Marine Le Pen er sprunget ud som supereuropæer.
Men det er som fortaler for et nationernes EU, hvor et kommende magtskifte vil forhindre føderalisterne i at dræbe »den smukke idé om Europa«, forklarer den franske politiker i et eksklusivt interview med Berlingske.
Lederen af Rassemblement National (National Samling), der er i København for at markedsføre en alliance af højrenationale partier forud for europaparlamentsvalget i maj, har også rosende ord til de »oplagte ideer« i Danmarks internationalt omdiskuterede udlændingepolitik.
Til gengæld forhindrer et stålsat forsvar af ytringsfriheden som en europæisk kerneværdi hende ikke i at tage klar afstand fra »provokatører, der kun har som mål at forstyrre den offentlige orden«.
For nogle dage siden endte en af antiislam-aktivisten Rasmus Paludans demonstrationer, hvor han bl.a. sparker til koranen, med uroligheder i et af Københavns indvandrerkvarterer. Efterfølgende har politiet et par gange forbudt hans aktioner. Hvad mener De om det?
»Jeg er imod provokationer, der har som mål at ydmyge andre pga. deres religion, og vil ikke forsvare en professionel ballademager, som dansk lovgivning, formoder jeg, har midler til at stoppe. Men når det er sagt, skal vi passe på ytringsfriheden, der netop handler om retten til at chokere og sige imod. Og nogle gange får man indtryk af, at det i Europa er tilladt at kritisere alle religioner undtagen islam.«
Den såkaldte smykkelov fra 2015 gør det muligt at konfiskere værdigenstande fra migranter, som kommer ind i Danmark. Er det en god idé?
»Ideen om, at de skal bidrage til omkostningerne ved deres ophold, er for mig oplagt. Vores samfund er bygget på princippet om, at folk gennem generationer har bidraget til det. Man kan ikke bare komme og nyde godt af et velfærdssamfund uden at betale, hvis man har midlerne til det.«
Hvad synes De om den danske ghettoplan, som bl.a. åbner for at straffe forbrydelse hårdere i bestemte områder end udenfor?
»I Frankrig ville det være grundlovsstridigt. Jeg kender ikke dansk lovgivning, men går ud fra, at planen kan føres ud i livet. Under alle omstændigheder er det oplagt, at når der kommer for mange migranter, klumper de sig sammen. De isolerer sig kulturelt og den mest oplagte opgave må være at sikre assimilering og integration på det personlige plan. Man kan ikke integrere et folk.«
Hvad mener De om forbuddet mod at bære hovedbeklædning, der dækker ansigtet såsom burka eller niqab?
»Jeg vil gå skridtet videre og helt forbyde slør i det offentlige rum. Det franske burkaforbud bliver ikke håndhævet, fordi det, hver gang politiet griber ind, fremprovokerer uroligheder. Danmark bør holde vågent øje med, hvad der sker i andre lande som Sverige og Frankrig, og gøre sig klart, at det er nødvendigt at stå fast. Ellers tror de, at de kan komme her og gennemtrumfe deres livsstil og traditioner.«
Deres parti har meldt sig ind i en højrenational alliance, som lederen af italienske Lega, Matteo Salvini, har taget initiativ til, med det erklærede mål at vinde europaparlamentsvalget. Er det realistisk?
»Ja, og føderalisternes reaktioner viser det. Vi er de eneste, som vil gå frem og få langt flere mandater i Europa-Parlamentet end hidtil. Det vil ændre alt. Vi vil opbygge en ny organisation, der ikke fungerer med trusler og afpresning, men som et samarbejde mellem suveræne nationer.«
Polske og svenske højrenationale deltager ikke pga. Deres partis russiske forbindelser. Uden enighed om et centralt spørgsmål som forholdet til Rusland, bliver det svært at samarbejde, gør det ikke?
»Ideen om vores forhold til Rusland er en karikatur. Vi tror blot ikke på, at man ved at ydmyge en stor nation med sanktioner kan skabe en fredelig verden. EUs sanktioner har sendt russerne i armene på kineserne, og er det en god idé at fremprovokere skabelsen af en kinesisk-russisk supermagt?«
Deres parti lånte i 2014 ni mio. euro i en russisk bank. Kan man ikke få den mistanke, at russerne på den måde køber sig til politisk indflydelse?
»Det er et lån, som vi skal betale tilbage. Og, tro mig, renterne har ikke ligefrem gavekarakter, men er på seks pct. Ingen europæiske banker vil låne til os. Men hvis en bank fra Danmark, Mexico eller Guatemala melder sig, skifter jeg hellere end gerne lånet ud. Sagen er, at man har rullet jerntæppet ud ved grænsen til Rusland. Dem, som beskylder os for at lade os købe, er dem, der selv er til fals.«
En af Dansk Folkepartis ledere, Morten Messerschmidt, har tidligere sagt, at et samarbejde med Deres parti var udelukket pga. dets »dybe racistiske rødder«. Nu sker det alligevel. Er det Dem eller Dansk Folkeparti, som har flyttet sig?
»Først og fremmest har vi været ofre for bagvaskelse, men jeg har også gjort nogle ting for at forandre partiet. Det har fået navneforandring, også fordi det ikke længere er et protestparti som tidligere. Jeg har samtidig slået hårdt ned på uacceptable udtalelser og ovenikøbet taget et, på det personlige plan, hårdt opgør med min egen far. Det har overbevist dem, som måtte have betænkeligheder ved at samarbejde med os.«
Balladen om Brexit har ifølge meningsmålinger fået støtten til EU til at stige. Det er vel dårligt nyt for de højrenationale partier?
»EU ønsker en skilsmisse, der er så hård som muligt. Det handler om at afskrække folk fra at melde sig ud. Hvis EU fortsætter på den måde, vil folk flygte, og man vil dræbe den smukke idé om Europa. Mit mål er at redde Europa fra EU, som sætter demokratiet på spil med ukontrollabel frihandel og åbne grænser. Et andet Europe a la carte er muligt, hvor ingen tvinger andre til noget. Som med eksempelvis Airbus-samarbejdet, der fungerer godt, fordi alle gerne vil være med.«
Hvad har De lært af forløbet omkring Brexit i forhold til muligheden af et »Frexit« eller en fransk exit fra euroen?
»Når vi tidligere gik ind for »Frexit«, er det fordi, vi var totalt isolerede i Europa. I dag er situationen forandret med magtfulde patriotiske og suverænistiske partier i en række lande. Det er blevet muligt at ændre Europa indefra og skabe en organisation, der respekterer de europæiske landes kultur og identitet, og som samtidig kan fungere som modvægt til Kina og USA.«
De Gule Vestes oprør har gennem de seneste måneder rystet Frankrig. I begyndelsen støttede De den. Er det fortsat tilfældet, efter at den har udviklet sig voldeligt?
»De Gule Veste er middelklassen, der ikke længere kan leve af deres arbejde, og som bliver brandbeskattet og lider under migrationen. Det, som er sket, er, at venstreekstreme, der hader staten og politiet og vil smadre alt, har meldt sig. Men det afholder mig ikke fra at støtte en retfærdig protest, ligesom halvdelen af franskmændene fortsat gør det.«
Hvordan ser Deres politiske fremtid ud? Stiller De op til det franske præsidentvalg igen eller har De europæiske ambitioner – f.eks. som kommissionsformand for et højrenationalt EU?
»EU-Kommissionen vil blive omdannet til et rådssekretariat, og jeg har ikke lyst til at være sekretariatschef (griner). Vi får se med hensyn til præsidentvalget, om det bliver mig, som stiller op, eller måske en anden. Det vigtigste er, at vi og vores ideer kommer til magten.«
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
