Man har i politik som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt. Men da Robert Ménard for nylig afsværgede sin mærkesag, skete det med verbale piskeslag ned ad ryggen.
Borgmesteren i sydfranske Beziers har flere gange de senere år plastret sin by til med plakater, der fremstiller migranter og flygtninge som en fjendtlig invasionsstyrke.
»Nu skammer jeg mig. Det er ikke bare en fejl, men et moralsk svigt,« erkendte Robert Ménard onsdag i et interview til tv-stationen LCI.
Ménard, der har regeret Beziers siden 2015 med støtte fra partiet Rassemblement National, er en vigtig stemme på Frankrigs yderste højrefløj.
Han er tæt på både Marine Le Pen og Éric Zemmour og arbejder utrættelig på at få de to kandidater til at slå pjalterne sammen ved Frankrigs præsidentvalg til april.
Strømmen af ukrainere på flugt fra krigens rædsler, der også er nået til Beziers, har dog ramt den normalt benhårde borgmester i hjertekulen.
Styrtdyk i meningsmålinger
Robert Ménard står ganske vist alene med sit mea culpa i forhold til flygtninge fra eksempelvis Syrien, men andre højrenationale ledere har ligeledes travlt med at lægge kursen om, presset af krigen i Ukraine. Og Éric Zemmour er et blandt en række opsigtsvækkende eksempler.
I første omgang stod den kontroversielle debattør og præsidentkandidat fast på sit synspunkt om, at flygtninge altid skal blive i nærområderne.
»Det er en dårlig løsning at placere folk fjernt fra deres land, mens Frankrig, der allerede er oversvømmet af immigranter, bliver destabiliseret yderligere,« hævdede Zemmour kort efter krigens udbrud.
Siden er han styrtdykket i meningsmålingerne, og alt tyder, at vælgerflugten skyldes såvel den lidet empatiske udtalelse som en indtil for nylig næsegrus beundring for Ruslands præsident, Vladimir Putin.
I hvert fald har Zemmour lagt sine principper på hylden og vil nu give visum til ukrainske flygtninge.
Den højrenationale kandidat har også kritiseret Putins »aggression«, omend han fortsat har svært ved at få entydig fordømmelse af det tidligere idol over sine læber.
»Ukrainerne er kristne og hvide«
Rivalen Marine Le Pen var hurtigere til at læse en folkestemning, der i Frankrig som over hele Europa massivt fordømmer Putin og solidariserer sig med ukrainerne.
Skal man tro avisen Libération, gik hendes kampagnefolk straks efter invasionen i gang med at destruere valgmateriale, hvor Le Pen optræder side om side med Putin.
Og Rassemblement National-kandidaten har fra begyndelsen budt ukrainske flygtninge velkomne – omend med en vigtig tilføjelse.
»Ukraine er et europæisk land, og det er naturligt, at vi udviser solidaritet med flygtninge fra en krig på vores eget kontinent,« sagde Le Pen først på måneden i et tv-interview og fortsatte:
»I forhold til de syriske flygtninge var situationen fundamentalt anderledes. Det var først og fremmest mænd, der flygtede, og vi vidste, at islamister gemte sig i blandt dem.«
Hermann Tertsch, der er medlem af Europa-Parlamentet for Spaniens højrenationale parti Vox, siger det endnu mere ligeud:
»Ukrainerne er kristne og hvide. De er rigtige flygtninge og ikke sendt afsted af en mafia for at tjene penge.«
Ydmyget ved den polsk-ukrainske grænse
At det ikke desto mindre kan være vanskeligt at holde balancen under forvandlingen fra nådesløs migrationsmodstander til hjertevarm flygtningeven, kan Italiens Matteo Salvini tale med om.
Lega-lederen brugte som indenrigsminister i 2018 og 2019 alle midler til at holde bådflygtninge væk fra Italien, og han står tiltalt for i strid med internationale regler at have nægtet redningsskibe adgang til italienske havne.
Det var dengang. I sidste uge mødte Salvini op i byen Przemyśl nær Polens grænse til Ukraine for personligt at sætte 50 flygtninge på en bus med kurs mod Italien.
Aktionen var, proklamerede han, blot den første af en række organiseret og finansieret Lega.
Borgmesteren i Przemyśl spolerede imidlertid seancen, da han hev en Putin-T-shirt frem og mindede Salvini om hans indtil for nylig nære forhold til manden, der nu driver ukrainerne på flugt.
Billeder af ydmygelsen gik øjeblikkeligt i rundhyl på de sociale medier, Salvini som få andre politikere tidligere forstod at udnytte til sin fordel.
Men selvom den italienske leders kynisme i første omgang således blev udstillet nådesløst, kan prisen vise sig værd at betale på mellemlang sigt.
For Salvini handler det om i en vis fart at flytte sig det rigtige sted hen i forhold til folkestemningen forud for næste års parlamentsvalg.
»Det, han gør, er intelligent. Han ved, at hvide og kristne flygtninge vækker sympati i Italien, modsat unge mænd fra Nordafrika,« siger politologen Daniele Albertazzi til Politico og fortsætter:
»Han udnytter lejligheden til at vise sin menneskelige side. Og næste gang han føler behov for at være modbydelig, kan han sige, at han ikke er imod alle flygtninge, kun dem som udnytter systemet.«
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
