Søren Frank: Der gemmer sig en stor pastaoplevelse i det hemmelige hul

Il Buco på Islands Brygge serverer bl.a. skarp pasta og billig takeaway under lockdown.

Spaghetti aglio e olio. Fold sammen
Læs mere
Foto: Majken Lorelei Matzau

Il Buco, »hullet«, som ligger i en baggård i Njalsgade på Islands Brygge, har altid været lidt af et mysterium for mig. Navnet er italiensk, og det samme er menuen – i hvert fald nogle gange. Andre gange er den mere nordisk eller noget helt tredje.

Jeg har tidligere ofte tænkt på at anmelde det mere eller mindre hemmelige hul, men i perioder har åbningstiden været begrænset, og det har virket, som om adressen mere har tjent som delikatessebutik og selskabslokaler. Det er således blevet ved tanken, indtil coronanedlukningen forleden gav mig den perfekte anledning til at teste »hullets« takeaway, der koster 375 kr. for fire retter.

Fasanpaté. Fold sammen
Læs mere
Foto: Majken Lorelei Matzau.

Fasan med fattigmandstrøffel

Menuen er af den her under coronakrisen meget populære type, som man selv varmer og anretter. Tilberedningen er dog absolut til at overse. Den første ret, der var kold, skulle vi for eksempel ikke gøre andet ved end at flytte den fra plasticbakken og op på tallerkenen. Der var tale om en god, grov paté af fasan med pistacienødder, omvundet med en salgs spæk og ledsaget af en sur-sød syltet grøn asparges, som havde samme funktion som en cornichon i en klassisk fransk servering. Vi havde tilkøbt topping af bianchettotrøffel (fem gram for 40 kr.), der er en mindre osende og effektfuld fattigmandsudgave af den hvide albatrøffel. Trøflen passede fint til pateen, uden at jeg ligefrem vil sige, at den var uundværlig. Og så nød vi godt af det medfølgende surdejsbrød og ikke mindst olivenolien, der var grøn som græs, superfrisk og kraftfuld.

Vinmenuen er billig på Il Buco – her en orangevin fra Toscana. Fold sammen
Læs mere
Foto: Majken Lorelei Matzau.

Glimrende og billig vinmenu

Il Buco har, så vidt jeg har forstået, sin egen vinimport med italienske vine, hovedsagelig øko-, bio- og naturvine. Jeg kender nogle af vinene fra Il Bucos vinbar La Banchina på Refshaleøen, som er et af de bedste steder at tilbringe en sommeraften med udsigt over havnen. Så vi sprang gladeligt på tilbuddet om at tilkøbe en vinmenu på tre hele flasker, tilpasset menuen, for yderst fornuftige 420 kr.

Vinmenuen lagde ud med en orangevin, 2018 La Busattina fra San Martino i Toscana. Orangevin og paté er en rigtig god idé, fordi orangevinens garvesyre er perfekt til at skære igennem den fede postej, og det fungerede også efter hensigten i dette tilfælde.

Pasta. Fold sammen
Læs mere
Foto: Majken Lorelei Matzau.

Perfekt spaghetti aglio e olio

Tanken om pasta og takeaway giver mig altid nervøse trækninger, for der findes næppe noget værre end at få en kold og klam pasta i fjæset – det skulle da lige være en karklud. Heldigvis var den pivfrisklavede spaghetti endnu ikke tilberedt, men skulle blot have ét minut i letsaltet vand. Efter 30 sekunder tog vi en deciliter af kogevandet, som var fyldt med stivelse fra pastaen, og tilsatte det til aglio e olio-pastasaucen, som var en puré af hvidløg og chiliolie, som vi også tilsatte hakket persille. Efter endnu 30 sekunder røg pastaen op i saucen, og så toppede vi herlighederne med en bøtte revet Krystal Karl-ost.

Jeg har ikke tidligere fået en aglio-olio-pasta på denne måde, men retten spillede ikke desto mindre fantastisk godt. Saucen var dejlig cremet uden at være for krads, hvad angår både hvidløg og chili, og pastaen var perfekt al dente og skoldhed. Jeg kunne sagtens blive afhængig af denne type pastakit, hvor man har en perfekt portion rygende varm spaghetti på under fem minutter.

I glasset havde vi endnu et supermatch. I Italien laver stort set alle producenter som entry level en ung uprætentiøs rødvin uden for megen fadlagring, som med sin friske syre renser munden perfekt for den cremede pasta, og sådan var også med denne fint saftige og letdrikkelige 2019 barbera fra Nadia Curto i La Morra.

Hovedretten var en ragout af oksekød. Fold sammen
Læs mere
Foto: Majken Lorelei Matzau.

Ragout med sauerkraut

Hovedretten er ofte lidt af en udfordring, når det kommer til takeaway og opvarmning, men kød nedsænket i sauce virker for det meste, så det er ikke så få variationer over temaet oksekød i vinsauce, vi har fået de seneste tre måneder under lockdown. Denne var meget grov og rustik, kødet var mørt og veltilberedt, så det næsten faldt fra hinanden, saucen tæt i smagen, og det smagte, som om der var en del tomat i den. På plussiden talte en fin topping af dejlig sprød sauerkraut, som fulgte à part, og ditto sprøde butterdejsfiduser, mens ragoutens store grove stykker af gulerod og alt for lidt tilberedte kartofler talte på minussiden.

I glasset fulgte endnu et glimrende match, en sjældent set blanding af syrah og nebbiolo, 2012 Farfallesco fra Ca del Vent i Lombardiet. En glimrende maskulin kødvin med fin udvikling.

Desserten bestod af jordskokkekage med kaffeganache. Fold sammen
Læs mere
Foto: Majken Lorelei Matzau.

Desserten smagte for mig som en variation over tiramisu. Der var tale om en kage med kaffeganache, som gav tiramisuassociationer, samt karamel og jordskokkecreme, som bidrog med en nøddeagtig note. Alt i alt en helt udmærket takeawaydesert, som fuldendte billedet af en god og pålidelig menupakke, som vi takserer til fire stjerner plus en pil opad for den gode og billige vinmenu.

Il Buco

Njalsgade 19C, Kbh. S, tlf. 26 74 65 44

Firetters takeawaymenu 375 kr.