Nu afdrager danske familier mere end før finanskrisen

Boligejerne har sat fuld fart på afdragene af deres boliglån. Afdragene er nu tæt på samme niveau, som før de afdragsfrie lån blev indført tilbage i 2003.

Ejerlejligheder: Priser på lejligheder i København rasler ned. Her lejlighedskompleks på Teglholmen i Københavns Sydhavn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Nu skal I til at afdrage på jeres rekordstore boliggæld. Sådan har det lydt fra skiftende regeringer siden finanskrisen, og missionen ser nu for alvor ud til at lykkes. I 2018 kan danskernes afdrag komme meget tæt på niveauet, fra før de afdragsfrie lån blev introduceret tilbage i 2003.

Nye tal fra Danmarks Nationalbank viser, at danskerne i årets første tre kvartaler i alt har afdraget 26,2 mia. kr. på deres boliggæld. I samme periode året før var afdragene kun på 24,3 mia. kr. Det vil sige, at der har været en stigning på 7,8 pct.

Afdragene svarer til, at hver dansk familie i gennemsnit afdrager deres realkreditgæld med 5.600 kr. pr. lånt million. Nationalbanken skriver, at det er omtrent samme niveau, som inden de afdragsfrie lån kom på banen.

Introduktionen af de afdragsfrie lån fik danskernes afdrag til at rasle ned, og de nåede bunden i 2009. Men siden 2012 er afdragsbetalingerne som andel af gælden begyndt at stige. 

Privatøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen, fremhæver, at udviklingen i høj grad er sat i gang, fordi der har været et ønske rent politisk om at få bragt gælden ned, men også fordi mange har udnyttet de faldende renter til at skrue op for deres afdragsbetalinger.

»Det er en god udvikling, fordi det gør danskernes økonomi mere robust, hvis der skulle komme en nedtur på boligmarkedet. Når det kommer til at afdrage eller ikke at afdrage, er det selvfølgelig nødvendigt at se på den enkeltes økonomi,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

»Har man eksempelvis kun en lille boliggæld og en stor pensionsopsparing, så er det ikke nødvendigvis den bedste løsning, at blive ved med at afdrage på sin gæld. Man er altid nødt til at se på hele sin økonomi, og man kan ikke se på opsparing via ens bolig isoleret. Men de øgede afdrag er godt for dansk økonomi som helhed,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen.

»Helt overordnet er vi ikke så glade for de afdragsfrie lån.«


Stadig modstander af afdragsfrihed

I tallene fra Danmarks Nationalbank kan man ligeledes se det, man kalder afdragsprocenten. Den viser, hvor stor en andel af den samlede boliggæld, som danskerne afdrager. Hvis vi ser på afdragsprocenten, så var den på 2,26 i 2017. Det er samme niveau som i 2001.

I det nye årtusinde toppede afdragene i 2003, hvor de kom op på 2,45 pct. af danskernes boliggæld.

Hvor meget, danskerne når at afdrage på deres boliggæld i år, er naturligt nok usikkert. Men hvis man ser på årets første tre kvartaler, har afdragene i alle kvartalerne ligget over niveauet fra sidste år. Danske Bank tror, at vi for i år vil komme tæt på 2003, men ikke nå helt derop.

Nationalbanken nævner tre årsager til, at afdragene vokser. For det første skyldes det, at renten er faldet, hvorved afdragene fylder mere af den samlede ydelse på lånene. For det andet har mange haft deres boliglån i flere år. Det vil sige, at de er blevet ældre. Og da rentebetalingerne fylder mest i begyndelsen af lånet, giver de ældre lån også et højere afdrag.

Som den sidste årsag til de stigende afdrag nævner Nationalbanken, at andelen af lån med afdrag er steget. Dels fordi afdragsfriheden er udløbet for nogle lån, og dels fordi prisen på de afdragsfrie lån er sat op. Det har fået flere til at tage lån med afdrag.

Forbrugerrådet Tænk var en af de få, der var modstander af indførelsen af de afdragsfrie lån. Forbrugerrådet Tænk glæder sig over, at flere danskere er begyndt at tage lån med afdrag.

»Det er positivt, at danskerne afdrager mere. Men helt overordnet er vi ikke så glade for de afdragsfrie lån. For selv om de bliver brugt mindre, hvem er det så, der stadig har dem? Der er nogen, som har fået de afdragsfrie lån, som aldrig skulle have haft dem,« siger seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen.

»Skrækscenariet er, hvor vi ser stigende renter samtidig med, at nogen bliver arbejdsløse, og boligpriserne falder. Så er vi ude i noget, som vi set tidligere i verdenshistorien. Jeg er ikke pessimistisk, men man er nødt til at have de briller på nogen gange,« siger Morten Bruun Pedersen.

Skal bruges rigtigt

For den danske økonomi som helhed har de stigende afdrag været med til at gøre, at vores position som et af verdens mest forgældede folk ikke er helt så sikker længere. Tilbage i 2009 udgjorde danskernes samlede gæld 314 pct. af deres samlede disponible indkomst opgjort efter Eurostats tal. Eurostat er EUs talbank.

Den høje gæld gør den danske økonomi meget sårbar over for eksempelvis rentestigninger.

Siden er vores gæld faldet, og i 2017 svarede gælden til 262 pct. af den disponible indkomst. Det svarer til et dyk på 51 procentpoint. Den disponible indkomst er steget i den periode, men gælden er steget mindre.

Det handler naturligt nok om mere end danskernes realkreditlån.

Cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen, er enig i, at det er en god udvikling, at danskerne afdrager mere på deres gæld. På den måde bliver opsvinget og den danske økonomi mere robust.

Men når det gælder de afdragsfrie lån, mener han i modsætning til Forbrugerrådet Tænk som udgangspunkt ikke, at afdragfrie lån er en dårlig idé.

»Vi ser et fald i andelen af afdragsfrie lån, og det er positivt. Der er ingen tvivl om, at afdragsfriheden på den måde, den blev indført på, har været med til at drive en boligboble i dansk økonomi,« siger Jes Asmussen.

»Men afdragsfrihed i sig selv er ikke dårligt. Den skal bare bruges på den rigtige måde og ikke som et generelt lån. Det kan være en forsikring, hvor man kan bruge afdragsfriheden i tilfælde af skilsmisse eller lignende, eller hvis man eksempelvis skal investere i et nyt køkken,« siger Jes Asmussen.

»Hvis man havde indført de afdragsfrie lån som undtagelsen og ikke normen, havde det været meget bedre,« siger Jes Asmussen.