Fire professorer påpeger et »alvorligt« problem midt i krisen: »De folkevalgte er kørt ud på et sidespor«

Omfanget af love og regler, der føres ud i livet uden Folketingets kontrol, er vokset dramatisk over de senere år, viser nyt forskningsprojekt. Lige i disse uger ser vi med en stribe vidtgående tiltag fra regeringen »en ekstrem udgave« af den udvikling, påpeger professor, og de folkevalgte politikere er i stigende grad kørt ud på et sidespor. »Vi er nået helt ud til kanten på den rejse,« lyder kritikken.

Med lov skal land bygges, lyder dansk demokratis grundsætning, og Folketinget er som den lovgivende magt stedet, hvorfra landet bygges.

Men i al ubemærkethed har en dramatisk udvikling skubbet de folkevalgte ud på et sidespor i en grad, der får førende eksperter til at tale om et demokratisk problem.