The Worlds 50 Best Restaurants kåres i dag, og en dansk restaurant er favorit

Noma er favorit til at toppe årets udgave af restauranternes verdensrangliste, men Geranium snapper den verdenskendte restaurant i haserne.

 
Takketale af, Réne Redzepi, køkkenchef hos NOMA efter at NOMA for første gang nogensinde fik tre michelinstjerner. Redigering: August Bang Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når restauranternes verdensrangliste The World’s 50 Best Restaurants bliver offentliggjort i eftermiddag i Antwerpen, er det med danske Noma som favorit til førstepladsen. Det skyldes ikke mindst, at Noma er nummer to på den seneste liste, som blev offentliggjort tilbage i 2019. Og den restaurant, som i øjeblikket indtager førstepladsen, Mirazur på den franske Riviera, ryger ud af listen og over i en særlig Best of the Best kategori.

Rene Redzepi fotograferet i London 2014, da Noma genvandt sin førsteplads på World’s 50 Best Restaurants. Fold sammen
Læs mere
Foto: CARL COURT.

Noma har som bekendt toppet The World’s 50 Best tidligere i 2010-12 og 2014, men The World’s 50 Best har valgt at opfatte det nye Noma på Refshalevej som en helt ny restaurant, og derfor er Noma 2.0, som restauranten blev kaldt efter flytningen, stadig med i konkurrencen (indtil den vinder igen). Således er Nomas værste konkurrenter, når det kommer til at være verdens restaurant nr. ét – Con Roca i Catalonien, Eleven Madison i New York og Osteria Francescana, som alle er tidligere ettere – flyttet over i Best of the Best og dermed ude af spillet.

Noma 2.0 kunne muligvis allerede være nummer ét på listen, hvis restauranten havde haft den fulde tid til at modtage besøg fra den mere end 1.000 mand høje, hemmelige internationale jury, som stemmer til The World’s 50 Best. Det var nemlig sådan, at da der var deadline til 2019-listen i starten af februar 2019, havde Noma 2.0 knap nok været åben i et år. Normalt kan jurymedlemmerne kun stemme på restauranter, som medlemmerne har besøgt inden for de seneste 18 måneder. Hvis Noma således var åbnet et halvt år tidligere, havde den formentlig fået flere stemmer.

På grund af den spegede coronasituation, som har holdt ikke bare restauranterne, men også grænserne lukket det mest af det seneste halvandet år, er den nye 2021 liste opgjort på baggrund af stemmer afleveret i januar 2020. Medlemmerne har siden haft mulighed for med deadline i marts i år at justere deres stemmer ud fra lokale restaurantbesøg foretaget mellem de to lockdowns. Normalt er det sådan, at medlemmer af juryen kan stemme på ti restauranter, hvoraf fire skal være uden for egen region (i vores tilfælde Skandinavien).

Hvorom alting er, så skulle de internationale foodies, kokke, restauratører og journalister, som udgør juryen, nu have haft tid til at lægge vejen forbi Noma. Noget andet er, at det kan være svært at få øje på, hvem der skulle være den nye bejler til titlen. Ikke at de andre restauranter i topti ikke er gode, for det er de, men umiddelbart er der ikke nogen af dem, der udgør en ny og banebrydende bølge, som kan vende op og ned på verdensgastronomien.

Nummer tre på listen er således den baskiske grillrestaurant Etxebarri, som godt nok er en sygt god en af slagsen, men trods alt ikke er en fuldblods haute cuisine restaurant som Noma eller Can Roca, og Etxebarri har da også ‘kun’ én stjerne i Michelin guiden.

Geraniums Rasmus Kofoed her fotograferet ved Bocuse d'Or Europe 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARCO BERTORELLO.

Så tror jeg næsten mere på danske Geranium, som i 2019 tog springet fra en 19.-plads til femtepladsen – til chefkokken Rasmus Kofoeds egen store overraskelse:

»Der kom mange kolleger og journalister forbi Geranium, efter vi fik femtepladsen, men det er jo ikke til at sige, om de er jurymedlemmer, og om de har stemt på os,« siger Rasmus Kofoed, som har haft for travlt med Bocuse d’Or konkurrencen, hvor han var coach for Ronni Mortensen, der fik sølv sidste uge, til at gøre sig konkrete forestillinger om The World’s 50 Best:

»Jeg har ingen specifikke forventninger. Men jeg tror på en høj placering, det siger mavefornemmelsen. Jeg tror også, at vi kan komme længere op på listen på et tidspunkt, men jeg ved ikke nødvendigvis, om det er i år,« siger Rasmus Kofoed, som først og fremmest glæder sig til møde gamle venner indenfor den internationale gastronomi til de store awardshow i Antwerpen, som strækker sig over flere dage:

»Jeg har faktisk været i tvivl om, hvorvidt det her overhovedet ville blive til noget. Det er vigtigt, at gastronomien er kommet i gang igen. Og fint med den slags awardshows, for vi har alle brug for et skulderklap, når man arbejder hårdt,« siger Rasmus Kofoed.

Kåringen af verdens 50 bedste restauranter finder sted kl 16.30-18.00 i Antwerpen og kan live streames her.