Nye tal: Libanesere topper listen over mest kriminelle befolkningsgrupper i landet

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at indvandrere og efterkommere – særligt libanesere – er mere kriminelle end gennemsnittet. Danske Folkepartis Martin Henriksen er ikke afvisende over for at målrette initiativer mod forskellige befolkningsgrupper.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at indvandrere og efterkommere er mere kriminelle end gennemsnittet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Uanset om det gælder indvandrere eller efterkommere, er mandlige libanesere i alderen 15-79 år de mest kriminelle i Danmark.

Rapporten »Indvandrere i Danmark i 2018« fra Danmarks Statistik er netop blevet revideret med nye tal fra 2017.

Tallene viser, at kriminaliteten i 2017 var 60 procent højere blandt mandlige indvandrere og 234 procent højere hos mandlige efterkommere med ikkevestlig oprindelse end hele den mandlige befolkning.

Tager man højde for, at for eksempel mange af efterkommerne er unge, og det gør Danmarks Statistik i rapporten, hedder tallene henholdsvis 44 procent for indvandrere og 145 procent for efterkommere.

Korrigerer man yderligere for både alder og indkomst hos indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, hedder tallene 21 procent og 108 procent.

Øverst på listen optræder mandlige libanesere, der for efterkommernes vedkommende er næsten fire gange så kriminelle som gennemsnittet af mænd, når man korrigerer for alder. Skarpt forfulgt af mandlige efterkommere fra Somalia, Marokko og Syrien.

Voldsindekset er 351 for efterkommere fra ikkevestlige lande. Disse er altså 3,5 gange så voldelige som befolkningen som helhed. Efterkommere fra Libanon har et indeks for voldsforbrydelser på 668, når man korrigerer for alder.

For yderligere information om korrektion af data læs også »Berlingske nuancerer« om efterkommeres kriminalitet her. En ny rapport fra Aalborg Universitet berører netop forskellige metoder at opgøre kriminalitet på.

Efterkommere er generelt mere kriminelle end indvandrere, fortæller Lisbeth Lavrsen, chefkonsulent ved Danmarks Statistik. Hun påpeger, at de nye tal for 2017 ikke viser en »særlig markant« udvikling fra 2016.

»Det generelle billede er, at indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande har et højere kriminalitetsindeks end gennemsnittet, og at efterkommere har et højere indeks end indvandrere – det gælder både de ikkevestlige og vestlige,« siger hun.

Lisbeth Lavrsen forklarer, at det ikke kun er antallet af lovovertrædelser, der beskriver en bestemt befolkningsgruppes kriminalitet, men også, hvorvidt der er tale om eksempelvis vold, økonomisk kriminalitet eller færdselsovertrædelser.

»Selv om der er nogle grupper, der har meget høje indeks, er det samtidig langt hovedparten af dem, der ikke er blevet dømt for kriminalitet i løbet af et år. Et nuanceret billede af en befolkningsgruppes kriminalitet kan således ikke gives alene ved de standardiserede kriminalitetsindeks, men bør også inddrage niveauet af gruppens kriminalitet,« siger Lisbeth Lavrsen.

Et eksempel er ifølge Lisbeth Lavrsen det netop bemærkelsesværdige antal af voldsforbrydelser begået af efterkommere fra Libanon. Det er næsten syv gange så højt som gennemsnittet. Hun påpeger, at der her er tale om en »vældig overrepræsentation,« men at det stadig er langt hovedparten af libaneserne, der ikke er dømt for vold.

Lavt på listen ligger indvandrere og efterkommere med oprindelse i EU-lande. Særligt indvandrere fra Frankrig og Spanien ligger mere end 60 procent under gennemsnittet. Blandt indvandrere uden for EU tæller særligt mænd fra Indien, Kina og USA, som alle er placeret mere end 50 procent under kriminalitetsgennemsnittet.

Foto: Henrik Kiær.

Initiativer målrettet mod forskellige befolkningsgrupper

Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, »vil ikke afvise, at man skal lave forskelsbehandling og målrette initiativer mod forskellige grupper«.

Han kalder det »ekstremt uforskammet og respektløst«, når man som indvandrere eller efterkommere begår kriminalitet i det land, der har taget imod en selv eller ens familie. Det er at »træde på landet«, siger han.

»Men jeg tror, at hvis man for alvor skal gøre op med det, så er det inde på Christiansborg, at man skal tage et langt sejt træk,« siger han og forklarer:

»Vi skal overtale de andre partier på Christiansborg til at gennemføre endnu flere stramninger. Tallene understreger, at der ikke er nogen grund til at være mættet af stramninger, for vi står stadig over for massive problemer. Vi skal stadig kigge på, hvordan vi kan udvise kriminelle udlændinge og sende dem hjem, der kan sendes hjem. Løsningen er dybest set, at man på sigt får strammet mere op. Meget gerne med asylstop,« siger Martin Henriksen.

Venstres integrations- og udlændingeordfører, Mads Fuglede, kalder det »bekymrende« og »trist«, at der er grupper, »der i den grad er overrepræsenteret negativt«.

»Hver gang vi opdager, at der er nogen, der opfører sig særligt negativt i en statistik, så er det noget, vi skal have et vågent øje med, og det bekræfter os i, at vi skal være meget varsomme med vores asyl- og udlændingepolitik,« siger han.

Mads Fuglede ved ikke, om der bør laves særskilte initiativer for eksempelvis libanesere, men erkender, at der er et reelt problem på området. Derfor er han enig med Martin Henriksen i, at asyltallet skal holdes så lavt som muligt.

Unge er mindre kriminelle

Derudover viser publikationen »Indvandrere i Danmark 2018« blandt andet, at der forekommer et generelt betragteligt fald i kriminaliteten blandt unge.

»Når vi kigger på det generationsmæssigt, så er der sket et fald i alle herkomstgrupper. Der er et generelt fald i ungdomskriminalitet, når vi kigger på, hvor mange der har fået en dom, inden de er fyldt 20 år. Det gælder både for personer med dansk oprindelse og dem med oprindelse i ikkevestlige lande,« forklarer Lisbeth Lavrsen.

For personer fra ikkevestlige lande gælder det stadig, at de er overrepræsenteret, når man kigger på tallene for begået ungdomskriminalitet, men også her er der et fald for disse befolkningsgrupper.

Ifølge Lisbeth Lavrsen kan forklaringen være, at de unge er blevet mere bevidste om deres adfærd.

»Forskere peger på, at en ændring i de unges adfærd i form af mindre »gadeorienteret livsstil« og mindre forbrug af alkohol og stoffer kan være medvirkende årsager til faldet i unge, der begår kriminalitet,« forklarer hun.