Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Sjældent er noget så forkert sagt på så kort plads

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Woke vinder

Christian Marcussen

Uniavisen er Københavns Universitets avis for medarbejdere og studerende. Den 1. november fik avisen ny chefredaktør, og helt i tidens ånd faldt valget på journalist Vicki Therkildsen. Hun er tidligere pressechef for Alternativet og har selvfølgelig læst feministisk filosofi på Berkeley.

Således er Therkildsen i særklasse egnet til at køre den prisbelønnede universitetsavis i sænk, og man kan da heller ikke anklage hende for at spilde tiden. Allerede i pressemeddelelsen om sin ansættelse varsler hun et øget fokus på identitetspolitik i avisen: »Det identitetspolitiske stof er et område, som med rette har fundet sin plads på universiteterne. Sådan skal det også være.« Sjældent er noget så forkert sagt på så kort plads.

I mange år har Uniavisens slogan været: »Hvor meninger brydes, men viden vinder.« Groft sagt spår, at det fremover bliver: »Hvor meninger brydes, men woke vinder.«

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Demokrati er …?

Hans Hauge

»Øen« er et virkelighedsprogram (reality) på DR. Det skal både gavne og fornøje. Det skal gavne, idet det skal være en opdragelse til demokrati og vise, at samarbejde er bedst, og mennesket er ikke en ø. Deltagerne kan mange ting, men sprogligt er de primitive barbarer. De mangler ganske enkelt dannelse. De siger 'fuck' hele tiden og dårligt engelsk resten af tiden.

Havde det været amerikansk tv, ville lyden være fjernet det meste af tiden og erstattet af biplyde. Amerikanerne er ikke så vulgære som danskerne. Programmet viser den langsomme udskiftning af det danske sprog med et popsprog. Det bevæger sig nedefra og op. Nu hedder det ikke samtale, men 'talk'. Så i fremtiden bliver Hal Kochs »demokrati er samtale« til »demokrati er talk«.