De har forsøgt at holde det nede.
I en tid, hvor nationen befinder sig i sin største krise siden Anden Verdenskrig, er der mere end nogensinde brug for sammenhold.
Men nu gik den ikke længere. Presset blev for stort. Låget er røget af trykkogeren.
Det drejer sig om forholdet mellem regeringen og landets øverste sundhedsmyndigheder i kampen mod coronavirussen og en smittespredning, der kan løbe ud af kontrol.
Siden krisens udbrud har danskerne vænnet sig til at se landets øverste politikere, herunder statsministeren, stå side om side med rigets øverste sundhedsfaglige embedsmænd, og de fleste borgere er nærmest kommet på fornavn med Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.
Formålet har været klart. Danskerne har brug for at få en fornemmelse af, at der er sammenhold og styr på tingene i en tid, hvor samfundet er vendt på hovedet, og hvor danskerne er både frustrerede, utrygge og bange.
Under overfladen har der dog nærmest fra første dag hersket en utilfredshed i toppen af regeringen med, at sundhedsmyndighederne i gedigent omfang, på linje med mange af deres pendanter i andre lande, har undervurderet smittens trussel, ligesom man har følt, at flere af myndighedernes indstillinger til handling ikke har været helt klare eller rettidige.
Længe var det dog en prioritet at holde de uenigheder inden døre. Der kommer ikke noget godt ud af et offentligt skænderi. Evalueringerne må vi tage, når støvet har lagt sig.
Kritik på landsdækkende radio
Stille og roligt er den intention dog faldet fra hinanden, og tirsdag eskalerede situationen i et opsigtsvækkende omfang, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på landsdækkende radio i P1 konstaterede, at myndighederne burde have været bedre forberedt på coronavirussen.
Ministeren foretog også en direkte undsigelse af Sundhedsstyrelsens skiftende meldinger om behovet for flere test, ligesom han erklærede sig dybt uenig de hidtidige udtalelser fra Søren Brostrøm, som er medlem af WHOs bestyrelse, om, at organisationens globale bøn om flere test ikke gælder for Danmark
Magnus Heunicke lod sågar skinne igennem, at han personligt havde været i kontakt med WHOs generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, og at han på den baggrund var nået frem til den modsatte konklusion.
Senere samme dag droppede Styrelsen for Patientsikkerhed også et initiativ, der skulle gøre det muligt for borgerne at angive, hvis andre borgere blev mistænkt for at have coronavirus, og hvis de udviste bekymrende adfærd. Styrelsen lod forstå, at det skete på ministerens befaling.
Ligesom sundhedsministeren mandag både i et brev til Folketinget og siden offentligt undskyldte, at myndighederne havde takket nej til en sydkoreansk henvendelse om store leverancer af de coronatest, som nu er en mangelvare.
Det hører til sjældenhederne, at myndigheder og en topembedsmand på den måde får trukket tæppet væk under sig i fuld offentlighed af deres politiske chef – og så endda i en krisetid.
Man må dog ikke tro, at der er tale om nogle hurtige fortalelser fra sundhedsministeren.
Da statsminister Mette Frederiksen (S) mandag inviterede alle Folketingets partier til briefing, deltog sundhedsmyndighederne også. Søren Brostrøm var med på en telefon, mens direktøren for Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, var med over Skype sammen med sundhedsministeren.
På mødet gav flere politikere udtryk for bekymring over sundhedsmyndighedernes ageren i forhold til blandt andet teststrategien og manglen på værnemidler i sundhedssektoren. Til sidst tog statsminister Mette Frederiksen ordet og sagde med direkte adresse til Mølbak og Brostrøm, at hun nu på vegne af hele regeringen og Folketinget kunne sige, at myndighederne skulle stramme op.
Flere af deltagerne på mødet bed med det samme mærke i situationen. Normalt, når regeringen inviterer Folketinget inden for, udstiller man ikke eventuelle konflikter med embedsværket. Her blev de vist så tydeligt frem, at der intet var at tage fejl af.
Irritationen går dog begge veje, og Sundhedsstyrelsen har flere gange følt behov for at vise distance til det politiske system. Da statsministeren forrige uge lukkede de danske grænser, bragte Søren Brostrøm kort efter beslutningen i modvind, da han sagde, at det var en politisk beslutning uden sundhedsfagligt belæg.
Det samme mønster gjorde sig gældende, da Folketinget vedtog en hastelov, der gav regeringen hidtil usete beføjelser i kampen mod coronavirus. Kort forinden havde en embedsmand i Sundhedsstyrelsen på vegne af Søren Brostrøm sendt en mail til Sundhedsministeriet, hvori styrelsen tog afstand fra den sundhedsfaglige relevans i tiltagene.
Søndag aften gik Magnus Heunicke ligeledes personligt ud og annoncerede en ny og mere offensiv teststrategi, som han kaldte det. Udfordringen var dog, at teststrategien slet ikke ændrede på Sundhedsstyrelsens retningslinjer, hvilket fik flere fagfolk til at rynke på brynene.
Sundhedsmyndighederne havde også åbenlyst svært ved at finde en grimasse, der kunne passe til det, der blev opfattet som politik mere end sundhedsfaglighed.
Situationens alvor blev yderligere udstillet, da direktøren for Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, tirsdag formiddag lod sig interviewe af P1. Her blev Mølbak foreholdt sundhedsministerens udmelding om at ville teste mere. Til det sagde Mølbak, der er en af Europas førende epidemologer, at »ingen kan have noget imod«, at der skal testes mere, men at det »skal holdes op imod virkeligheden« i eksempelvis regionerne, hvor der er mangel på testkit.
Mølbak gjorde også gældende, at meldingen fra ministeren slet ikke dækker over en ny strategi, men blot en intention.
Efterfølgende blev han bedt om at forholde sig til, om han fortrød sin afvisning af den sydkoreanske henvendelse, som sundhedsministeren har undskyldt.
»Nej, det fortryder jeg overhovedet ikke,« svarede han.
Han afslog også at kommentere, om han er enig i, at WHOs opråb om flere test også gælder Danmark, sådan som sundhedsministeren nu siger. Dette ville Mølbak ikke kommentere, men han gentog dog, at organisationen kommunikerer til hele verden.
Til sidst spurgte studieværten Mølbak, hvem der egentlig har ansvaret for behandlingen af epidemien i Danmark – om det primært er politisk eller sundhedsfagligt, og dertil lød svaret:
»Ansvaret ligger jo alle vegne.«
Et svært sammenstød
Dermed rammer han også kernen i den offentlige krig på ord, der er opstået mellem regeringen og sundhedsmyndighederne. I virkeligheden er der tale om et stykke arbejde, som i høj grad baserer sig på sundhedsvidenskab. Men det er et arbejde, der har så stor betydning for samfundet, at det sker med landets statsminister personligt for bordenden.
Sundhedsfagligt kan det give mening kun at teste et begrænset antal. Politisk giver det ingen mening, fordi det skaber usikkerhed i befolkningen.
Sundhedsfagligt giver det ikke den store mening at lukke grænserne, fordi der mangler evidens for, at det virker. Politisk giver det intuitivt mening.
Der er ikke noget usædvanligt i den form for sammenstød mellem det politiske lag og standen af embedsmænd. Det er sådan set ud af den friktion, demokratiet får salt.
Alligevel er det uhensigtsmæssigt for alle parter, at det skænderi nu foregår for åbne kameraer. Både sundhedsmyndighederne og regeringen er nemlig i den situation, at de ikke får held med noget som helst, medmindre hver enkelt dansker spiller med.
Statsministeren og sundhedsmyndighederne har indledt en mission, vi alle er agenter i.
Hvordan vil agenterne reagere i en situation, hvor der kommer så skiftende meldinger?
Selv om statsministeren på det lukkede møde med Folketingets partiledere gjorde klart, at hun med sin røffel til sundhedsmyndighederne talte på vegne af hele den lovgivende forsamling, er den politiske optrapning af konflikten med sundhedsstaben dog ikke risikofri.
Regeringen har fra starten signaleret, at den sidder for bordenden. Derfor fortæller flere af landets partiledere, at de sidder tilbage med en ubehagelig bismag i munden af at være blevet brugt som statsministerens værktøj for at kaste ansvaret fra sig i et »giftigt« opgør med embedsmændene, som flere taler om.
Landets måske mest erfarne politiker, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), lod da også tirsdag eftermiddag hårde ord falde på Twitter.
»Når man gerne vil skabe indtryk af, at man har haft foden på bolden fra starten og hele vejen, er det ikke klædeligt at sparke den hårdt i maven på embedsværket, når det viser sig, at den ikke har været spillet optimalt hele vejen,« skrev han.
Regeringens hårde kurs over for embedsmændene vil utvivlsomt blive fulgt yderligere op fra det politiske lag i Danmark, der vil forsøge at fastholde regeringen på den præmis, som den hidtil har sat op for alt, den har foretaget sig:
At der til syvende og sidst er tale om et politisk ansvar.
Kasper Kildegaard er Berlingskes politiske korrespondent
