Ægtemænd på pigejagt

»Alt er tilladt« er en komedie, som vil være både fræk og ærbar.

Da Fanden blev gammel, gik han som bekendt i kloster. Nu er brødrene Peter og Bobby Farrelly – engang berømte for at lave verdens mest vulgære komedier – på vej i samme retning, men foreløbig er de kun nået til et sted, hvor de vil være både frække og moralske. Altså en slags skærsild, især for tilskueren.

Filmens udgangspunkt er det voldsomt konstruerede, at to kvinder for at teste deres ægteskabers holdbarhed giver deres mænd, som er gode venner, en uges såkaldt hall pass. Det vil sige, at ægteskaberne i de dage er annullerede, og at mændene derfor kan gøre, som de vil seksuelt uden af den grund at være utro. De gængse moralbegreber er midlertidigt ophævet.

»Alt er tilladt« viser nu – og det er klart det bedste ved den – hvordan vennerne Rick og Fred (Owen Wilson og Jason Sudeikis) overhovedet ikke kan finde ud af det med damerne, nu hvor de gerne må. For de elsker jo deres koner, som ferierer ude ved kysten og dér er stærkt omsværmede. Her viser filmen fint, at mænd er barnlige og kvinder kløgtige.

Men brødrene Farrelly (»Dum og dummere«, »Vild med Mary«) er ikke totalt forvandlede og kan stadig ikke helt nære sig for pubertære vittigheder. Nu og da får filmen akutte anfald af plat idioti, for manuskriptet er præget af en vis sjusk og sjask. Og det værste er, at »Alt er tilladt« i sit vadested mellem det frivole og det dydige sjældent er rigtigt morsom.

Interessant er den dog som afspejling af amerikanernes snerpede syn på erotiske affærer og som hyldest til det ærbare ægteskab. Peter og Bobby Farrelly er virkelig ved at gå i kloster.