Søren Frank: Her er tidens hippeste vin – og den er et godt alternativ til den dyre bourgogne

AOK
Gastronomi
Anmeldelse

Vinene fra foden af Jurabjergene var længe glemt, men nu er de vendt tilbage som et spændende alternativ til den dyre bourgogne.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For 15 år siden måtte den danske importør af Juras mest eftertragtede vin, Overnoy, drikke det hele selv.

Siden er der unægtelig sket en del, ikke bare er Overnoy blevet fuldstændig uopnåelig, andre gode juraproducenter sælges i begrænsede tildelinger. Restauranterne kæmper om at få deres del af kagen, mens vi almindelige forbrugere bare må stå og vente og håbe på, at der bliver noget tilbage til os. Desværre er der heller ikke den store hjælp at hente på de internationale vin-websites, hvor de mest eftertragtede juraproducenter kun sælges på auktion.

Og hvad er det så, Jura kan? Man kan sige, at vine fra Jura er et alternativ til bourgogne. Distriktet for foden af Jurabjergene fordeler sig på en skråning 80 kilometer øst for Bourgogne, som løber parallelt med Bourgognes berømte Côte d’Or. Jordbunden minder også en del om Bourgognes, og et langt stykke ad vejen bruger man de samme druetyper i form af chardonnay og pinot noir.

Indtil det seneste årtusindskifte var Jura stort set glemt som vindistrikt, der var kun kun sølle 1.600 hektar med vin tilbage ud af de 22.000 hektar, som distriktet talte dengang i 1800-tallet, hvor det var et af Frankrigs største. I slutningen af 1800-tallet blev Jura imidlertid, som alle andre europæiske distrikter, ramt af den altudslettende vinlus phyloxera.

Men modsat de fleste andre regioner kom Jura aldrig for alvor igen, for da markerne skulle genplantes først i 1900-tallet, var den franske infrastruktur efterhånden blevet så effektiv, at de langt billigere vine fra Sydfrankrig udkonkurrerede juravinene. De lokale bønder gav sig i stedet til at producere mælk til den lokale comté, som er Frankrigs mest solgte DOP-ost.

Fra omkring 2000 er vinproducenterne imidlertid begyndt at vende tilbage til Jura. Det  skyldes i høj grad, at jordpriserne er fremkommelige sammenlignet med de pebrede i Bourgogne, hvilket har givet en hel generation af nyslåede vinbønder en mulighed for at starte her. Der er ofte tale om folk, som kommer fra alle mulige andre erhverv med drømme om at lave vin, der kan realiseres her. Mange af dem er i dag øko-, bio- eller naturvinsproducenter, 20 procent af markerne er således økologisk dyrkede i Jura, hvilket er cirka det dobbelte af gennemsnittet i Frankrig.

Stilistisk set ligger ikke mindst Juras chardonnayer meget tæt på bourgogne, de bedste er typisk fadlagrede og på én gang mineralske og korpulente med let tørrede gule stenfrugter som en god meursault. Priserne er – selv om de er stigende – heldigvis anderledes beherskede end Bourgognes, som jo er mere end fordoblet de senere år.

Juras egen hvide drue er savagnin, som er en smule mere aromatisk end chardonnay og faktisk også mere syrlig. I det hele taget er hvid jura ofte en smule mere mineralsk og salt i smagen end hvid bourgogne, ikke sjældent med et strejf af hø og god lim i næsen.

Det er således savagnindruen, der står bag Juras helt store specialitet, vin jaune. Denne særlige vin ligger på fad under et cremet hvidt lag af gærceller ligesom i sherry (her kaldet voile, i sherry hedder det flor). Her skal den lagre i hele seks år, hvorefter den tappes på små 62-centilitersflasker, efter sigende fordi det er denne mængde, der er tilbage, når man starter med en liter. Fordampningen af vand bevirker i øvrigt, at alkoholindholdet stiger med 1,5 procent. Vin jaune er – som i øvrigt hvid jura generelt – den perfekte ledsager til ost.

I Jura producerer man desuden en del crémant, mousserende vin. Jeg vil vove den påstand, at crémant du jura altid er bedre end crémant de bourgogne. Det skyldes formentlig, at man tager disciplinen mere alvorligt og bruger nogle bedre druer. Faktisk er crémant du jura i min bog det bedste alternativ til rigtig champagne.

Julien Labet (Krone Vin)

2018 Chardonnay »En Chalasse« (490 kroner) ★★★★★★

Julien Labets familie har været Jura-vinbønder gennem adskillige generationer. Fra 2007 begyndte han så småt at arbejde uden svovl, uden at være dogmatisk omkring det. Hans hvide vine smager som store hvide bourgogner, og det er jeg desværre ikke den eneste, der har fundet ud af.

2018 er ingen undtagelse. Trods det varme år er næsen skønt mineralsk og elegant med en smule klædelig reduktion i form af ristede noter, som man for eksempel også ser det hos Domaine Leflaive i Bourgogne. Relativt slank, lang og intens i munden uden på nogen måde at blive tung. 2018 er nu udsolgt, men kan købes blandt andet på restaurant Delphine for fornuftige 1.000 kroner. Ellers må man pænt blive skrevet på venteliste hos importøren til årgang 2019, som kommer til landet sommeren 2022.

Champ Divin (Grapeshop)

2019 Crémant du Jura Zero Dosage (198 kroner v 6 fl.) ★★★★★☆

2020 Chardonnay Cuvée Chanson (198 kroner v 6 fl.) ★★★☆☆☆

2019 Cuvée Castor (234 kroner v 6 fl.) ★★★☆☆☆

Efter flere år som landbrugskonsulenter i Afrika er Fabrice og Valérie Closset vendt hjem til deres fødeegn, Jura, hvor de under navnet Champ Divin siden 2009 har dyrket fem hektar på biodynamisk vis.

Crémant Zero Dosage er en gammel kending her i avisen, hvor vi kalder den »Champagnedræberen«, fordi crémanten faktisk smager bedre end de fleste generiske champagner. 2019eren er allerede nu ganske udviklet, næsten ravfarvet i glasset og med let oxidative noter af mørk, let tørret frugt, nødder og chokolade. Munden byder på masser af mousse og slutter knastørt.

De to stille vine er jeg knap så meget oppe at støde over. Chardonnayen er ekstremt ung med småbanal pærefrugt, mens Cuvée Castor er en tand mere interessant, med lidt mere  udvikling, dybde og syre. Den scorer således tre og en halv stjerne.

Buronfosse (Krone Vin)

2016 Crémant du Jura (260 kroner) ★★★★★☆

Peggy Buronfosse er en anden landbrugsuddannet person, som for ikke så mange år siden ankom til det sydlige Jura uden at vide noget om at lave vin. Hendes crémant baseret på chardonnay og savagnin er trods nogen alder ganske lys i glasset, med et friskt gullig-grønt skær. Den lækre næse byder på let funky noter af vildgær, men munden har masser af friske bobler og hammer syre.

Tissot (Rosforth)

Crémant du Jura (216 kroner/180 kroner v 6 fl.) ★★★★★☆

2018 Chardonnay Les Graviers (384 kroner/320 kroner v 6 fl.) ★★★★★☆

2014 Vin Jaune En Spois, Tissot (678 kroner/565 kroner v 6 fl.) Rosforth) ★★★★☆☆

Tissotfamilien er hjemmefødte Jura-vinbønder og besidder et ganske stort domaine på 65 hektar. Nuværende generation, Stephane, gik øko i 1999 og bio i 2004, stilen er relativt klassisk, men bevæger sig stille og roligt i retning af naturvin.

Crémanten, som indeholder 40 procent pinot noir, har et næsten rosa skær i glasset og nødder, brød og en anelse træ i næsen. Der er masser af mousse, saftig rød frugt og syre i munden, som er knastør (zero dosage).

2018 Chardonnay Les Graviers er gylden i glasset og rig og cremet som en stor hvid bourgogne. Næsen er reduktiv (i underskud af ilt) og ristet med noter af fad og let tørrede gule stenfrugter samt et snert af acetone. Værd fem og en halv stjerne.

2014 Vin Jaune En Spois er gylden i glasset med oxidative sherryagtige noter inklusive flor, tørret frugt og nødder. I munden ganske frisk og syrlig og slutter salt.

Jérôme Arnoux (Volatil)

Crémant du Jura Elégance extra brut (185 kroner) ★★★☆☆☆

Denne crémant forekommer meget ung og æblet med tuttifruttiagtig frugt og let sødme. Tre og en halv stjerne.

Lulu Vigneron (Krone Vin)

2016 Cha-Cha Savagnin (345 kroner) ★★★★★☆

2011 Vin jaune (600 kroner Krone vin) ★★★★★☆

Bag LuLu Vigneron står den arkitektuddannede tysker Ludwig Bindernagel. Hans 2016 Cha-Cha er dybt gylden i glasset med god lim og let oxiderede stødte æbler samt konfiterede stenfrugter i næsen. Godt drøj i munden med super syre, som afslører, at der er tale om savagnindruen.

Bindernagels vin jaune er lysere og mere gul end de andre vin jaune, med mindre florpræg. Næsen byder på træ, tang og chokolade, munden på god syre. En mere sprød og elegant udgave af vin jaune.

Domaine de la Renardière (Vintro)

2018 Chardonnay Les Vianderies (275 kroner) ★★★★★☆

Renardière har syv biodynamisk drevne hektar i Arbois. Chardonnay Les Vianderies er dybt gylden, næsten ravfarvet med duft af god lim, tørret frugt og citrus. I munden pænt drøj med god syre. Kravler lige op på fem stjerner.

ccc Fold sammen
Læs mere

La Cave de la Reine Jeanne (Volatil)

2018 Chardonnay-Savagnin Tradition (215 kroner) ★★★★☆☆

2016 Grain de Pierre (220 kroner) ★★★★☆☆ max

Denne producent, som jeg må indrømme, at jeg ikke på forhånd kendte, står for jura i en meget traditionel stil. Chardonnay-Savagnin Tradition er lavet med voile, som er det samme som flor i sherry. Vinen er næsten ravfarvet i glasset med masser af flor i næsen samt citrus. Munden byder på udmærket syre og koncentration. En billig genvej til vin jaune. Fire og en halv stjerne.

2016 Grain de Pierre er tilsvarende dyb i kuløren med heftigt oxiderede, harske noter af stødt konfiteret pære, svampe, tørfoder og marsala. Prøv den til ost.

Rijckaert (Bichel)

2018 Savagnin (225 kroner/185 kroner v 6 fl.) ★★★★☆☆

2018 Savagnin »Les Sarres« (250 kroner/195 kroner v 6 fl.) ★★★★☆☆

2013 Vin jaune Florent Rouve (395 kroner) ★★★★★☆

De to almindelige savagniner forekommer ret konventionelle og ligger ganske tæt på hinanden: Relativt lyse med et grønligt skær og noter af pære og en anelse mineralitet. Les Sarres forekommer en smule mere udviklet end den anden.

Florent Rouve er ravfarvet i glasset med masser af flor og markant udvikling og dybde i form af tørret frugt, nødder, chokolade og rancio. Hænger fint sammen med udmærket syre og en meget lang eftersmag inklusive et lille salt strejf af marsala.

Boulanger & Allante (Krone Vin)

2018 Sous Poids (390 kroner) ★★★★☆☆

Normalt laver ingen i min bog bedre jura end Christian Boulanger og Mathieu Allante, som tidligere har scoret seks stjerner her, men denne håndpressede og usvovlede naturistvin, som de kalder den, er lige lovlig volatil efter min smag. Der er så meget acetonepræg i denne drøje vin, at det næsten brænder i halsen, så selv om vinen er saftig, er det svært at drikke mere end et enkelt glas.

Domaine de la Loue (Vintro)

2017 Savagnin (275 kroner) ★★★★☆☆

Bag Domaine La Loue står den forhenværende filmproducer fra Paris Catherine Hannoun, som i 2008 grundlagde et lille økologisk domaine i Jura. Savagninen her er ikke tilsat svovl og har en næsten geuze- (spontangæret belgisk øl) agtig næse og ganske meget syre. Fire og en halv stjerne.

Domaine Ratte (Niche vine)

2018 Naturé (275 kroner) ★★★★☆☆

2018 Grand Curoulet (295 kroner) ★★★★☆☆

Michel-Henri og Françoise Ratte har ni biodynamisk drevne hektar i Arbois. Begge vine er relativt fedmefulde med pærefrugt. Jeg finder chardonnayen Grand Curoulet med geuzeagtige noter en kende mere interessant end Naturé, som er lavet på savagnin.

Blottes Rouges (Krone Vin)

2018 Savagnin Face b (360 kroner) ★★★★☆☆

Dybt gylden i glasset med let tørrede gule stenfrugter og oxiderede toner. Munden er rund og fed og knapt så syrlig. Fire og en halv stjerne.

Octavin (Krone vin)

2020 Hip Hip J … (295 kroner) ★★★☆☆☆

2019 P-tit Poussot (325 kroner) ★★★★☆☆

Jeg har umiddelbart lidt svært ved at forstå Alice Bouvets stil. Vinene er meget grønlige og slanke med noter af blandt andet stikkelsbær, kamille og citrus. 2020 Hip Hip J …, som er lavet på købte druer, er ekstremt ung og næsten farveløs med et grønligt skær i glasset, mens 2019 P-tit Poussot har en smule mere dybde.