Politiet kritiseres for at mørklægge oplysninger om Omar El-Husseins terrorangreb: »Måske er det arrogance. Måske tænker Rigspolitiet, at offentligheden ikke har brug for at vide det«

Ny bog fra politichef viser, at Omar El-Hussein planlagde sit terrorangreb i København i 2015 grundigere, end offentligheden hidtil har vidst. Politikere opfordrer nu politiet til at fremlægge alle oplysninger om den gerningsmand, som stadig er et mysterium.

I tiden efter Omar El-Husseins terrorangreb i København i 2015 dækkede et tæppe af blomster området foran Krudttønden på Østerbro og fortovet ved synagogen i Krystalgade, som ses på billedet. Ifølge den nye dokumentar »Angrebet – Omars vej til Krudttønden« overhørte PET vigtige advarsler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Terrorangrebet i København i februar 2015 er som et ufærdigt puslespil, hvor centrale brikker efter mere end tre år stadig dukker op.

Nu viser det sig, at Omar El-Hussein planlagde angrebet i en grad, som offentligheden ikke tidligere har været klar over: Før angrebet på Krudttønden 14. februar 2015, hvor den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks skulle holde oplæg, forsøgte Omar El-Hussein at leje en lejlighed i området, hvor Østerbro Kaserne tidligere lå.

Det fremgår af Jens Møller Jensens bog »Opklaret«, der udkommer onsdag. Han er chef for afdelingen for personfarlig kriminalitet og terrorisme i Københavns Politi og spillede en nøglerolle i håndteringen af terrorangrebet. DR bragte oplysningen allerede i sidste uge og på baggrund af egen research.

Få måneder efter angrebet offentliggjorde Rigspolitiet ellers en rapport fyldt med såkaldte »fokusområder« og »læringspunkter«, men undlod centrale oplysninger af hensyn til efterforskningen. Og tre et halvt år efter angrebet tegner nye informationer et stadig tydeligere billede af den 22-årige dansk-palæstinenser.

Derfor er det nu ifølge flere retsordførere på tide, at politiet lægger kortene på bordet i sagen om Omar El-Hussein, som stadig er et mysterium.

Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen formulerer det sådan her:

»Vi skal kunne stole på, hvad Rigspolitiet fortæller os. Danskerne skal kunne vide, at der ikke er mere i det, end hvad Rigspolitiet siger. Vi skal kunne have en meget høj tillid til politiet, og derfor duer det ikke, at der kom en redegørelse, som efterhånden viser sig at have udeladt vigtige oplysninger.«

Regeringens støtteparti vil også presse på for at få det til at ske.

»På baggrund af bogen kommer vi til at stille nye spørgsmål til ministeren for at finde ud af, om der i øvrigt er noget, som man ikke har fortalt. Og hvis der er noget, som Rigspolitiet ikke har fortalt, får de en ny chance for at fortælle offentligheden det,« siger Peter Kofod Poulsen.

Hos Enhedslisten er retsordfører Rosa Lund enig.

»Offentligheden har en klar interesse i at få oplysninger, når der har været et terrorangreb i København. Det er relevant for os som borgere at få at vide, hvad der har drevet den her unge mand til at gøre sådan noget. Jeg er enig med Peter Kofod i, at politiet passende kan lægge eventuelle oplysninger frem nu,« siger hun.

Derimod understreger Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, at hun har fuld forståelse for, at politimyndighederne »skal have et fortroligt rum og ikke lægge alle detaljer frem til offentligt skue«.

En lille brik med enorm vægt

Oplysningen om at Omar El-Hussein forsøgte at skaffe sig en lejlighed ved Krudttønden ser Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET), som en vigtig brik.

»Jeg tror, at mange havde opfattelsen af, at Omar El-Hussein var en psykisk ustabil person, som kastede sig ud i en impulsiv aktion,« siger han og fortsætter:

»Men den nye oplysning understreger i mine øjne, at det var langt mere planlagt og nærmest professionelt: Han forsøgte at skaffe sig en lejlighed, hvorfra han eksempelvis kunne observere og glide mere ubemærket rundt i området. Det var dét, man i straffeloven kalder meget fattet forsæt.«

En anden vigtigt brik - en koran - dukkede op i 2016. Heller ikke dengang var det politiet, der fandt den frem, men Radio24syv. Koranen havde Omar El-Hussein på sig, da Politiets Aktionsstyrke skød ham 29 gange tidligt om morgenen 15. februar 2015 foran opgangen til Svanevej 1 i Københavns nordvestkvarter.

I løbet af de forudgående 13 timer havde han på tværs af København taget to liv og såret syv betjente.

Først angreb han Krudttønden på Østerbro. Filminstruktør Finn Nørgaard var med som deltager, og da skuddene begyndte, løb han ud af køkkendøren. Men i stedet for at flygte forsøgte den 55-årige mand at stoppe den 22-årige terrorist, som i øvrigt beherskede kampsport. Finn Nørgaard blev skudt og døde.

Knap ni timer senere blev 37-årige Dan Uzan dræbt. Han holdt vagt foran synagogen i Krystalgade, hvor der lørdag aften var bat mitzva, da Omar El-Hussein uden varsel skød ham. Han trak hurtigt endnu en pistol frem fra sin skuldertaske og skød med begge våben mod to betjente få meter væk. Den ene blev ramt i armen; den anden i foden.

Menneskejagten på Omar El-Hussein sluttede først tidligt søndag morgen. Politiets Aktionsstyrke fandt og forsøgte at anholde terroristen i den del af byen, hvor han normalt havde sin gang. I stedet for at overgive sig trak Omar El-Hussein sine våben og skød. Politiet ramte bedre.

Udover sine to pistoler, en skudsikker vest og en stor dolk havde Omar El-Hussein koranen i sin taske.

»Koranen er indiskutabelt udtryk for en person, som begik en terrorhandling i islams navn. Det er umuligt at tolke anderledes,« siger Hans Jørgen Bonnichsen:

»Hvorfor i alverden skulle han ellers have en koran på sig. Man har som bekendt også set andre have ønsket om at gå fra ussel kriminel til hellig kriger.«

Arrogance eller nødvendig tavshed?

Oplysningen burde Rigspolitiet selv have lagt frem for offentligheden, mener DFs Peter Kofod Poulsen.

»Det var dybt problematisk, at politiet ikke fortalte, at Omar El-Hussein havde en koran på sig. Man ville åbenbart ikke indrømme, at angrebet havde en religiøs dimension og relation til islam,« siger han:

»Måske er det arrogance. Måske tænker Rigspolitiet, at offentligheden ikke har brug for at vide det. Men efter min mening har offentligheden al mulig interesse i det. Jeg forventer heller ikke, at vi får alt at vide, mens efterforskningen er i gang. Men bagefter forventer jeg godt nok, at offentligheden får en grundig redegørelse. Det må være en del af det at bo i et demokrati,« siger DF-ordføreren.

Gerningsmanden Omar El-Hussein havde været på fri fod i ca. 14 dage før terrorangrebet. Han havde siddet fængslet for et umotiveret knivoverfald i et S-tog. I løbet af fængslingen advarede Kriminalforsorgen flere gange om, at han var radikaliseret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privat.

Berlingske har spurgt Rigspolitiet til sagen om Omar El-Hussein. Hvorfor blev detaljerne om koranen og forsøget på at leje en lejlighed holdt ude af redegørelsen? Er der andre centrale oplysninger om sagen, offentligheden endnu ikke har fået kendskab til? Og hvad er Rigspolitiets vurdering: Handlede Omar El-Hussein på egen hånd, eller blev han påvirket af andre?

Rigspolitiet har sendt et skriftligt svar til Berlingske. Her lyder det, at »med evalueringen gav politiet offentligheden et så præcist og dækkende billede af begivenhederne som muligt«.

»Det vil altid være en afvejning af flere forskellige forhold, i hvilket omfang politiet kan offentliggøre oplysninger fra konkrete sager. Siden evalueringen er der desuden ved domstolene blevet behandlet flere sager med relation til skyderierne for åbne døre.«

I september 2016 blev fire unge mænd frifundet for medvirken til terrorisme ved at have assisteret Omar El-Hussein i timerne efter angrebet på Krudttønden og før angrebet ved synagogen.