Fejl i udbudsmateriale koster dyrt for bygherrer

Når regionerne bygger supersygehuse, kommer de til at betale væsentligt mere, end hvad der fremgår af de vindende bud. Det skyldes fejl i udbudsmaterialet, men bygherrer mistænker også nogle entreprenører for at spekulere i fejlene, der giver dem mulighed for at sende ekstraregninger.

Ved et af de tidlige udbud om byggeri på Aarhus Universitetshospital i Skejby oplevede Region Midtjylland at få gode tilbud ind – kun for senere at modtage ekstraregninger på store beløb. Billedet er fra 2016. Foto: Henning Bagger, Scanpix Fold sammen
Læs mere

En udbudsrunde er afsluttet og en vinder fundet, og så kan advokaterne godt gå hjem og overlade scenen til de praktisk udførende, der faktisk skal opføre den nye ejendom.

Sådan skulle man tro det var, men nej: Tværtimod er det normalt, at de vindende byggevirksomheder netop på dette tidspunkt sætter advokaterne ind og leder efter enhver fejl, der kan begrunde en ekstrapris i forhold til den pris, de har vundet udbudsrunden på.

Det er f.eks. en meget relevant problemstilling ved de igangværende sygehusbyggerier rundt omkring i landet. De tre regioner, Berlingske Business Ejendomme har talt med, har alle oplevet det, om end i varierende grad.

Men det er ikke små justeringer, der er tale om.

»Vi kæmper med at holde de uforudsete udgifter nede på 15-18 procent. På det seneste projekt har vi analyseret mængden af fejl i udbudsmaterialet, og der er hundredvis af poster på sådan en oversigt, hvis det er et stort projekt. Så omfanget er meget stort,« siger Ole Thomsen, koncerndirektør i Region Midtjylland.

Mistanke mod entreprenører

Ideelt set vil bygherrerne gerne allerede før eller under udbudsprocessen høre om fejl og forglemmelser, så det kan rette til. Det kan, heller ikke teoretisk, lade sig gøre hver gang, men der er en mistanke om, at nogle byggevirksomheder decideret spekulerer i at vente med at gøre indsigelser, til de har vundet buddet.

Den kan bl.a. være en fordel for dem, fordi de tjener mere på de forskellige tillægsbetalinger, der kommer på efter udbudsrunden, fordi de i den fase ikke er i konkurrence med andre firmaer. Her kan bygherren kun vælge det byggefirma, der allerede er indgået aftale med.

»Det er vores opfattelse, at nogle af entreprenørerne gør det sådan. Det er noget, vi taler om, men vi kan jo ikke bevise det,« siger Ole Thomsen, der nævner et konkret eksempel fra et udbud i forbindelse med udvidelsen af Skejby Sygehus:

»Vi fik nogle ekstremt gode priser fra nogle af entreprenørerne. Men de endte med at få en god betaling alligevel, fordi der var uendelig mange uforudsete udgifter – også selv om de havde haft mulighed for at verificere projektmaterialet. Der kom mange henvendelser om, at det ikke kunne lade sig gøre at bygge på den måde, det var beskrevet i udbudsmaterialet.«

Dårligt ry breder sig

Fænomenet med de mange såkaldte claims – krav – efter at udbudsprocessen er afsluttet, kendes også fra mange udbud end blot de nye sygehuse. Det er dog især offentlige institutioner, der bokser med det, fordi de punktligt skal overholde udbudsreglerne, mens private bygherrer i højere grad kan indgå i en dialog med de byggefirmaer, de er på vej til at entrere med.

»Det er en kendt problemstilling, og min fornemmelse er også, at den er i fremdrift. Der bliver virkelig gået til tingene (i udbudsmaterialet, red.); også ting, som man måske godt kunne have spurgt om tidligere, men hvor man alligevel venter, til man finder det opportunt. Men det hænger også sammen med, at rådgiverne leverer nogle projekter, som måske ikke er helt skudsikre,«F siger Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen.

Ifølge ham er der nogle byggefirmaer, der blandt bygherrer har ry for at være særligt aggressive, når de efter udbudsrunden sætter juristerne til at gå udbudsmaterialet efter med en tættekam, for at finde mangler i projektmaterialet.

Henrik L. Bang vil ikke sætte navn på, hvilke firmaer, det handler om, men der er heller ikke så meget, bygherrerne kan bruge dén viden til. De er alt andet lige forpligtede til at vælge byggefirmaet med det fordelagtigste bud. Bygherreforeningen opfordrer dog sine medlemmer fra den offentlige sektor til at se på de nye muligheder for udbud med forhandling, hvor en egentlig dialog i udbudsprocessen er mulig.

Nye udbudsmuligheder

Også de nye såkaldte almindelige betingelser for at byggearbejder (AB18) skulle på forskellige måder begrænse fænomenet med, at projektmangler opdages sent.

Dels er der indbygget nogle incitamenter til, at byggefirmaerne skal melde ud om ekstrakrav snarest muligt, herunder ved den fælles projektgennemgang. Dels har rådgiverne nu en andel af det økonomiske ansvar, hvis fejl i projektmaterialet udløser ekstraregninger. Det skulle gerne nedbringe ekstrakravene fra byggevirksomhederne og give bygherrerne større budgetsikkerhed.

Ole Thomsen, koncerndirektør i Region Midtjylland

»Vi kæmper med at holde de uforudsete udgifter nede på 15-18 procent. På det seneste projekt har vi analyseret mængden af fejl i udbudsmaterialet, og der er hundredvis af poster på sådan en oversigt, hvis det er et stort projekt. «


Dertil kommer de initiativer, som bygherrerne selv kan tage. I Region Midtjylland har man f.eks. eksperimenteret med at lade andre firmaer gå igennem udbudsmaterialet – også rådgivningsvirksomheder, som ikke selv giver bud, men som så kan oplyse, hvad der er af problemer i materialet, fortæller Ole Thomsen.

Desuden kan det være en hjælp, hvis man kan dele et byggeri op i mindre bidder, så fejlene bliver sorteret fra efter første budrunde. Men det er svært at gøre, når det er et supersygehus, man skal opføre.

Ressourcetung proces

I Dansk Byggeri afviser Louise Dahl Krath Jensen, chef for juridisk afdeling, dog enhver mistanke om, at byggevirksomheder spekulerer i udbudsreglerne. Hun mener tværtimod, at det som absolut hovedregel er bygherrerne selv, der har ansvaret for de mange fejl, og at de først kommer for dagens lys på et sent tidspunkt.

»Der er flere årsager til, at det her kan ske. Men ofte er udbudsprocessen så kort og presset, at det ikke er muligt at komme rigtigt til bunds i materialet, før buddene skal afgives. Det er ressourcetungt alene at beregne et tilbud, så der er simpelthen ikke tid til også at finde alle bygherrens eller rådgiverens fejl. Det er altså ikke et udtryk for, at nogen sidder og venter på det rigtige tidspunkt, for at kunne sende ekstra regninger. Firmaerne vil meget hellere give det rigtige tilbud fra starten,« siger Louise Dahl Krath Jensen.

»Jeg vil tværtimod sige, at det er udtryk for et stort ansvar og rettidig omhu hos entreprenørerne, når de meget hurtigt efter udbudsrunden sætter sig til at gennemgå, om der er noget, der mangler, så det kan komme på bordet på det tidligst mulige tidspunkt,« tilføjer hun.

Tid koster penge

Louise Dahl Krath Jensen har hørt kritikken af nogle byggefirmaer. Men hun hører også deres af og til ramsaltede kritik af bygherrernes projektmateriale.

»Jeg er meget optaget af, at parterne kommer til at arbejde godt sammen. Jeg synes, det starter med, at man kigger på og kvalitetssikrer det materiale, man sender ud. Der bliver talt om, at der er en claims-kultur i byggebranchen. Men hvis der er fejl (i et projektmateriale, red.), er det meget fint, at der bliver gjort opmærksom på dem så snart som muligt, for tingene bliver bare dyrere, jo længe man venter,« siger Louise Dahl Krath Jensen.

Også bygherrerne har interesse i dialog. Projektdirektør Niels Uhrenfeldt fra Region Syddanmark, der ikke oplever det som noget stort problem, at byggevirksomhederne decideret spekulerer i at finde fejl efter at udbudsrunden er afsluttet, hæfter sig ved, hvor komplekse byggeprocesserne er.

Regionen gør et stort arbejde for at verificere de digitale byggemodeller, man som noget nyt kører efter. Men opstår der alligevel fejl, som skal rettes, kan det gribe om sig og få betydning for flere virksomheder på byggepladsen.

»Det er en meget kompliceret måde, man bygger på i dag. Som udgangspunkt synes jeg ikke, vi har noget at klandre tilbudsgiverne. Det er også mange penge på spil for entreprenørerne, og de er selvfølgelig bekymrede, hvis det arbejde, de skal udføre, er noget andet end det, de har givet pris for,« siger Niels Uhrenfeldt.