En PET-chef, der sidder på anklagebænken, blåstemplede informationer, der offentliggøres, og sider, der rives ud af vicepolitiinspektør Jens Møller Jensens bog. Det er ikke nemt for politifolk at skrive eller medvirke til bøger.
Den senere tid er der tilsyneladende kommet større fokus, når ordensmagtens ansatte fortæller om deres arbejde. Senest har Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) indledt en undersøgelse af, hvorvidt vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen har brudt sin tavshedspligt i forbindelse med biografien »Opklaret – Drabschefens erindringer«.
En sag, der ikke er blevet mindre mystisk, efter at Berlingske fredag kunne fortælle, hvordan de eksemplarer af bogen, som var sendt til avisen, havde fået skiftet sider, der indeholdt særlige detaljer om den afdøde terrorist Omar El-Husseins angreb på Krudttønden og synagogen i Krystalgade i 2015.
Alene siden denne sommer har tre sager om brud på tavshedspligten hos politiet taget deres begyndelse.
Signalværdien
Foruden undersøgelsen af Jens Møller Jensens potentielle brud på tavshedspligten sidder den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), Jakob Scharf, allerede på anklagebænken i en straffesag i Københavns byret.
Han er sigtet for at videregive fortrolige oplysninger i forbindelse med bogen »Syv år for PET«, hvor han angiveligt brød sin tavshedspligt gennem 28 passager i bogen. Scharf risikerer en fængselsstraf på op til to år og en konfiskering af de næsten 400.000 kroner, som han skal have tjent på sin medvirken i bogen.
Siden sagen mod den tidligere PET-chef begyndte i september, har DUP dog også indledt en undersøgelse af kriminalassistent Finn Månsson, der tidligere har skrevet en artikel til årbogen »Nordisk Kriminalreportage« om et afværget terrorangreb i 2010. Det vender vi tilbage til.
Under alle omstændigheder har udviklingen skabt hævede øjenbryn hos fagorganisationen Politilederforeningen.
Hvis det var mig, som stod og skulle skrive en erindringsbog i dag, ville jeg i hvert sørge for at tage nogle ekstra forholdsregler.Michael Agerbæk, formand for Politilederforeningen
»Det er helt åbenlyst, at der er ved at blive sendt et signal her. Hvis det var mig, som stod og skulle skrive en erindringsbog i dag, ville jeg i hvert fald sørge for at tage nogle ekstra forholdsregler,« siger formand for Politilederforeningen, Michael Agerbæk, og uddyber:
»Det er ikke at sige, at der ikke har været gennemlæsninger og redigeringer ved de bøger, som diskuteres i dag. Men det er vigtigt at få balanceret, hvor tavshedspligten ligger. Som politimand hænger tavshedspligten hele tiden over én.«
Det er især tydeligt, når man ser på undersøgelsen, som er sat i gang mod kriminalassistent Finn Månsson – og hans tekst har endda været godkendt af politiet.
»Det virker besynderligt«
Da årbogen »Nordisk Kriminalreportage« blev udgivet i 2016, var det med et bidrag fra Finn Månsson, som beskrev efterforskningen af det forpurrede terrorangreb rettet mod København og JP/Politikens Hus i 2010.
Ifølge Politiken skulle artiklen til årbogen, som udgives af Politiforeningen, være baseret på materiale fra politiet og PET. Desuden skulle den være blåstemplet af Månssons chef ved Vestegnens Politi.
Springer vi to år frem i tiden, har den Den Uafhængige Politiklagemyndighed imidlertid indledt en undersøgelse af kriminalassistenten for at have videregivet fortrolige informationer.
Når man ser på sagen om Finn Månsson, kan det jo unægteligt se ud som om, at grænsen for tavshedspligten flytter sig?
»Ja, det virker besynderligt. »Nordisk Kriminalreportage« har været et samarbejde, man har haft gennem mange år, og hvor man går ind og beder nogen om at skrive om en sag. Der blev man i mange situationer kontaktet og spurgt, om man ville skrive om kriminalsager, så der lyder det jo unægteligt mystisk,« siger Michael Agerbæk, der selv har skrevet for Nordisk Kriminalreportage.
Skal man så bare lade være med at skrive erindringsbøger som politimand?
»Det synes jeg da bestemt ikke. Det kræver selvfølgelig, at man skal holde sig på den rigtige side, af denne meget svært definerbare grænse – men jeg synes også, at det giver noget åbenhed omkring politiets arbejde, fordi mange af sagerne har stor offentlig interesse,« siger han.
