Hvis du synes, at tonen i den danske udlændingedebat er hård, er det muligvis fordi, du ikke har hørt om Robert Ménard.
Borgmesteren i sydfranske Béziers har plastret sin by til med plakater, der viser muslimske migranter som invaderende horder. Han har passet syriske flygtninge op for at lade dem vide, at de er ikke velkomne. For blot af nævne to af hans polemiske stunts.
Men forleden gik Robert Ménard på tv for at sige undskyld. Og hans mea culpa fortæller alt om rådvildheden og opbruddet i fransk politik forud for første runde af præsidentvalget 10. april – især på den nationale højrefløj.
Den indflydelsesrige lokalpolitiker erkendte i tv-interviewet, at han har svigtet moralsk, og at han skammer sig over mange af de ting, han de seneste år har gjort og sagt om flygtninge fra Syrien og Irak.
Forklaringen på den overraskende kovending har – som så mange andre radikale kursændringer i disse dramatiske uger – rod et helt andet sted på verdenskortet.
»Da de første flygtninge fra krigen i Ukraine ankom til Béziers, fik jeg et flashback til min barndom. Jeg så mig selv i den samme situation, da min familie måtte forlade Algeriet (efter uafhængighedskrigen i den tidligere franske koloni. red.), og det satte en selvransagelse i gang,« uddyber Robert Ménard over for Berlingske.
En alt andet end grå eminence
Vi sidder på hans rummelige kontor i udkanten af Béziers. Fra et panoramavindue kan man se det meste af den maleriske, men også lidt søvnige provinsby, der hører til Frankrigs fattigste.
Robert Ménards visioner og politiske indflydelse rækker imidlertid langt ud over kommunegrænsen.
Han er ikke blot en efterspurgt deltager i fransk tv's mange talkshows, men har også i årevis fungeret som en alt andet end grå eminence for partierne på den nationale højrefløj.
Eksempelvis deltog Béziers-borgmesteren i forberedelserne af debattøren Éric Zemmours kandidatur, indtil de to blev uenige, hvilket vi vender tilbage til.
Det ville da også være synd at sige, at Robert Ménards skriftemål i flygtningepolitikken er gået ubemærket hen.
På de sociale medier er han blevet hængt ud som »forræder«, »judas« og »stormufti«, mens Zemmour-støtter har betegnet ham som en »politisk modstander«.
Men Béziers-borgmesteren står langt fra alene med sit synspunkt om, at den nationale højrefløj er nødt til at besinde sig i flygtningepolitikken. I hvert fald ifølge ham selv.
Humanitære grundværdier
»Forskellen er, at jeg siger, hvad jeg mener,« forklarer Robert Ménard og fortsætter:
»Mange af mine venner på højrefløjen indrømmer, at de er enige med mig, når vi mødes privat. Men de tør ikke sige det offentligt, og denne skizofreni er et moralsk problem.«
For krigen i Ukraine har understreget vigtigheden af vores humanitære og demokratiske grundværdier på tværs af politiske skel, mener han.
»Vi kan ikke på human vis skelne mellem kristne kvinder og børn fra Ukraine på den ene side og muslimske, mellemøstlige mænd på den anden, sådan som nogle forsøger. Som demokrater har vi pligt til at tage mod alle, som bliver forfulgt.«
Når det er sagt, er Robert Ménard stadig tilhænger af en stram udlændingepolitik.
»Vi skal bremse de økonomisk motiverede migranter. Det er umuligt at stoppe dem helt, men vi kan ikke blive ved med, som nu, at tage imod 450.000 om året, som vi hverken kan assimilere eller blot integrere,« siger han.
Det klare flertal af asylansøgere i Frankrig, der får afslag, skal sendes hjem igen, hvilket – ifølge borgmesteren – for øjeblikket slet ikke sker i tilstrækkeligt omfang.
»Men samtidig er vi nødt til at indse, at der lige nu er krig. Der kommer folk hertil, som flygter fra bomberne, og dem skal vi tage imod øjeblikkeligt uden at stille spørgsmål,« fastslår Robert Ménard.
Macron er storfavorit
Det er denne erkendelse, der som et værdipolitisk missil er slået ned midt i den franske præsidentvalgkamp.
En valgkamp, hvor højrefløjen – de borgerlige Les Républicains såvel som de højrenationale kandidater – havde kridtet banen op til kamp om national identitet, forholdet til islam, kriminalitet og, ja, netop migration.
I stedet har krigen og dens konsekvenser skubbet så godt som alle andre debatter til side. Og det er til præsident Emmanuel Macrons klare fordel, vurderer Robert Ménard.
»Monsieur Macron gør sit arbejde godt. Det har jeg ingen problemer med at anerkende, selvom vi er politiske modstandere,« siger Béziers-borgmesteren og fortsætter:
»Han har været dygtig til på den ene side at holde kontakten til Putin og på den anden arbejde for, at Europa indfører reelle sanktioner mod Rusland og hjælper Ukraine, blandt andet ved at modtage flygtninge.«
Macron er med andre ord storfavorit. Og den eneste anden kandidat med en minimal chance for – som Robert Ménard formulerer det – »gennem et musehul« at snige sig ind i Élysée-palæet, er Marine Le Pen.
Lederen af det højrenationale Rassamblement National (RN) har ikke blot behændigt undgået krigens faldgruber – flygtningedebatten og sit indtil for nyelig nære forhold til Kreml.
Hun har også set mulighederne i de økonomiske konsekvenser, som de skyhøje energipriser har medført, og ført valgkamp på et forsvar af franskmændenes købekraft.
»Zemmour har hjulpet Le Pen«
»Marine Le Pen har ført sin bedste valgkamp nogensinde. Det viser meningsmålingerne, både hvad angår vælgertilslutning og personlig popularitet,« siger Robert Ménard og fortsætter:
»Paradoksalt nok har Éric Zemmour hjulpet hende med det. Han har vist, at man kan befinde sig en hel del længere til højre og fået hende til at fremstå mindre sekterisk og ekstrem.«
Béziers-borgmesteren har da også for længst offentligt udtrykt sin støtte til Marine Le Pen. Og dermed undsagt det kandidatur, han selv har været med til at forberede.
»Da jeg sagde ja til at hjælpe Éric Zemmour, troede jeg, at han ville føre kampagne fra en position midt mellem RN og Les Républicains, som et samlingspunkt på højrefløjen,« siger Robert Ménard og fortsætter:
»I stedet placerede han sig langt til højre for Marine Le Pen med en alt for hård retorik om forbud mod ikkefranske fornavne, om kvinder, om handicappede og nu også om flygtninge.«
Den højrenationale kandidat krævede i første omgang, at de ukrainske flygtninge blev i nærområderne, og gik først efter flere dages tøven med til, at de – efter individuel sagsbehandling – kunne komme til Frankrig.
Et fejltrin, der sammen med halvhjertede fordømmelser af Vladimir Putin, efter alt at dømme definitivt har ødelagt Éric Zemmours chancer for at gå videre til anden valgrunde.
Højrefløj står foran nedsmeltning
Har Robert Ménard – og samtlige meningsmålinger – ret, hedder Frankrigs præsident efter 24. april og anden valgrunde fortsat Emmanuel Macron. Og det får voldsomme konsekvenser på den franske højrefløj.
»Les Républicains eksploderer efter første valgrunde. Valérie Pécresse (den konservative kandidat. red.) vil anbefale at støtte Macron i anden runde, men halvdelen af hendes parti vil nægte, og hvad så?« spørger Béziers-borgmesteren.
Også Zemmour får – overbevist, som han har været, om sit window of opportunity –svært ved at fordøje nederlaget.
»Marine Le Pen kan få et historisk godt resultat. Men taber hun alligevel, har hun allerede meddelt, at hun ikke stiller op igen, og det vil kaste hendes parti ud i en lederkrise,« siger Robert Ménard og fortsætter:
»Det er derfor, alle på højrefløjen har mere travlt med at positionere sig i forhold til at samle stumperne op end med at føre valgkamp.«
Men hvad med ham selv? Hvorfor stiller han sig ikke med sin folkelige gennemslagskraft, sin sans for politisk kommunikation og sine genfundne humanitære værdier i spidsen for et nyt borgerligt projekt?
»Jeg er borgmester i Béziers. Jeg er uafhængig og kan sige, hvad jeg vil, uden at stå til regnskab for nogen. Og den frihed er formidabel!«
Martin Tønner er Berlingskes udsendte korrespondent i Frankrig.
