Har Ny Alliance en politik?

Ny Alliance har som bekendt fået tildelt bogstavet Y på de stemmesedler, som måske allerede inden næste folketingssamling har været præsenteret for vælgerne. Tiden er derfor mere end moden til, at de tre stiftere af Danmarks nyeste parti går ud til den spændt ventende befolkning og fortæller, hvad de og partiet egentlig står for.

Forhistorien kender vi, for den er blevet fortalt til bevidstløshed. Og sjældent er en politisk bevægelse fra fødslen blevet mødt med så megen opmærksomhed på grundlag af så lidt, som Khader og Co. har oplevet gennem de seneste måneder.

Fra dag ét er Ny Alliance blevet budt hjerteligt velkommen i kredsen af partier hele vejen rundt, når man lige ser bort fra ærkefjenderne i Dansk Folkeparti. Det er ikke så underligt, for ingen ved i virkeligheden, hvad Ny Alliance står for, og hvilket politisk program partiet vil arbejde for at få realiseret.

På den allerførste pressekonference blev vi gjort bekendt med, at partiet kan samarbejde med alle i et nyt politisk landskab, at man er imod blokpolitik, men går ind for økologi og en anstændig udlændingepolitik, at man har tillid til den offentlige sektor, og at man helst ser en midterregering uden indflydelse fra Dansk Folkeparti. At man lover at pege på en kommende regeringschef inden næste valg, men ikke er i stand til at gøre det her og nu. Hånden på hjertet: Hvem andre end Pia Kjærsgaard kan ikke tilslutte sig sådanne almindeligheder?

For et par dage siden offentliggjorde partiet et idékatalog under overskriften »Velfærd, velstand og skat«, men det vil være forkert at sige, at der nu er en afklaring på Ny Alliances økonomiske politik. Tværtimod efterlades man efter læsningen med en underlig tom fornemmelse. For hvad betyder det, når partiet har en vision om »et samfund, der opmuntrer borgerne til deltagelse, virkelyst og medleven«, en »velfærdsservice i verdensklasse, der lever op til borgernes forventninger« og »en offentlig sektor, der er en respekteret og attraktiv arbejdsplads«?

Det er på grænsen til det fornærmelige at spise offentligheden af med en sådan ophobning af banaliteter, som et hvilket som helst parti i sagens natur vil kunne tilslutte sig.

Ny Alliance har allerede omkring 20.000 betalende medlemmer. Det kan man undre sig over, når det er så uklart, hvad partiet egentlig vil til forskel fra de andre midterpartier. Alle bliver opfordret til give sit besyv med til udformningen af et egentligt partiprogram. Det kaldes aktivt medlemsdemokrati, men der er en overhængende risiko for, at det udvikler sig til en hidtil uset grad af populisme. Vi må kræve af politiske ledere, at de har visioner og giver anvisning på løsning af samfundsmæssige problemer. Det er derfor, de bliver valgt, og det højner eksempelvis ikke respekten for Ny Alliance, at partiet erklærer at ville arbejde for at reducere skatten til omkring 40 procent uden at anvise, hvordan det manglende provenu skal finansieres.