Kært barn har mange navne: Poul Henningsens ikoniske glassal i Tivoli fra 1946 har efterhånden huset adskillige forskellige restauranter: 

Belle Terrasse var i en menneskealder en af byens førende restauranter på denne adresse, og senere fulgte blandt andre Paul Cunningham (The Paul) og Brdr. Price. I dag er det Formel B-gruppen, der gør deres bedste for at fylde den kæmpestore restaurant under navnet Glassalen.