Alt imens statsminister Mette Frederiksen (S) og de øvrige partiledere forhandler om næste fase af genåbningen, udtrykker en stribe af landets førende jurister nu alvorlig bekymring over dele af den lovgivning, som regeringen og Folketinget har indført som led i kampen mod coronavirussen.
I den største undersøgelse af sin art udtrykker tre ud af fire af de 38 medvirkende medlemmer i et nyt jurapanel bestående af i alt 51 af landets førende juridiske eksperter således bekymring for retssikkerheden som følge af politikernes tiltag under coronakrisen.