På en snorlige aften på ny restaurant ved Frederiksberg Station fik anmelderen en »umamispækket guderet«

En sjælden gang imellem kan man faktisk få »alt det man vil have«, uden at det går ud over fokus og finesse.

 
Kom med indenfor i restaurant Sol & Luna på Frederiksberg. Video: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Du kan få måne, sol og stjerner, du kan få havets blå lanterner, du kan få alle verdenshjørner, alt det du vil ha’«.

Det var med Anne Linnets gamle sang i hovedet, at jeg besøgte den forholdsvis nyåbnede restaurant Sol & Luna, der holder til i den gamle fredede stationsbygning ved siden af Frederiksberg Centret; dér, hvor den ellers udmærkede schweiziske Kanton 27 måtte lade livet til coronaen.

For ikke bare rimer restaurantens navn på den gamle Anne Linnet Band-sang, menukortet rummer også både havets blå og lidt fra alle verdenshjørner, omend pilen peger mest på området omkring Middelhavet og især den iberiske halvø og Italien.

Sol & Luna holder til i den gamle fredede stationsbygning ved siden af Frederiksberg Centret, hvor schweiziske Kanton 27 tidligere lå. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Men ganske som gamle sange ofte har svært ved at leve op til fordums storhed, så har restauranter, der lover ’alt det du vil have’ det med at ende i en omgang ligegyldigt miskmask. Så det var med et vist forbehold, vi forkastede Sol & Lunas a la carte-kort til fordel for syv serveringer for 400 kr. – og hvis man synes, at man har hørt dét koncept før, så er det, fordi Sol & Luna er en slags lillesøster til restauranterne Frank og Polly, der kører med lignende tilbud.

Boquerones med hvidløg og olivenolie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Vores mistro blev dog bortvejret allerede ved snacksene, som var af en beskaffenhed, så man kunne have siddet med dem en hel aften. På bordet kom nemlig en italiensk trio af charcuteri (pølse, mortadella og skinke) sammen med de næste to serveringer: boquerones og baccala.

Det italienske charcuteri var af høj klasse – pølsen toscansk og skinken i culata-kvaliteten, der skæres tættest på knoglen – begge dele fra Canova di Vini, der drives af restaurant Mangias tidligere køkkenchef.

Endnu bedre var vore boquerones – ansjoser syltet i lidt eddike og olie og serveret med chili og fintskåret hvidløg (hér havde ansjoserne bevaret deres bid og fedme i en smukt balanceret krydring) – og helt glade blev vi over vores baccalá – klipfisk kogt med mælk og olivenolie, men her tilføjet dels lidt bakskuld (saltet, tørret og røget ising) samt drysset med røget paprika, der gav fiskeretten en let røget karakter.

En af byens bedste tjenere

Sammen med godt brød serveret med en potent aïoli gav det ikke meget tid til at beundre den fredede stationsbygning, som i sin tid blev løftet op i stålwirer, mens hullet til metroen blev gravet, for så at blive sat tilbage på sin gamle plads.

Sol & Luna har tilført det højloftede lokale stole af Bruno Rey, sofaer betrukket med Kvadrat-tekstiler, borde i elmetræ – og ikke mindst den ene Frank- & Polly-ejer, Anders Vendelbo, på gulvet. Restaurantchefen er efter min mening en af byens bedste tjenere – og aftenen igennem gav han prøver på sin kunnen.

Restaurant Sol & Luna (Sol og Luna). Solbjergvej 8, 2000 Frederiksberg. Rødfisk med tomat, chorizo, merian & hvide bønner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Blandt andet ved at finde en flaske chardonnay fra Bourgogne-topproducenten Pierre-Yves Collin-Morey fra 2016 (700 kr.), klassisk, mineralsk og uden for meget fad, der hyggede sig gevaldigt sammen med de første serveringer. Og ikke mindst sammen med en ægte sydfransk klassiker, hvor et stykke skindstegt rødfisk kom ind i en lille ragout på syltede tomater, løg, merian og hvide bønner. Den var krydret lige til kanten med chorizopølse, men kombinationen sad lige i skabet og lod den perfekt stegte fisk stå med knivskarp præcision.

Det samme kunne man desværre ikke helt sige om rettens forgænger, blåmuslinger i escabeche – dampede og syltede i egen fond, eddike og olie – her serveret med fennikel, blegselleri, brødcroutoner og lidt aïoli i bunden. Escabechen bliver ofte brugt til mere fede fisk, og her var syren for voldsom til de magre muslinger, hvis smag fuldstændig druknede i den syrlige eddike.

Muslinger i escabeche med fennikel, aioli & croutoner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Efter muslinger og rødfisk tillod vi os at snige en ekstra deleret ind i vores syvretters servering. For Sol & Luna byder i denne tid på gnocchi med trøffel (135 kr.). og det var en umamispækket guderet, hvor vi både kunne smage salvie og parmesansauce sammen med de stadig al dente pasti på kartoffelmos, der var gavmildt forsynet med australske vintertrøfler.

Gnocchi med parmesansauce & trøffel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Hertil lod vi os friste af endnu en herlig flaske fra det gode vinkort, der deler kælder med Frank & Polly: en læskende naturvin på gamaydruen fra Jean Foillard i Morgon, fra marken Côte du Py (2016 til 600 kr.), der både havde en liflig burgundisk næse med skovbund, der passede perfekt til trøflerne, og dybde og fylde nok til vores næste ret: iberisk gris serveret med majs, kantareller og karamelliseret hvidløgspuré.

Pluma er en udskæring af boven op mod grisens nakke, og den laves kun af spansk sortfodsgris, som har gået udenfor og rodet i agern.

Kødet er mørkt og smager næsten som en bøf. Denne kom fra palæomanden himself, Thomas Rode, og var tilberedt lige efter bogen. Majs og kantareller er i sig selv en excellent kombi, der kaldte på sødmen og de mørkere toner i sortfodskødet, og den brændte smag af det karamelliserede hvidløg gav kant.

Pluma med majs, kantareller & karamelliseret hvidløg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Der var næsten ikke plads til dessert, men vi fik lov at få hver sin fra kortet: en citronsorbet med lidt grøntgræssmagende olivenolie og en hjemmelavet limoncello til medspiseren, mens jeg blev i de dybe og mørke toner med en version af affogato lavet på hasselnødder, hasselnøddeis og karamelliseret espresso.

En passende afslutning på en snorlige aften ved Frederiksberg Station, hvor velsmagen og den skarpe præcision i maden – med undtagelse af muslinge-escabechen – kun blev overgået af betjeningen og det yderst fornuftige prisniveau. Og en reminder om, at en sjælden gang imellem kan man faktisk få ’alt det man vil have’, uden at det går ud over fokus og finesse.

Sol & Luna fortjener både sol, måne og fire stjerner.

Hvad: Sol & Luna, Solbjergvej 8, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 41 01 10

Hvor meget: Vin fra 325,- hovedretter 165,- syvrettersmenu 400,-