Fire år efter Omar El Husseins terrorangreb: Når sandheden ikke skal frem

Hvorfor har politiet tilbageholdt en række relevante informationer om Omar El Hussein efter dennes død? Der tegner sig et billede af en organisation, der visse steder synes præget af berøringsangst.

Tusinder af danskere deltog 16. februar i en  mindehøjtidlighed for ofrene for Omar El Husseins terrorangreb. Linda Kastrup

Bliver offentligheden snydt for oplysninger, der er relevante, når det gælder om at kortlægge terroristen Omar El Husseins vej til at begå sit angreb? Vi går mod fire-året for angrebet på Krudttønden og Synagogen. To mennesker mistede livet. Seks betjente blev såret. Spørgsmålet er aktuelt.

Vi ved, at moskeér kan spille en rolle i radikaliseringsprocessen, også her i landet. Selv søgte jeg derfor sidste år aktindsigt i, hvilke moskeer, Omar El Hussein eventuelt måtte have besøgt forud for angrebet i 2015. Både i perioden op til hans seneste fængsling og i den korte periode fra løsladelsen fra fængslet og frem til angrebet. Men Københavns Politi sagde nej. Jeg klagede over afgørelsen til Statsadvokaten: Også her endte man – efter en samlet sagsbehandlingstid hos begge instanser på mere end fem måneder – med at give afslag på aktindsigt.