Tusindvis af danske boligejere risikerer at ende med en uretmæssigt høj skatteregning i år.

Det skyldes, at skattemyndighedernes nye ejendomsvurderinger hviler på data fra Bygnings- og Boligregistret, det såkaldte BBR-register, som tilsyneladende er fyldt med fejl.

Det viser i hvert fald en rundspørge, DR Nyheder har foretaget hos beskikkede landinspektørfirmaer, der blandt andet arbejder med at opmåle ejendomme.

Kun seks procent af de adspurgte landinspektører mener, at man kan regne med, at oplysningerne i BBR-registeret er rigtige, mens 58 procent er uenige eller meget uenige, og det er et problem, mener Jan Pries-Heje, der er professor i informatik ved Roskilde Universitet:

»Hvis kvaliteten af de data, du putter ind, ikke er god, så kan en hvilken som helst beregning ikke rette op på det. Så bliver resultatet heller ikke godt.«

Kristian Baatrup, der er partner i landinspektørfirmaet Skel.dk, er ikke overrasket over problemet.

»Det er meget, meget ofte, at det ikke passer. Nogle gange er det små justeringer, og andre gange mangler der hele etager«.

Hvis der på ens konkrete bolig er fejl i BBR-registeret, risikerer det at skævvride skattemyndighedernes regnestykke for, hvad man skal betale i skat, og det er derfor, at fejlene kan ende som en ekstra skatteregning hos de danske boligejere.

I år forventes Vurderingsstyrelsen under Skatteministeriet at udsende i alt 1,5 millioner ejendomsvurderinger til danskerne – alle baseret på data fra BBR-registeret.

Lovmæssigt er det borgernes eget ansvar at sørge for, at de relevante oplysninger i BBR-registeret er rigtige, og hvis man går og venter på en ny ejendomsvurdering, skal man rette fejlene nu, hvis man vil undgå at få lavet en forkert vurdering. Fra det øjeblik, hvor Vurderingsstyrelsen sender den første besked, har man nemlig kun fire uger til at reagere.

BBR-registeret fejler igen

Det er ikke første gang, BBR-registeret på kedelig vis kommer i offentlighedens søgelys.

Også den fejlbehæftede udbetaling af varmechecken skyldtes, at oplysningerne i BBR-registeret var forkerte.

Varmechecken på 6.000 kroner, med en samlet sum på 2,4 milliarder kroner, blev sendt ud til 411.000 husstande, men mange af pengene endte hos boligejere, der for længst havde fjernet deres gasfyr og fået fjernvarme.

De burde altså ikke have modtaget varmechecken, men gjorde det alligevel, fordi de ikke havde opdateret deres oplysninger i BBR-registeret.