Søren Frank: Denne restaurant er på alle leder virkelig smuk, men noget halter

Restaurant Almanak er rykket ind i Operaen. Akustikken og indretningen er smuk, men ikke alt er, som det skal være.

Normalt er det ikke uden en vis bæven, at man går ind på en restaurant i en offentlig kulturinstitution – der er jo ingen, der gider at spise på et upersonligt cafeteria.

Restaurant Almanak er yderst velindrettet. Thomas Lekfeldt

Denne frygt blev et langt stykke hen af vejen gjort til skamme på Almanak i Operaen, for der er tale om en smagfuldt indrettet restaurant med en – især det kolossale rum taget i betragtning – fantastisk akustik, som bedrager til både hygge, velvære og en fornemmelse af luksus. Det eneste, man for alvor hører til operaen og dens gæster, er når der ringes ind til forestilling med en stor digital gong-gong.