Søren Frank: Frokostrestauranten gav den hele tarmen

Restaurant Landemærket er fuld af goder ideer, når det kommer til at nytænke det danske smørrebrød, men ikke uden fodfejl.

Restaurant Landemærket har sat sig for at forny den danske smørrebrødstradition. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis man har heldet med sig, er der tale om fjordrejer, når der er friskpillede rejer på frokostmenuen. Det kan selvfølgelig også være dybfrosne pil-selv-rejer fra Grønland, som er blevet pillet i køkkenet, eller i sjældne tilfælde hesterejer fra Rømø.

På Restaurant Landemærket serverer man imidlertid de såkaldte rose rejer (eller rosé rejer), hvis navn skyldes, at rejerne også i rå tilstand er røde.

Restaurant Landemærket har for tiden kun åbent til frokost, men planen er på længere sigt også at åbne for aftenservering. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Rose rejerne, som kommer fra varmere himmelstrøg, er relativt store og smagfulde; her var de absolut saltet til stregen og blev serveret på smørstegt toastbrød med mayonnaise. Og hvis ikke det havde været, fordi man havde glemt at fjerne dyrenes sorte tarme, ville vi have været rigtigt glade for den anderledes rejemad.

Spegesild med fedtegrever og æbler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Surf'n'turf-spegesild

Den relativt nyåbnede restaurant, der ligger i ly bag Trinitatis Kirke, der bimlede og bamlede som besat under vores udendørs frokost, har tydeligvis sat sig for at servere det danske smørrebrød med et markant twist. Således var spegesilden marineret i en hjemmelavet æble-korianderlage og serveret i en næsten surf'n'turf-agtig kontekst med masser af gris i form af både fedtegrever og puffet gris, og så vidt jeg kunne smage, var brødet også smurt med svinefedt.

Sildestykkerne, der blev serveret på mørkmaltet Gilleleje-rugbrød – her lavet på Schulstads fabrik – var høje og møre. Silden var relativt sød - det blev på forespørgsel oplyst, at der var tale om norsk sild modnet på traditionel vis i Danmark – men jeg kunne ikke rigtig lokalisere smagen af koriander eller for dens sags skyld æble. Hvad jeg derimod kunne smage, var den markante smag af gris, som jo også er en klassiker i kombination med spegesild.

Øllet på hanerne er fra Svaneke Bryghus, og herfra valgte min ledsager en IPA, som til 80 kroner nok må siges at være vel betalt. Jeg var mere i humør til alkoholfri øl – en genre, som har sneget sig ind på mig, efterhånden som niveauet er steget betragteligt. Det gælder dog desværre ikke den Tuborg Nul (55 kroner), som jeg måtte tage til takke med: Nulbonen smagte frugtigt og sødmefuldt, nærmest som saftevand.

Paneret kulmulefilet med tatarsauce. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Småtør kulmule

Hvor ventetiden før første ombæring havde været alt for lang, begyndte der nu at komme skred i tingene. Ind kom Landemærkets version af den friturestegte fiskefilet: Der var tale om urtepaneret kulmule ledsaget af en klassisk tatarsauce i stedet for remoulade. Sådan set et forfriskende initiativ, men desværre var fisken blev for tør til, at vi for alvor kunne klappe i hænderne.

Vegetarstykke med smørstegt blomkål og vesterhavsost. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Vegetarstykkerne fylder tydeligvis mere og mere på byens smørrebrødssedler. Også her, hvor vi valgte smørstegt blomkål, som kom toppet med gærmayo, blomkålsblade og revet Vesterhavsost. Vi var også blevet lovet trøffel, men den var udsolgt og erstattet med karl johan-støv, som også fungerede fint i den nøddeagtige smagskontekst.

Kyllingesalat med sprødt skind og syltede bøgehatte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Et sprødt sejl af kyllingeskind

Finalen bestod af en salat på kylling, som tjeneren annoncerede som fra Grundahl. Mig bekendt er Grundahl en designbutik, så mon ikke hun mente, at kyllingen var fra Rokkedahl i Nordjylland. Hvorom alting er, så adskilte den gode salat, der var rørt med karljohan-mayo og toppet med et stort sejl af sprødt kyllingeskind, sig fra mængden ved at indeholde lige så mange svampe (syltede bøgehatte) og perleløg som kylling.

Håndskåret oksetatar med syltede bøgehatte og perleløg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Sjovt nok mindede min ledsagers grove tatar, skåret af oksemørbrad, forbavsende meget om kyllingesalaten, idet den var toppet med den selvsamme garniture af karljohan-mayo, syltede perleløg, bøgehatte og perleløg. Et drys tørrede kapers afrundede den udmærkede tatar.

Hvor blev rabatten af?

Landemærket kører ifølge menukortet et tilbud med to stykker valgfri smørrebrød for 225 kroner (plus 45 kroner for rejer). Da jeg var kommet hjem og gennemgik vores regning, kunne jeg imidlertid se, at vi var blevet bonnet fuldt igennem til trods for, at vi havde fået seks stykker og således burde have betalt for tre gange to plus rejetillæg. Man skal altså åbenbart højt og tydeligt påberåbe sig tostyksrabatten, hvis man vil have den, hvilket jeg ikke kan lade være med at opfatte som dårlig stil.

Hvad angår maden, var den heldigvis skarpere end servicen denne dag. Det var ikke en frokost helt uden fodfejl, men med nogle opstramninger hist og pist har Landemærkets moderne kvalitetssmørrebrød potentiale til at score én stjerne mere og således blande sig i toppen af den københavnske smørrebrødsliga.

Restaurant Landemærket

Landemærket 7, København K. Telefon:  45 50 50 45

Priser: Smørrebrød fra 118 kroner, to styk smørrebrød 225 kroner.