Afdragsfri lån hitter hos seniorerne og de unge

De afdragsfri lån er mest udbredt blandt seniorerne og de unge, selv om andelen af unge falder hurtigt på grund af nye låneregler. Men de to aldersgrupper bruger afdragsfriheden på vidt forskellige måder.

Mange af de danske seniorer har stor friværdi i deres ejerbolig og mener måske ikke, at de behøver afdrage mere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper

De stærkt omdiskuterede afdragsfri realkreditlån hitter hos de ældre og de unge. Danskere under 30 år og danskere over 70 år er de to aldersgrupper, hvor andelen af afdragsfri lån er størst. Men de to aldersgrupper bruger afdragsfriheden vidt forskelligt.

Det er Realkredit Danmark (RD), der har set på tallene for selskabets samlede realkreditudlån. Opgørelsen viser, at når det gælder de unge boligejere under 30 år, så har 60 pct. taget et afdragsfrit lån – en andel, der dog er stærkt nedadgående på grund af strammere låneregler fra 2018. For boligejere over 70 år er det 70 pct. af boliglånene, som er uden afdrag.

Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig er ikke overrasket over tallene.

»Først og fremmest kan man sige, at figuren viser det, som vi havde forventet. Typisk, når man er ung og er førstegangskøber, har man ikke friværdi med sig. Mange af de unge oplever, at de skal tage banklån oveni. I den situation kan det ofte betale sig at tage afdragsfrihed på realkreditlånet og bruge den afdragsfrihed til at afdrage på banklånet,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

»Når det gælder de ældre grupper, stiger afdragsfriheden, fra man er 60 år og opefter. Mange af de boligejere har pænt store friværdier og synes ikke, at de behøver afdrage mere. Der er en stigende tendens til, at mange mener, at de ikke behøver at være gældfri i boligen, når de bliver seniorer,« siger Christian Hilligsøe Heinig, der erkender, at prisen for at tage de afdragsfri lån er steget.

De unge gør det rigtige

I analysen fra RD kan man se, at brugen af afdragsfri lån er mindst for boligejerne i 40erne og 50erne. For de to aldersgrupper udgør afdragsfriheden henholdsvis 44 pct. og 41 pct. Børnene er måske flyttet hjemmefra, og der er mere plads i familiernes økonomi. Den bruger mange på at afdrage på deres boliggæld.

RD har samtidig gravet lidt dybere i, hvordan de unge brugere deres afdragsfrihed. Resultatet viser, at banklånet i rigtig mange tilfælde har en kortere eller samme løbetid som den afdragsfri periode på realkreditlånet. Det bekræfter, at de unge i høj grad først betaler de dyre banklån ud, og derefter begynder de at afdrage på realkreditlånet, som har en lavere rente.

Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark

»Der er en stigende tendens til, at mange mener, at de ikke behøver være gældfri i boligen, når de bliver seniorer.«


Berlingske Business har vist beregningerne fra RD til uafhængig privatøkonomisk rådgiver Marianne Thørs fra Confida. Hun mener, at det er det absolut rigtige, de unge gør.

»Jeg anbefaler mange boligkøbere at dele realkreditlånet op i to lån. Et til de inderste 60 pct. og et til de næste 20 pct. Når afdragsfriheden er udløbet, og boliglånet i banken er væk, så afvikles først lånet på de yderste 20 pct. Men herefter er det tid til omtanke. Måske er der bedre værdi i at spare op på anden vis, når gælden er bragt ned på 60 pct. af boligens værdi,« siger Marianne Thørs.

»Det afhænger naturligvis af, hvad renten er på gælden, og hvilke muligheder der findes for belåning efter de første ti år. Men hvis der er lige så høj grad af fleksibilitet som i dag, er der mange muligheder, der bør undersøges, inden de sidste 60 pct. af lånet afvikles,« siger Marianne Thørs.

Hun mener, at tallene fra RD bør give lovgiverne stof til eftertanke. De har været alt for kritiske over for afdragsfrihed.

»Jeg er – og har altid været – stor tilhænger af afdragsfrihed – brugt på den rigtige måde. Det giver handlefrihed til økonomiske rentable valg, der kan forbedre en families økonomi ganske betragteligt,« siger Marianne Thørs.