Éric Zemmour valgte ordene med omhu, da han søndag aften fyrede sin sviner af mod Marine Le Pen.
»Det er ottende gang, nederlaget rammer efternavnet Le Pen,« bemærkede den højrenationale kandidat sarkastisk, mens han beklagede Emmanuel Macrons valgsejr.
Og det var med god grund, at han koblede fiaskoen sammen med »efternavnet« og ikke »familien« Le Pen.
De otte nederlag fordeler sig med fem til den mangeårige Front National-leder Jean-Marie Le Pen, mens hans datter, Marine, har måttet indkassere tre.
Tredje generation i Frankrigs mest berømte og dysfunktionelle politiske dynasti er derimod ren som sne.
32-årige Marion Maréchal, der for et par år siden strøg sit andet og belastede efternavn, vendte kort før præsidentvalget definitivt sin moster og Rassemblement National ryggen for at melde sig under fanerne i Zemmours konkurrerende parti Réconquete.
Den uden tvivl mest værdifulde signing for den kontroversielle tidligere journalist og forfatter. For Jean-Marie Le Pens barnebarn har i årevis været et lysende stortalent på Frankrigs yderste højrefløj.
Nederlag er »en knusende sejr«
Først på valgaftenen havde Marine Le Pen selv analyseret resultatet med en noget anden vinkling.
»De ideer, vi repræsenterer, har nået uanede højder. Denne aftens resultat udgør isoleret set en knusende sejr,« hævdede hun.
41,46 procent af stemmerne i anden runde er ganske rigtigt klart flere, end en højrenational kandidat nogensinde før har opnået ved et fransk præsidentvalg.
Men det er også åbenlyst, at Emmanuel Macron ikke desto mindre har vundet en klar sejr.
Og det var på den baggrund ventet, at Le Pen ville tage konsekvensen, efter at hun til Le Journal du Dimanche kort før valget havde fortalt, at hun i tilfælde af et nederlag var færdig som præsidentkandidat.
I stedet erklærede den højrenationale leder til de forsamlede sympatisørers jubel:
»Jeg er mere end nogensinde opsat på at kæmpe videre for Frankrig og franskmændene,« lød det fra Marine Le Pen.
Det betyder ikke nødvendigvis, at Le Pen har planer om at genopstille i 2027, men det indikerer heller ikke, at hun vil træde et skridt tilbage og hengive sig til sin anden passion – raceopdræt af katte.
Familietradition for vendetta
Marion Maréchal har ikke direkte kommenteret Marine Le Pens »lige ved og så alligevel slet ikke«-resultat. Hun nøjes med via Twitter at opfordre til samling på den nationale højrefløj forud for parlamentsvalget i juni.
Men hvis hun deltager i de mere eller mindre åbenlyse bestræbelser på at sætte mosteren fra bestillingen, ville det ikke komme bag på nogen. For drama, forræderi og vendetta er nærmest en familietradition.
Marine Le Pen har i interview under valgkampen fortalt om sin vanskelige barndom og ungdom. Det var svært at være datter af en af Frankrigs mest forhadte mænd.
Og det blev ikke lettere under forældrenes hadefulde skilsmisse, der foregik i fuld offentlighed, og som nåede et lavpunkt, da moderen som »hævn« optrådte endog meget let påklædt i den franske version af Playboy.
Senere i 2015, da hun havde overtaget ledelsen af Front National, smed hun faderen ud af det parti, han selv havde stiftet.
I et interview med Berlingske betegnede hun beslutningen som sit livs vanskeligste. Men fadermordet var nødvendigt som led i bestræbelserne på at afdæmonisere partiet, og det blev gennemført uden at ryste på hånden.
»Brutalt og voldsomt«
Først på året var det så Marine Le Pens egen tur til at blive forrådt af et familiemedlem, da Marion Maréchal gik over til Zemmour.
»Det er brutalt, voldsomt og hårdt for mig, fordi jeg har været meget tæt på Marion og hjalp min søster med at passe hende, da hun var lille,« erkendte den højrenationale leder over for magasinet Closer og tilføjede:
»Jeg forstår godt, at det kan være svært at være Marines niece og Jean-Maries barnebarn. Og måske handler det lige så meget om at prøve sine egne vinger som politisk overbevisning.«
I første omgang har Marine Le Pen og Rassemblement National afvist Réconquete-lejrens forslag om en alliance, der ville udvande hendes lederrolle.
»Éric Zemmour burde starte med at lukke luft ud af sit hoved, der er så stort, at det er ved eksplodere,« som Perpignan-borgmesteren Louis Aliot malende formulerede det i et radiointerview mandag morgen.
»Han har ikke ligefrem selv brilleret (Zemmour fik kun syv procent af stemmerne i første valgrunde, red.), og jeg kan ikke se nogen idé i en alliance her og nu,« tilføjede Aliot, der også er Marine Le Pens ekskæreste.
Men hvad sker, der hvis den tidligere yndlingsniece stiller sig i spidsen for projektet?
De kommende uger og måneder vil vise, om tredje generation af Le Pen-dynastiet er klar til at træde helt ind på midten af den politiske scene – med eller uden brug af det forkætrede »taber«-efternavn.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
