følger deres egen logik.

Samtidig betyder det at bo i et udsat boligområde som Aarhus Vest også, at flere vælger den kriminelle vej.

»Der er en række uheldige sammenfald i nogle familier, der både er udfordret socialt og uddannelsesmæssigt. Kriminalitet er jo i høj grad udtryk for, at meget andet også er galt i livet for de familier. Når de familiemedlemmer så gifter sig ind i andre kriminelle familier, har du den perfekte storm.«

Familierne er ikke kun et problem for politiet og myndighederne. De kriminelle familier medvirker også til at skabe utryghed i de socialt udsatte boligområder, siger politiinspektør René Raffo:

»Det er jo klart, at det også er belastende for andre, der bor derude, hvis du har nogle toneangivende, meget kriminelle familier i området,« siger han.

Rettelse: Det fremgik tidligere, at i alt 26 medlemmer af familierne er mindreårige, der i samlet 237 tilfælde har været mistænkt for at bryde loven. Det korrekte tal er 227 tilfælde.