Søren Frank: Den lydsensitive anmelder var tilfreds – men der herskede en stemning af kaos

Kødbyen har med Masseria fået en pastabar i luksusklassen, men noget haltede i afviklingen af Søren Franks aften.

Aftenens bedste ret: Reginette med hummer og 'nduja på pastabaren Masseria. Liv Latricia Habel

I disse år foregår en væsentlig del af udviklingen på den københavnske gastro-scene i det uformelle, prisfornuftige segment under restauranternes mellemklasse.

Vi snakker spiserier, vinbarer, pizzeriaer og i dette tilfælde pastabarer med fokus på det, som egentlig bare er en mellemret i Italien, suppleret med muligheden for at indlede med lidt antipasti.