Tesfaye afviser kritik af nye »stigmatiserende« udlændingetal: »Jeg synes ikke, det er racistisk at kategorisere lande«

Udlændinge- og Integrationsministeriet er på vej med ny statistik om indvandrere, hvor minister Mattias Tesfaye(S) nu vil have et særskilt fokus på personer fra Mellemøsten og Nordafrika. Ifølge regeringens integrationsrådgiver er ministeriet med til at udskamme en gruppe, der i forvejen er kritiseret. Ministeren: »Jeg synes, man skal være stolt af, hvem man er.«

»De her nye tal vil give en mere ærlig politisk diskussion om det mindretal af indvandrere, der skaber meget store udfordringer for vores samfund,« siger Mattias Tesfaye. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere gange har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fået e-mail fra thailændere i Danmark, der ifølge ham var »enormt provokeret«.

Ikke over ministeren som sådan, men fordi Thailand indtil nu har optrådt som et af de ikkevestlige lande i blandt andet ministeriets statistikker på integrationsområdet.

»Dermed virkede det, som om de var dårligt integreret, selvom det overhovedet ikke er blandt den gruppe, at der er problemer med arbejdsløshed og kriminalitet,« siger ministeren.

Det er blandt andet henvendelser som den, der har fået Mattias Tesfaye og embedsmændene i ministeriet til at dykke ned i de 190 lande, der indtil nu har optrådt i kategorien af ikkevestlige lande.

»Jeg spurgte ministeriet, om der var en sammenhæng mellem, hvor folk kommer fra, og hvordan de optræder i kriminalitets- og beskæftigelsesstatistikkerne,« fortæller Mattias Tesfaye.

Det var her, at ministeriet fandt et mønster, der er beskrevet i et nyt notat og nu fører til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet laver en ny gruppe af lande til brug for kriminalitets- og beskæftigelsessammenligninger.

Der er tale om det, man i internationale forskning betegner som MENAPT-lande. Gruppen tæller lande fra Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet.

»En mere ærlig politisk diskussion«

Af notatet fremgår det, at kvindelige indvandrere og efterkommere, der havde oprindelse i et MENAPT-land i 2018, havde en beskæftigelsesfrekvens på 41,9 procent. Ser man på kvinder fra øvrige ikkevestlige lande som Thailand eller Vietnam, var 61,6 procent i arbejde i 2018.

De unge mænd fra de såkaldte MENAPT-lande er også markant mere kriminelle end den tilsvarende gruppe fra andre ikkevestlige lande. 4,6 procent af de unge mænd fra et MENAPT-land blev i 2018 dømt for en straffelovsovertrædelse. For de øvrige ikkevestlige lande gjaldt det 1,8 procent af de unge mænd.

GRAFIK

Landegruppering af indvandrere og efterkommere i Danmark

1. januar 2020 udgjorde personer med oprindelse i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan, Afghanistan og Tyrkiet 54,5 pct. af de 516.261 personer med ikke-vestlig oprindelse, der er bosat i Danmark. Man har fundet på en ny statistisk betegnelse for disse: MENAPT.

»De her nye tal vil give en mere ærlig politisk diskussion om det mindretal af indvandrere, der skaber meget store udfordringer for vores samfund,« siger Mattias Tesfaye.

Det er dog langt fra alle, der bifalder ministeriets nye måde at opdele indvandrere og efterkommere på. Halima El Abassi, der er forkvinde i Rådet for Etniske Minoriteter, mener, at ministeren fokuserer for meget på det, der skiller det danske samfund frem for det, der samler os.

Mattias Tesfaye, hvorfor så stort fokus på det mindretal af unge mænd fra mellemøstlige og nordafrikanske lande, der står bag straffelovsovertrædelser frem for det store flertal, der er lovlydige borgere?

»Jeg vil gerne understrege, at når knap fem procent af de unge mænd fra disse 24 lande er dømt for kriminalitet, er det et mindretal, men det er stadig et markant højere tal i forhold til, hvor mange unge i andre grupper, der er dømt. Og ligesom aviserne ikke skriver om tog, der går til tiden, men dem der er forsinket, så fokuserer vi på problemerne for at løse dem. Jeg vil i stedet opfordre til at opfatte den store politiske interesse for udfordringer som et ønske om at hjælpe de mennesker, der har behov.«

»Ikke racistisk at kategorisere lande«

Men det er jo ingen hemmelighed, at eksempelvis personer fra Libanon og Somalia er overrepræsenteret blandt dømte i Danmark, og sådan en ny opdeling betyder nok ikke, at disse mennesker stopper med at lave kriminalitet. Så hvad skal det egentlig nytte, ud over at det kan gøre andre mennesker kede af det?

»Jeg er med på, at det ikke er et polisk tiltag i sig selv. Men det er et værktøj, der skal gøre det lettere for politikere at træffe beslutninger. Ved at fokusere på problemerne så præcist som muligt, vil det også blive lettere for politikerne at håndtere problemerne.«

Der vil også optræde personer, der har dansk statsborgerskab i de nye statistikker, og der er sikkert nogle, der vil opfatte det som racistisk, at de som danskere skal optræde i sådan en ny gruppe bestående af mellemøstlige og nordafrikanske lande. Hvad vil du sige til dem?

»Jeg synes, man skal være stolt af, hvem man er, og hvor man kommer fra. Jeg er selv halvt etiopier og 100 procent dansker, og jeg er ikke bange for, at folk kender deres rødder og er stolte af deres rødder. Men vi er nødt til som beslutningstagere at få ærlige tal, der siger noget om integrationsudfordringerne. Og jeg kan bare se, at der er enormt stor forskel på, hvordan indvandrere fra Thailand, Filippinerne og Latinamerika klarer sig i forhold til personer fra eksempelvis Mellemøsten, og jeg synes ikke, det er racistisk at kategorisere lande ud fra det.«

Der er enormt stort fokus på personer fra muslimske lande i den offentlige debat, og der er mange indgreb på dit bord, der handler om netop den gruppe. Er du blevet lidt for fokuseret på værktøjer, der handler om netop den gruppe?

»Jeg er ikke fokuseret på bestemte religioner, men på problemer, og politikere er sat i verden for at løse problemer. For at vi kan løse dem, må vi kende til dem og forstå dem. Der er desværre store udfordringer med lande fra Mellemøsten og Nordafrika. Men jeg vil også gerne understrege, at de fleste, der kommer hertil derfra, overholder loven og har et arbejde.

De er aktive samfundsborgere, og jeg er med på, at Halima El Abassi og andre er godt trætte af se, at det konstant drejer sig om integration, islam og problemer, når de følger den politiske debat. Men jeg tror ikke, at den bedste måde at håndtere problemerne på, er, at vi undgår at tale om dem. Men i selvfølgelig i en respektfuld tone,« siger Mattias Tesfaye.