Søren Frank: Aldrig har jeg gennemgået så meget gastronomisk lidelse

Kommentar: Søren Frank havde drømt om friskfanget fisk på grillen, men måtte overleve på pasta med tomatsauce og hvidt toastbrød. En dyr ferie blev et madmæssigt mareridt. 

Søren Frank, mad- og vinanmelder på Berlingske. Thomas Lekfeldt

Det er klart, at man forventer at spise frisk fisk stort hver dag, når man holder ferie på en ø i Caribien. 

Det første vi gjorde, da vi havde installeret os i vores fine Airbnb-hus på stranden i Den Dominikanske Republik forleden uge, var således at spørge udlejeren, hvor vi kunne købe fisk til at smide på grillen.