Der er ikke noget, som er så skidt, at det ikke er godt for noget. Da en gruppe østrigske vinproducenter i 1985 blev knaldet for at tilsætte diethylenglykol, også kaldet kølervæske, for at gøre deres vin mere fyldig, kollapsede den østrigske vinindustri totalt.
Men genopbygningen er som bekendt større end selve skabelsen. Hvor mange østrigske vine før kølervæskeskandalen var noget tyndt sjask, fik man efter skandalen klodens skrappeste vinlov. På ruinerne opstod en ny, kvalitetsorienteret østrigsk vinscene, som i dag har verdens måske højeste bundniveau.
For mange vinbønder var det nærmest som at starte fra scratch. I den varme Burgenland-region, som grænser op til Ungarn, begyndte man i første omgang at orientere sig mod den internationale vinscene. Her var det i 1990erne den amerikanske vinkritiker Robert Parker, som dikterede ekstremt mørke og koncentrerede rødvine med høj alkoholprocent og masser af fadpræg.
Bønderne plantede således internationale druesorter og begyndte at lagre deres vine på 100 procent nye, små franske egefade (barriques). Resultatet var voluminøse rødvine, der rent faktisk smagte, som om de var oversøiske.
Midt i 00erne begyndte tingene imidlertid at gå den stik modsatte vej i Burgenland. Bønderne konverterede til økologi, vendte tilbage til de oprindelige druesorter og droppede ny eg og kulturgær. Resultatet var anderledes elegante og drikbare vine i bedste europæiske stil.
Søren & Søren smager denne uge på den nye vingeneration fra Burgenland.
Vi smager følgende vine:
2020 Himmel auf Erden, Christian Tschida (Illmitz) (265 kroner. Österreich vin)
2020 Mashpitt, Pittnauer (Gols) (195 kroner. Österreich vin)
2017 Zweigelt, Rennar Sistas (Gols) (225 kroner. Österreich vin)
2020 Bonsai Blaufränkisch, Preisinger (Gols) (225 kroner. Österreich vin)
2018 Joschuari rot Blaufränkisch, Gut Oggau (395 kroner. Österreich vin)
