16-årige Adan er del af en ny tendens, der kan gøre op med årtiers fald: »Jeg ser kun positive ting i de tal«

Ikkevestlige indvandrere og efterkommere halter stadig langt bag efter andre befolkningsgrupper på arbejdsmarkedet, men ny tendens blandt de yngste beskæftigede kan give løfter om en bedre fremtid. Manden, der hjælper minoritetsunge som 16-årige Adan i arbejde, ser dog én stor forhindring.

Flere efterkommer-unge har fritidsjob, blandt andet i supermarkeder, endda i en sådan udstrækning, at efterkommerne har overhalet alle andre grupper. Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

16-årige Adan er »lavest i hierarkiet« i den Fakta i København, hvor han arbejder. Men han er glad for sit arbejde.

Han sidder ved kassen og trimmer butikken, som det hedder på fagsprog, når varer sættes på plads og rettes, så det ser ordentligt ud i butikken.