Søren Frank: Aftenens højdepunkt indtraf, da naboerne trak bukserne ned

Man får meget for pengene på ny sympatisk bistro, hvor kokkene bikser menuen sammen alt efter indholdet i ugens grøntkasse. Søren Frank har været forbi Ripotot.

Den modne læser vil huske, at der engang i tidernes morgen eksisterede et ostehjørne mellem Store Kongensgade og Dronningens Tværgade. I kælderen lå en af byens mest velassorterede osteforretninger og oven på i høje, lyse stuer residerede skiftende frokostrestauranter, hvorfra man kunne nyde den løftede udsigt i det livlige kryds.

Her oven på coronaen har restauratøren Kenn Husted, som mest er kendt for sine vinbarer (Falernum, Bibendum med flere) overtaget stedet sammen med kokken Mikkel Toftgaard Gregersen, som senest slog sine folder som køkkenchef på Camino i Kødbyen.