Nu kan du i teorien låne flere millioner kroner til en ejerbolig – uden at skulle have en krone op af lommen i 30 år. Totalkredit har netop lanceret muligheden for at få afdragsfrihed i 30 år på to lånetyper med en rente på cirka nul, men der skal dog betales et løbende gebyr, bidragssatsen, på lånet.
Med Totalkredits indtog på markedet tilbyder tre af landets fire realkreditinstitutter med private kunder afdragsfrihed i op til 30 år samt stor fleksibilitet, hvis boligejeren vælger at afdrage. Men økonomerne klapper langtfra i hænderne over de nye muligheder til forbrugerne.