Søren Frank giver fem stjerner: I denne hemmelige kælder får du København bedste tapas

TAPAS: Mathias Silberbauer har skabt en imponerende autentisk baskisk pintxosbar med produkter fra øverste hylde. Søren Frank har været på Contento.

Contento er en pintxosbar på Ryesgade på Nørrebro. Manden bag er Mathias Silberbauer, som også har Silberbauers bistro i lokalerne ved siden af. Thomas Lekfeldt

Ved fyraften fyldes gaderne i San Sebastians gamle bydel i det spanske baskerland af folk, der lægger vejen forbi en eller flere af kvarterets mere end 100 tapasbarer.

Her i byen kaldes tapas »pintxos« efter de tandstikker, som holder sammen på de små pindemadder, der står på bardisken. Man tager bare for sig, spiser stående og gemmer tandstikkerne, som man så afregner for bagefter.