Når karate bliver til kitsch

Jackie Chan er et lyspunkt midt i alle de klamme klicheer i filmen »Karate Kid«.

Jackie Chan og Jaden Smith er gået op på Den Store Kinesiske Mur for at øve sig på kung fu. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Her er en af de film, som man keder sig over allerede på vej til biografen.

Årsagen er, at der er tale om en totalt overflødig genindspilning af John G. Avildsens kommercielt kalkulerede »The Karate Kid« fra 1984 og dermed om en film med en handling så totalt forudsigelig, at man næsten gaber kæberne af led. Kvik 12-årig amerikansk dreng flytter med sin enlige mor til Beijing, hvor han mobbes af kinesiske bøller (men filmen er ikke racistisk, for drengen er selv sort), indtil en viis gammel mand har lært ham at bruge kung fu. Vil vores unge helt kæmpe mod sin allerværste modstander til slut og være lige ved at tabe, men alligevel vinde? Gæt selv. Gab.

Okay, ret skal være ret. I forhold til den oprindelige film (og dens to slatne efterfølgere) har man i det mindste forsøgt en vis fornyelse ved at flytte handingen til Kina, der skildres som så kolossalt eksotisk, at vi er langt ude i den kulørte kitsch. Men det betyder, at Pat Moritas rolle som den kloge mentor er overtaget af kinesiske Jackie Chan, og det er rart at se, at den aldrende actionhelt er en glimrende skuespiller, selv om det var en hel del sjovere, dengang han selv karatede.

Lang som et ungt år

Hovedpersonen Dre spilles af Will Smiths søn, Jaden Smith - farmand har været med til at producere filmen - der godt selv ved, at han er en kæk og køn dreng. Men det er selvfølgelig ikke hans skyld, at instruktøren Harald Zwart, der er en ferm fyr, rundhåndet propper snesevis af slidte og vamle klicheer ind i filmen. Vi kommer i øvrigt også på besøg bl.a. i Den Forbudte By og på Den Store Mur, skønt det intet har med handlingen at gøre, og det betyder, at filmen ikke kun føles lang som et ondt år, men virkelig er det.

Nå jo, der er også en sød kinesisk pige, som spiller violin, og som Dre bliver ven med, så de kan danse sammen og for en stund forvandle »Karate Kid« til en musikvideo. Her er sandelig ikke sparet på noget - bortset fra originalitet - og mere hollywoodsk kan en film simpelt hen ikke blive. Det halve havde ikke bare været nok, men rigeligt.

Se filmredaktørens anmeldelse:

Trailer: