De skyder rivaler, banker kvinder og undergraver staten. Mørklagt politirapport afslører, hvordan kriminelle klaner opererer

Den hvide rapport har et rødt stempel. Den er markeret med det svenske ord »hemlig«.

Svensk politi har skrevet en fortrolig rapport om de kriminelle klaner, og de 33 sider giver et opsigtsvækkende indblik i klanernes kriminalitet.

Mens Rigspolitiet herhjemme først nu er i gang med at kortlægge problemets omfang i Danmark, kan Berlingske via den hemmelige rapport afdække, hvordan svensk politi i årevis har haft et dybt og detaljeret indblik i de multikulturelle familier.

Den svenske rapport fremstår overbevisende, bekymrende og relevant i Danmark, vurderer Adam Diderichsen, som er lektor ved Forsvarsakademiet og tidligere chefanalytiker i Rigspolitiet.

»Det er en vigtig rapport, fordi den belyser måder, som organiseret kriminalitet kan fungere på, og som måske ikke passer til vores normale billede af en bande, men som meget vel kan være vigtig for at forstå kriminalitetsbilledet i især udsatte boligområder,« siger Adam Diderichsen.

Nordeuropas grænser stopper ikke klanerne, påpeger svensk politi om de i alt 36 navngivne klaner i rapporten.

Klanerne smugler narkotika ind via Danmark, og når de har brug for hjælp til konflikter, tilkalder de slægtninge i Tyskland.

Rapporten slår også fast, at klanerne er præget af deres mellemøstlige ophav, og at loyaliteten over for familien trumfer alt.

Samtidig vidner rapporten om, at tilværelsen kan være hård i de patriarkalske familier, og at kvindelige medlemmer dulmer sig med opioid-stoffer som Tramadol.

I det hele taget giver rapporten fra den svenske politimyndighed Nationella operative avdelingen (NOA) et råt indblik i de klaner, der i dag er en vigtig politisk dagsorden i Sverige. Rapporten er dateret januar 2020.

Det skyldes blandt andet, at nogle af klanerne har vokset sig så stærke, at det er lykkedes dem at infiltrere private virksomheder, offentlige myndigheder og endda den politiske sfære.

Den svenske rapport åbenbarer ifølge lektor Adam Diderichsen også mønstre, som danske myndigheder bør være opmærksomme på.

»For eksempel er der i en stor del af den kriminalitet, rapporten beskriver, en glidende overgang fra erhvervsvirksomhed af forskellige art til parallelimport, momssvindel og videre til egentlig hård kriminalitet,« siger Adam Diderichsen:

»De samme familier er aktive hele vejen gennem den kæde, og det er nok en væsentlig del af forklaringen på, at de kan bide sig sådan fast i bestemte lokalområder.«

40 farlige familier

I Danmark placerer politiet traditionelt organiserede kriminelle i to kategorier:

Medlemmer af rockerklubber eller gadebander.

Men kampen mod organiseret kriminalitet bliver betydeligt mere kompliceret, når kriminelle ikke har valgt hinanden, men er bundet af familiebånd. Og når børnene tilsyneladende opdrages ind i kriminalitet, som beskrevet af Berlingske.

Derfor er der en voksende erkendelse blandt politikere af, at det kræver anderledes løsninger.

For eksempel sendte Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), for nylig en appel til regeringen om, at elementer fra bandepakkerne bør bruges mod byens otte-ti klaner.

Og fredag varslede justitsminister Peter Hummelgaard (S) i et interview med Berlingske, at kriminelle klaner skal sidestilles med bander. Hvis det står til ham, indebærer det, at medlemmer af multikriminelle familier skal kunne straffes langt hårdere.

I Sverige advarede vicerigspolitichef Mats Löfving allerede i sensommeren 2020 om, at mindst 40 slægtsbaserede netværk var kommet til landet »entydigt med det formål at organisere og systematisere kriminalitet«.

Dybden i det svenske billede får man i den fortrolige rapport »Släktbaserade kriminelle nätverk«.

Den tager udgangspunkt i storfamilier i Göteborg, Södertälje syd for Stockholm, Jönköping midt i landet og et stort antal slægtsbaserede kriminelle netværk i det sydlige Malmø.

Gennemgående benytter klanerne sig af trusler, vold, afpresning, narkotika- og våbenhandel og hvidvask. De har magtbase i Sveriges udsatte boligområder, hvor de »gennem deres engagement i det religiøse liv og erhvervslivet får styrket deres position yderligere«:

»De slægtsbaserede kriminelle netværk er karakteriseret af en stærk følelse af loyalitet. Det bidrager til at skabe stabile og vedvarende netværk. De yngre generationer introduceres successivt ind i kriminaliteten, hvilket sikrer de kriminelle netværks overlevelse.«

Over grænser – ind i ægteskaber

Problemet er ikke alene selvforstærkende, men også grænseoverskridende.

Den svenske politimyndighed NOA, der kan sammenlignes med danske National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), skriver i rapporten, at flere af de slægtsbaserede netværk i det sydlige og vestlige Sverige tilhører befolkningsgruppen mardelli.

De er arabisktalende muslimer med en turbulent historie i Mellemøsten.
I 1920 gjorde de sammen med kurdere oprør mod de tyrkiske myndigheder i den sydøstlige provins Mardin, og i årene efter flygtede mange mardelli til Libanon. Senere ramte borgerkrigen i Libanon, 1975-1991, og mange mardelli flygtede videre til Nordvesteuropa.

Familierne har blandt andet bosat sig i Danmark, Holland, Tyskland og Sverige. I rapporten betones båndene mellem de kriminelle slægstbaserede netværk i landene som »stærke«.

Svensk politi har under opgør i de kriminelle miljøer konstateret, at familier i eksempelvis Göteborg og Malmø har fået hjælp fra slægtninge i Tyskland, ligesom medlemmerne af mardellifamilier giftes ind i hinanden på tværs af grænser i Nordeuropa.

Berlingske beskrev for nylig, hvordan nogle af de største og mest toneangivende kriminelle klaner i Danmark er gift ind i hinanden. Dermed skaber de alliancer, styrker de kriminelle netværk og gør det sværere for børnene at bryde den sociale arv.

Samtidig beskrev Berlingske, hvordan den berygtede Abou-Chaker-klan fra Berlin er gift ind i en toneangivende og problematisk familie fra Aarhus. Forbindelsen blev blotlagt under retssagen om et voldeligt overfald i et butikscenter.

Forfatter og journalist Per Brinkemo har i årevis undersøgt og skrevet om klaner i Sverige, og han påpeger, at klankriminalitet traditionelt set er et fremmed fænomen i Norden.

»Vi er i de skandinaviske lande ikke vant til at se på kriminelle aktører som nogle, der er bundet af en kollektivistisk familiestruktur, men sådan er det med klanerne,« siger han og peger på den særlige tavshedskultur, som klanerne er bundet af.

Familien trumfer alt

Ét princip er afgørende for at forstå klanerne, betoner den svenske politirapport:

Familien trumfer individet i alle henseender – sociale, økonomiske, politiske og juridiske.

Og det skaber parallelle bobler i de individualiserede nordeuropæiske samfund.

Inden for klanerne er individet et instrument, som bruges til at opnå kollektivets mål, som defineres af en eller flere ældre mænd, der læner sig op ad gammel sædvaneret.

Samtidig er klanerne domineret af en æreskultur, der typisk indebærer, at kvindens dyd og omdømme skal være pletfri, mens mandens opgave er at opretholde slægtens ære.

Rapporten giver et brutalt eksempel: Politiet mistænker, at et medlem af en klan har myrdet en skolelærer, som ifølge politiet »havde opført sig upassende mod et kvindeligt medlem«.

Politiet har ikke kunnet bevise vedkommendes forbindelse til mordet, og sagen er derfor ikke kommet for retten. Den unge pige beskyttes af sociale myndigheder og lever i skjul, fordi hun risikerer at blive myrdet af sin familie, fremgår det af den fortrolige rapport.

Billedligt talt er klanen omgærdet af en ringmur, der adskiller de indviede fra alle andre:

»Det kan få den konsekvens, at personer fra klankulturer har svært ved at assimilere sig i et nyt hjemland. Klanmedlemmer har ofte en skeptisk indstilling til myndigheder, da de mangler eller har dårlige erfaringer med dem fra deres oprindelsesland,« lyder det i NOA-rapporten.

Velfærdsstaten betragtes ofte som »naiv«, og det er normalt og accepteret at udnytte den.

De skyder og sprænger på den anden side af Øresund

Alt det er en realitet i Malmøs slægtsbaserede kriminelle netværk med rødder i Mellemøsten.

De driver grønthandlere, kiosker, frisørsaloner, værksteder, juvelerbutikker, vekselkontorer og andre forretninger, som smelter sammen med økonomisk kriminalitet samt narko- og våbenhandel.

»De kriminelle aktører er involverede i skyderier og sprængninger. Motivet er blandt andet konkurrence om det kriminelle marked, men også interne konflikter,« påpeger rapporten.

Mod nord i Södertälje, lidt uden for Stockholm, findes et omfattende parallelsamfund, hvor de ledende familier beriger sig gennem ulovlige banker, og hvor personer med forbindelse til klaner i 2020 er repræsenteret i både kommunalbestyrelse og Riksdagen.

De slægtsbaserede kriminelle netværk er ifølge rapporten ledet af ældre mænd, som typisk holder lav profil, men har afgørende betydning for netværkenes kriminelle virksomhed og familiernes indre liv.

Berlingske har beskrevet, hvordan klanmedlemmer i Aarhus’ udsatte boligområder mægler i konflikter – i nogle tilfælde har de endda obstrueret politiets arbejde. Og ifølge den svenske politirapport optræder klanernes ældste som mæglere, hvilket igen styrker deres position.

Det samme sker i Sverige:

»Egne retssager forekommer. Sædvaneretten har den virkning, at kriminelle aktører ofte betragter det svenske retsvæsen som overflødigt,« konstaterer rapporten.

De unge i klanerne har ifølge rapporten ikke mange muligheder. I en klan opdrages drengene hårdhændet, og »formålet er at skabe en ægtemand og en hårdfør kriminel aktør«.

Kvinder og piger behandles også ubarmhjertigt:

»Pigerne slutter deres skolegang med gymnasiet og loves eller giftes bort i 15-16-årsalderen. En kvinde eller pige, som anses for at have bragt skam over familien, straffes med grov vold,« lyder det:

»På grund af de svære omstændigheder i familien misbruger flere af de kvindelige medlemmer stoffer (for eksempel Tramadol), og flere er blevet ramt af psykisk sygdom.«

Klanernes lange fangarme

Klanernes magt rammer mest direkte deres egne naboerne i de store svenske boligområder, hvor den svenske stats tilstedeværelse er begrænset. Her bliver forretningsindehavere for eksempel både afpresset og presset til ikke at gå til politiet.

Magtudøvelsen tager også religiøs form, og i for eksempel Göteborg beskriver politiet en moské som »et instrument til at udøve indflydelse over den muslimske del af befolkningen i Gøteborgs udsatte områder«, ligesom den er rekrutteringsgrundlag for en bestemt familie.

Samtidig rækker klanernes magt i ét tilfælde ind i velfærdsstaten.

Södertäljenätverket udmærker sig ifølge rapporten ved sine mange såkaldte muliggørere i den kommunale og statslige forvaltning. Eksempelvis har netværket en sagsbehandler i kommunen, som mod betaling hjælper med byggetilladelser.

Men også en fremtrædende familie i Göteborg har for eksempel haft hos de sociale myndigheder haft en hjælper, som forsøgte at obstruere anbringelsen af et ungt familiemedlem.

Lyder det bekendt, er det, fordi Danmark og Sverige også her kan spejle sig i hinanden.

Herhjemme er det efter socialdemokraten Frederik Vads tale om »den tredje erkendelse« i april 2024 blevet diskuteret intenst, om en sådan undergravning af den danske stat forekommer, og i marts 2025 beskrev en ny forundersøgelse 25 episoder, hvor offentligt ansatte er mistænkt for at udøve negativ social kontrol mod borgere i Danmark.

Anbefalingerne i den svenske rapport fra 2020 er sparsomme. Kort sagt lyder opfordringen, at politi og andre myndigheder skal gøre mest muligt for at dæmme op for klanerne.

Berlingske har bedt Nationella operative avdelingen forholde sig til, om det samlede billede af Sveriges kriminelle klaner har ændret sig væsentligt siden 2020. Det ønsker NOA ikke.