Godmorgen. Så skete det. Danmark og danskerne fik løsnet lidt på de stramme coronabånd, der har holdt borgere og erhvervsliv i ufrivillig stuearrest.
Nu er der lys for enden af tunnelen, og det vil Berlingske selvsagt ikke forholde dig.
Her er dit forårsfriske nyhedsoverblik.
Dagens tal:
Antal testede: 284.480
Antal smittede: 10.083
Antal døde: 514
Antal indlagte i alt: 199
Heraf indlagt på intensivafdeling: 43
Antal raskmeldte (overstået infektion): 7.711
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Du kan læse mere om de danske tal her. Og på verdensplan her.
Rasmus Jarlov undrer sig
Politikeren Rasmus Jarlov (K) undrer sig over, at landets museer ikke er omfattet af genåbningens fase to. Han spørger på Twitter: »Er der nogen, der ved, om vi har en kulturminister, som interesserer sig for det og vil gøre noget for at finde løsninger for sit område?«
Fase to med ros og ris
Statsminister Mette Frederiksen (S) og Folketingets partiledere blev torsdag enige om, hvilke dele af det danske samfund der nu skal genåbnes. Det skriver Berlingske og andre danske medier.
Restauranter og cafeer åbner, og de ældste klasser kan komme tilbage i skole 18. maj. Til gengæld fortsætter forsamlingsforbuddet på maksimalt ti personer omtrent en måned endnu, fortæller statsministeren. Det får flere restauratører til at kritisere aftalen, fordi retningslinjerne for hvordan og hvor mange, man må færdes i restauranterne, er uklare.
»Vi kigger på nogle meget overfladiske retningslinjer, men hvis vi ender med nogle restriktioner, om at der eksempelvis skal være fire kvadratmeter pr. gæst og minimum to meter mellem gæsterne, ligesom man ser i detailbranchen, så åbner vi simpelthen ikke,« siger Jesper Boelskifte fra restaurant MASH.
Endnu en sejr for Mette Frederiksen
Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, ser partiernes aftale om fase to i genåbningen som endnu en sejr for S-lederen. Det på trods af Mette Frederiksen den seneste tid har været kritiseret for at holde beregninger og analyser om, hvordan man bedst vil kunne genåbne Danmark, tæt til kroppen. Læs analysen her.
Claus Meyer åbner traktørsted og minihotel i Frederiksberg Have
Nyt traktørsted med Claus Meyer i spidsen åbner i sensommeren i Fasangården i Frederiksberg Have. Her har både Oehlenschläger og Ørsted boet. Berlingske kan fortælle, at byens nye spisested trods coronakrise efter planen vil åbne til sensommeren, muligvis i en lightudgave hvis smitten ikke helt har sluppet sit tag.
Navnet bliver »Fasangården«, men madkonceptet ligger først klar, når der er fundet en køkkenchef.
Fasangården er oprindelig opført til opdræt af fasaner til de kongelige jagter under Christian V i 1682. Den nyrenoverede bygning er fra 1828.
»Vi taber penge på coronakrisen, folk er hjemsendt og det hele er utrygt. Derfor er det dejligt at kunne sende et så stærkt signal om, at vi lever, og at vi tror på fremtiden,« siger Claus Meyer.
Hans Toft: Skatten vil stige med omkring 2,8 procent i Gentofte som følge af udligning
Ifølge den nye udligningsaftale, der blev indgået tirsdag aften, skal Gentofte Kommune af med 164 millioner kroner. Men det er ifølge borgmesteren et skønmaleri fra forligspartiernes side, der ikke viser alle de reelle økonomiske konsekvenser for borgerne, skriver Berlingske. Når alt er regnet sammen, lander man i Gentofte Kommune på 688 millioner kroner, som kommunen skal betale mere næste år, end man har gjort i år – eller mere end fire gange mere end det resultat, der fremgår af den nye udligningsaftale.
»At sige til folk herude at de skal betale 164 millioner, kalder jeg både vildledning og fortielse af de væsentlige sammenhænge i de økonomiske konsekvenser for borgerne,« siger Hans Toft og tilføjer:
»Det er ikke 164 millioner, mine skatteydere skal betale for det her. De skal betale det store tal, for der er ikke andre til at betale pengene.«
»Ja, der kommer en skattestigning. Det er 100 procent sikkert. Hvor skulle pengene ellers komme fra? At tage så store millionbeløb fra kassen hvert år holder ikke særlig lang tid.«
Indvandrere fylder mere i coronastatistik end etniske danskere
Ikkevestlige indvandrere og efterkommere er i højere grad testet positiv for coronavirus end borgere med dansk baggrund.
Det fremgår af en rapport fra Statens Serum Institut, som er udgivet torsdag.
I alt er 18 procent af de coronasmittede ikkevestlige indvandrere eller efterkommere. Samtidig udgør denne gruppe ni procent af befolkningen.
Kigger man derimod på smittede blandt etniske danskere, er der tale om 78 procent i den gruppe, der er testet positiv. I befolkningen er 86 procent med dansk baggrund.
Herkomst er i rapporten defineret ud fra eget eller forældres fødeland.
De sidste fire procent af de coronasmittede finder man blandt indvandrere, der kommer fra andre vestlige lande.
Det sker
Det er 75-årsdagen for Nazitysklands endelige overgivelse og dermed afslutningen på Anden Verdenskrig i Europa. Årsdagen er også FN-mindedag for ofrene under verdenskrigen.
