Barcelona bekræfter: Vi er kommet tættere på Neymar

En handel mellem Barcelona og Paris Saint-Germain nærmere sig, siger direktør Javier Bordas til Marca

Lige nu skulle der være forhandlinger i gang mellem Barcelona og Paris Saint-Germain omkring Neymar. Brasilianeren har gjort det klart, at han gerne vil væk fra den franske klub denne sommer, og destination lader til at blive den spanske østkyst.

Hos Barca bekræfter man også nu, at forhandlingerne er i gang, og det forlyder, at de to hold nærmer sig hinanden.

Det siger Barcelona-direktøren Javier Bordas selv.

»Der er stadig ingen aftale på plads endnu. Vi forhandler stadig, men vi nærmer os hinanden,« siger han kort ifølge Marca.

Bordas var en del af den delegation, som var taget til Paris for at forhandle med PSG.

Hvad prisen for Neymar bliver vides endnu ikke, men der forlyder, at det bliver i omegnen af 1,25 milliarder kroner, som vil blive betalt af to omgange.

Angiveligt skulle Ousmane Dembele være en del af handlen, men dette er endnu ikke blevet bekræftet.