Roséfeberen er over os: Stor guide til den lyserøde læskedrik

Den lyserøde vin, der er skabt til at blive drukket på terrassen, boomer. Søren Frank har smagt sig gennem 24 forskellige roseer.

Søren Frank har tidligere gjort roséelskere gale i skralden – men nu har han taget kampen op og testet ikke mindre end 24 rosévine. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Skyd ikke budbringeren!

Jeg kom engang for skade at citere Jean-Francois Ott for at sige, at »rosé er så nem at drikke, at selv kvinder kan lide den«. Jeg var selv ved at tabe kæben, da ordene, under et besøg i Provence hos den berømte roséproducent, kom ud af munden på ham, og jeg griflede dem straks ned på min notesblok.

Men det skulle jeg ikke have gjort, for jeg fik straks både feminister og roséelskere på nakken, på trods af at jeg sådan set bare havde citeret franskmanden for at udstille hans mandschauvinisme.

Nuvel, jeg skrev også andre ting i den klumme, som muligvis var med til at gøre roséelskerne gale i skralden. Blandt andet, at rosé er som et afbrudt samleje, for i realiteten er rosé en rødvin, der ikke er blevet lavet færdig.

Når man laver rødvin, lader man de røde druer ligge og udbløde i mosten for at ekstrahere smag og farve. Når man laver rosé, afbryder man denne proces præmaturt: Vinbonden står så at sige af i Roskilde, således at mosten kun er i kontakt med drueskallerne i et begrænset antal timer, ofte kun i pressen, og derfor aldrig når at blive helt rød.

Den stærkt forkortede maceration betyder også, at der ikke bliver nogen tanniner (garvesyre) ud af de røde druer, og dermed får man en langt lettere drikbar vin. Og det er netop pointen med rosé, at det skal være en vin uden kanter, som er så let at drikke, at man ikke behøver mad til, og som kan nedsvælges på terrassen i store slurke.

Hos Domaine Ott produceres vinen som rosé startende allerede i marken, hvor man går efter, at de røde druer skal være større, end når man laver rødvin, fordi det giver mindre af drueskallernes farve og tannin, som man ikke er interesseret i.

Derefter presses druerne blidt i hele klaser som kvalitetshvidvin, og her er det Otts særlige trick, at man konstant måler mostens pH-niveau for at være sikker på, at man ikke udtrækker for meget bitterhed og syre.

Den manglede syre og tannin gør som nævnt vinen mere let drikbar, men det gør også roseen mindre holdbar: Rosé skal således helst drikkes inden for et år eller maksimalt to efter høsten, ellers falder den fra hinanden.

Den lave syre og tannin gør også rosé til en ringe madvin. Jeg er endnu ikke stødt på en ret, som ikke kunne matches bedre af en rød- eller hvidvin.

Således kan det set fra mit perspektiv være en kende svært at forstå roseens konstante fremmarch de seneste 25 år. Det seneste år er det nærmest gået amok herhjemme.

Går man ind ad døren til den hæderkronede vinhandel Kjær & Sommerfeldt i Gammel Mønt, bliver man mødt af en hel væg af rosé. Og selv har jeg ikke set så meget rosé konsumeret som onsdagen i uge 29 i fjor på terrassen ude foran Ruths Hotel i Gl. Skagen, hvor der skænkes af seksliters-flasker til 6.000 kroner stykket.

Det er svært at skjule, at jeg ikke er den store roséfan, så i denne test har jeg prøvet at gå lidt op i markedet. Dels ved i den ene smagning at fokusere på Bandolområdet i Provence, hvor Domaine Ott og højtprofilerede producenter holder til. (Desværre er min konklusion, at vinene smager skræmmende ens, hvilket jeg henholder til, at de er gæret koldt). Dels ved at fokusere på rosé fra naturvinsproducenter, som jeg erfaringsmæssigt finder mere interessante end de konventionelle roseer. Ikke nødvendigvis, fordi de er lavt svovlede, men primært fordi der er mere karakter i dem, fordi de ikke er koldgærede, og fordi de har fået lidt mere tid til at trække smag ud af druerne.

Les Malautiers (Føtex)

2020 Bandol, Provence, Frankrig (69 kroner) ★★★☆☆☆

Svalt laksefarvet. Tydeligvis koldgæret med citrus og melon i næsen, suppleret med en smule krydderi og lakrids.

Gros Noré (Jysk Vin)

2020 Bandol, Provence, Frankrig (159 kroner v. 3 fl.) ★★★☆☆☆

Laksefarvet. Relativt frisk med let urtede, grønlige noter a la Sauvignon Blanc: nælder og svedig armhule. Meget neutral. Tæt på fire stjerner.

Château de Pibarnon (Philipson)

2020 Bandol, Provence, Frankrig (230 kroner v. 12 fl.) ★★★★☆☆

Den mørkeste af bandolerne har en mere rød frugt i form af blandt andet jordbær, men vinen er stadig frisk og hvidvinsagtig. Blød finish.

Domaine Ott (Vinoble/ Fine Wines)

2020 By Ott, Côtes de Provence (199 kroner) ★★★☆☆☆

2020 Bandol Château de Selle (299 kroner) ★★★☆☆☆

2020 Bandol Château Romassan (299 kroner) ★★★☆☆☆

Otts stil er visuelt meget tæt på hvidvin, i munden er samtlige cuvéer super smooth med udmærket friskhed uden på nogen måde at være egentligt syrlige.

Château de Selle er ikke til at skelne fra hvidvin i glasset. Her er lidt tørrede abrikoser, men ingen rød frugt overhovedet.

Romassan har en anelse mere farve og en smule mere urtet smag, hen ad sauvignon blanc, mens By Ott er lidt mere syntetisk i frugten. Alle tre scorer tre og en halv stjerne.

Domaines Bunan (H.J. Hansen/ Vinspecialisten)

2019 Bandol, Provence, Frankrig (149 kroner) ★★★☆☆☆

Svalt laksefarvet, næsten farveløs. Dufter sauvignon-agtigt som koldgæret hvidvin med græs, kamille og svedig armhule. Tre og en halv stjerne.

Château Canadel (Bichel)

2020 Bandol, Provence, Frankrig (160 kroner) ★★★☆☆☆

Laksefarvet. Meget lidt duft, en smule ristet sesam, det er alt. Tre og en halv stjerne.

Miraval (Sigurd Müller Vinhandel)

2020 Rosé, Provence, Frankrig (160 kroner) ★★★☆☆☆

Ejet af Brat og lavet af Perrin-familien fra Beaucastel i Chateauneuf-du-Pape. Her er lidt mere smag i form af  let syntetisk, slikagtig tuttifrutti og lakrids.

Domaine la Courtade (Philipson Wine)

2020 Alyscastre, Provence, Frankrig (120 kroner v. 12 fl.) ★★★☆☆☆

Meget farveløs med svalt pink skær. Kommer meget tæt på koldgæret hvidvin med lette sauvignonagtige noter af græs og nælder. Lidt vandet. Tre og en halv stjerne.

Château Paradis (Laudrup Vin)

Coteaux d’Aix-en-Provence, Provence, Frankrig (149 kroner) ★★☆☆☆

En del kulør. Reduktiv (i underskud af ilt) næse med bitre noter af gammelt blomstervand. Knap så sjov.

Freestyle/natur rosé

Christian Tschida (Österreich Vine)

2019 Himmel auf Erden rosé, Burgenland, Østrig (265 kroner) ★★

Cabernet franc og blaufränkisch fra op til 60 år gamle stokke, langsomt presset.

En del farve. Dyb pink. Her er stald, let acetone og sortfodsskinke, men også fin hindbær- og kirsebærfrugt. God længde og friskhed i munden. 11,5 %.

Sepp Muster (Österreich Vine)

2018 Rosé vom Opok, Südsteiermark, Østrig (225 kroner) ★★★★☆☆

Laksefarvet rosé lavet på zweigelt. Syrligt ribs med en interessant urtekrydret tone og let acetone. Afrundet af alderen, men stadig med god syre. Fire og en halv stjerne.

Domaine Marmaruta (Niche Vine)

2020 Un grain de Folie, Roussillon, Frankrig (115 kroner) ★★★★

En del kulør, et sted mellem pink og gammelrosa. Klar naturvin. Her er både mus, stald og svovllugtende reduktion, sidstnævnte fordufter dog og efterlader dejlig frugt. Dejlig frisk mund. 11 %. Fire og en halv stjerne.

Elkjær-Amiel (Niche Vine)

2020 Rosé, Rhône, Frankrig (145 kroner) ★★★★☆☆

Masser af kulør, dyb pink. Masser af rød frugt i form af amerena-kirsebær. Saftigt og ret sjov, som en let drikkelig rødvin. 70 % clairette og 30 % syrah – sidstnævnte med tre dages maceration før gæring. Gæret og lagret på 5-10 år gamle barriques i seks måneder. Der er tilsat en lille smule svovl ved aftapning. Fire og en halv stjerne.

ccc Fold sammen
Læs mere

La Moresca (Lieu-dit)

2020 Rosato, Sicilien, Italien, (170 kroner) ★★★★★☆

Masser af farve, dybt pink. Vildt aromatisk, krydret næse med lavendel, jasmin og oliven. Uhyre saftig med lille bitterhed. Lavet på druerne frappato og moscato.

Domaine Saint Nicolas Thierry Michon (Rosforth & Rosforth)

Refleks, Loire, Frankrig (150 kroner/ 125 kroner v. 6 fl.) ★★★★☆☆

Laksefarvet. Fullblown naturvin med en ordentlig spand mødding, mus, acetone og let reduktion i form af ristede noter. Kræver tilvænning. Der er nok mange, der vil væmmes.

Marc Angeli (Rosforth & Rosforth)

2019 Rosé d’un Jour, Loire, Frankrig (246 kroner/205 kroner v. 6 fl.) ★★★★☆☆

Meget svalt rosa vin gris. Den skønne duft af stødte æbler og pærer får mig til at forvente en tør chenin blanc, men der viser sig at være temmelig meget restsødme og en del syre i denne dessertagtige rosé lavet på grolleau gris.

Château de Roquefort (Rosforth & Rosforth)

2019 Corail, Provence, Frankrig (132 kroner, 110 kroner v. 6 fl.) ★★★★☆☆

Svalt laksefarvet. Ret konventionel, klar provencalsk stil, kommer tæt på de konventionelle roseer med ristet sesam i næsen (let reduktiv) og god friskhed.

Ocré Rouge (Krone Vin)

2017 Syrah rosé, Languedoc, Frankrig (150 kroner) ★★★★☆☆

Sjov kulør, nærmest orange. Meget udviklet, for ikke at sige ældet, smager nærmest af lagret champagne. Masser af kant.

Frantz Saumon (Lieu-dit)

Vin de Frantz, Loire, Frankrig (140 kroner) ★★★☆☆☆

Masser af farve. Dybt pink. Ret neutral. Tør frisk mund, masser af syre. Lidt kort. Lavet på grolleau og gamay. Tre og en halv stjerne.

Le Clos du Tue-Boeuf (Rosforth & Rosforth)

Vin Rosé, Loire, Frankrig (138 kroner, 115 kroner v. 6 fl.) ★★★☆☆☆

Ret anderledes med noter af lavendel og let acetone. Som at drikke eddike. Tre og en halv stjerne.

Alice Beaufort (Krone Vin)

2017 Grande Charme, Bourgogne, Frankrig (175 kroner) ★★★☆☆☆

Svalt laksefarvet. Vild, meget udviklet næse, oxideret med botrytis-agtige noter. Masser af syre. Tre og en halv stjerne.

Matthias Gaul (Bichel vine)

2020 Le Rosé Gaul, Pfalz, Tyskland (99 kroner v. 6 fl.) ★★★☆☆☆

Svalt laksefarvet og let perlende. Noter af blomstervand. Ganske frisk og syrlig med en smule sødme. 10,5 %. Tre og en halv stjerne.