Søren Frank: Her får du byens bedste franske køkken

AOK
Gastronomi
Guide

Det franske køkken er i fuldt flor på de københavnske restauranter. Berlingskes gastronomi-redaktør Søren Frank guider her til de bedste franske.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Parlez-vous français? Nå, ikke? Der er nu alligevel ingen grund til at fortvivle, for selv om man ikke havde fransk på A-niveau, kan man sagtens læse menukortene på byens franske bistroer.

Det kan ske for os alle, at vi får trang til ærkefranske klassikere som pâté en croute, escargots eller boeuf bourguignon. Her guider Berlingskes gastronomi-redaktør Søren Frank til byens bedste franske spisesteder.

1

Bedre end i Frankrig

At spise på frankofile Rasmus Oubæks restaurant er som at rejse tilbage i tiden. Hvor Maison sikkert for 25 år siden ville have scoret en Michelinstjerne, er den i dag at opfatte som en luksusbistro. Og makkerparret er gået planken helt ud i dets bestræbelser på at føre lokalet tilbage til den historiske ånd.

Væggene er nu malet dunkelt racing-green, mens der står wienercaféstole omkring de runde borde i de historiske lokaler på hjørnet af Dr. Tværgade og Adelgade. Her fandt Berlingskes anmelder fransk mad bedre end i Frankrig og kvitterede med fem stjerner.

Uddrag fra anmeldelsen:

»Vinkortet er rent fransk, og ikke mindst er Oubæk gået all in på det klassiske franske køkken. Faktisk mere end noget andet sted i byen. Og det er gode nyheder, eftersom ingen håndterer det klassiske franske mere sikkert end han. Faktisk har jeg svært ved at finde samme kvalitet i moderlandet (i hvert fald uden for Paris), som jeg jævnligt gennemtrawler. Problemet her er nemlig, at det kun er de mere inferiøre prisorienterede caféer og brasserier, som sjældent anvender de bedste råvarer, der gider beskæftige sig med det traditionelle køkken. De mere ambitiøse franske kokke, som normalt arbejder med bedre produkter, møger desværre alt for ofte guldet til med karambol (stjernefrugt) og karry i et forfejlet forsøg på at være moderne.«

Læs hele anmeldelsen her.

2

Østerbros mini-Paris

På Sankt Jakobs Plads på Østerbro overfor Sankt Jakobs Kirke og med udsigt til Parken ligger et af byens små hyggelige, franske spisesteder. Det hedder Le Saint Jacques, og ejeren er den legendariske franske kok, Daniel Letz.

Kokkens velassorterede delikatesseforretning ligger desuden skråt over for Le Saint Jacques, hvilket yderligere tiltrækker de franske og frankofile til dette mini-Paris på Østerbro.

At spise på Le Saint Jacques er som at spise frokost på en 1-stjernet Michelin-restaurant i 1998. Intet mælkeskind, ingen myrer, men masser af ukrukket velsmag, skrev Berlingskes madanmelder Søren Jacobsen Damm efter et besøg og gav fem stjerner.

Uddrag af anmeldelsen:

»Letz kalder selv Le Saint Jacques en restaurant. Personligt minder stedet mig mere om en high end-bistro med afslappet stil på gaden og høj kadence i køkkenet. Jeg vil mene, at det efterhånden er svært at finde en bistro i samme kvalitet i Paris. Så når de frankofile abstinenser bliver helt uudholdelige, så tag en tur på Le Saint Jacques og få taget trykket. Her serveres Østerbros bedste franske frokost.«

Læs hele anmeldelsen her.

3

En rapsodi af velsmag

Allerede ude på gaden lokker de liflige dufte fra køkkenet dig ind i den trivelige kokke-buddhas højloftede hule på Bistro Boheme. Den franske bistro har et af byens mest eklektiske og personlige lokaler. Det hele er sat i scene af den allestedsnærværende kokke-buddha, Per Thøstesen.

Det eklektiske element fra indretningen går igen i menukortet, der byder på alt fra karrysild over carpaccio til caviar. Det kræver et meget sikkert og versatilt køkken at mestre sådan et kort. Heldigvis er det præcis det, man evner her på Esplanaden 8.

Uddrag af anmeldelsen:

»En god måde at vurdere et spisesteds grundlæggende kvalitet er at vælge en enkel klassiker. Jeg bestilte Bohemes carpaccio. Umiddelbart så serveringen ikke revolutionerende ud, men med et par små justeringer havde køkkenet alligevel optimeret retten. I stedet for parmesan var der revet den lidt fyldigere vesterhavsost ud over, der sammen med citron-trøffelmayonnaisen og en nævefuld nænsomt sorteret rucola, fremhævede det rå køds meget høje kvalitet. En stram og velspillet lille symfoni.«

Læs hele anmeldelsen her.

4

Fransk balancekunst og svampemagi

Tonnerre de Brest! Mille millions de mille sabords!!!

Lyder det fra Kaptajn Haddock på toiletterne på Yves Le Lays restaurant À Terre. Og at der tales fransk er ikke tilfældigt, for ikke alene er Yves født i Danmark med en fransk far, han er også godt opdraget i den franske skole på steder som Falsled Kro og Søllerød Kro.

Og torden og trotyl – manden kan lave mad! Det beviste han på den hedengange christianhavnske restaurant Nærvær og igen på À Terre, hvor Berlingskes madanmelder bevidnede et mesterværk i balancekunst og smagsmæssig linedans.

Uddrag fra anmeldelsen:

»Det kan godt være, at À Terre er et udtryk fra Yves’ barndomsballet, der betyder at holde foden på jorden, men splitte mine bramsejl – hans bistromad indløser til fulde sine højtflyvende gourmetambitioner i en gastronomisk linedans, der viser Yves Le Lay som en ren balancekunstner med tasken fuld af svampemagi, og som på trods af entrecôtens manglende kødkvalitet henter fem stjerner hjem.«

Læs hele anmeldelsen her.

5

Gode råvarer og fortættet velsmag

Der sker bestemt ikke verdensrevolutioner på Salons menukort, men de kulinariske kreationer fra den bedste af de franske skoler strutter af gode råvarer og fortættet velsmag.

Portionerne er store, og det samme er både den faste stok af tilfredse stamkunder og den tykke stemning, som kokken Claus Christensen - bedre kendt som Røde Claus - på fornemmeste vis er lykkedes at flytte med til Bredgade fra Gl. Mønt, hvor han opbyggede et nærmest kultagtigt følge af entusiastiske stamkunder. Og maden fejler ikke noget. Det er de samme gode råvarer, og det er udført med samme sikre hånd som i Gl. Mønt-tiden.

Uddrag fra anmeldelsen:

»Den Røde har fået lov at flytte både torsdagsmadklubben og sine mange skiftende kunstudstillinger med til Bredgade, hvor indgangen og baren er flyttet, Kviums kokkemaleri har fået naboskab af en kødmontre, og Claus selv er rykket ud i restauranten med et splinternyt Molteni-komfur i sværvægtsklassen. Her fra broen sætter han som en anden kaptajn kursen og klarer selv finishen af både saucer og stegning, mens han kommanderer med den uvant store besætning på 40 tjenere og kokke«

»Hjemturen fra Den Rødes Hav foregik ad Bredgade, hvor vi efter dette protein- og fedtbombardement vaklede som strandede hvaler; mætte og lykkelige. Moses kunne ikke have udført større mirakler.«

Læs hele anmeldelsen her.