Mette Frederiksen under hårdt pres: Flertal kræver plan for genåbningen af Danmark

Statsminister Mette Frederiksen (S) kommer nu under hårdt pres fra en stribe partiledere, som kræver en plan for genåbningen af Danmark. Borgerne har brug for tryghed, og vi risikerer en økonomisk katastrofe, lyder det. Regeringen: Det drøfter vi gerne.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har hidtil været sikret politisk arbejdsro til at håndtere coronakrisen. Nu kræver en række partiledere dog en plan for genåbningen af det danske samfund, når det er muligt. Ida Guldbæk Arentsen

Efter en periode, hvor regeringen har haft politisk ro til at håndtere coronakrisen, kommer statsminister Mette Frederiksen (S) nu under hårdt pres.

En række partiledere, som repræsenterer et flertal i Folketinget, efterlyser, at regeringen fremlægger en plan, der kan danne grundlag for forhandlinger om, hvordan vi kan genåbne samfundet, når det er sundhedsfagligt forsvarligt.

Strategien skal give befolkningen og virksomhederne tryghed og afbøde de langvarige økonomiske konsekvenser.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, siger, at det er fint at »tage tingene i den rigtige rækkefølge« ved først at have håndteret de akutte problemer.

Nu er tiden dog kommet til at skifte gear.

»Vi står i den største krise siden Anden Verdenskrig. Vi er simpelthen nødt til meget snart at se en plan for, hvordan man vil åbne samfundet igen, når det bliver relevant. Det vil gøre en psykologisk forskel for befolkningen, og det vil give erhvervslivet tryghed,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

»Jeg anerkender, at regeringen har mange presserende opgaver. Jeg synes også, vi har været tilbageholdende og ordentlige. Men nu er tiden kommet til, at vi taler om, hvordan vi kan gøre samfundet normalt igen på den anden side af det her,« siger han.

Venstre-formanden efterlyser bl.a. svar på, hvordan regeringen vil håndtere den langsigtede, økonomiske krise, som Danmark er truet af, ligesom han efterlyser svar på, om der er særlige dele af den offentlige sektor, man skal åbne før andre for at undgå skadelige sagspukler.

Man kan også, mener Ellemann, have en diskussion af, om nogle grupper kan komme ud i samfundet igen, mens andre og mere sårbare grupper må blive hjemme. Han understreger, at genåbningen af samfundet skal basere sig på, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt.

»Der er enormt mange ting, der skal passe sammen, når vi begynder at åbne igen. Derfor er det også nu, vi skal have den diskussion. Man er nødt til under brandslukningen at tænke på, hvordan man kommer videre på den anden side. Ellers risikerer vi at slukke branden på en forkert måde,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Sundhed og økonomi

Han understreger, at det slet ikke er på tale at genåbne landet nu. Men den usikkerhed, der er om den langsigtede plan, kan forstærke de økonomiske konsekvenser, fordi virksomheder kan begynde at afskedige i lyset af, at de ikke »aner, hvilken fremtid de kigger ind i«.

»Det, der skal komme først, er vores sundhed. Men omkostningerne ved det her er meget høje. Derfor er vi nødt til at sikre, at der er et økonomisk stærkt fundament for velfærd og erhvervsliv på den anden side.«

Har du selv forslag til det?

»Vi vil spille konstruktivt ind som et parti, der mener, at det ikke må være dyrere at drive virksomhed. Måske skal vi endda gøre det nemmere. Men det er regeringen, der regerer, og som må fremlægge en plan.«

De Radikales leder, Morten Østergaard, mener også, det er på tide at diskutere en plan for genåbningen af landet.

»Det eneste rigtige nu er, at vi på tværs af partier sætter os ned og begynder forberedelserne af den helt nødvendige genstartsplan for dansk økonomi, så vi kan være så langt, at det kan sættes i værk, så snart der er sundhedsmæssig belæg for det.«

Han henviser til den hjælpepakke på et trecifret milliardbeløb, som alle partierne med »ekstraordinær samarbejdsevne« på under et døgn forhandlede på plads i sidste uge.

»Jeg tror, det vil betrygge mange, hvis de samme partier også viser, vi drøfter de initiativer, vi kan tage, så snart det er sundhedsmæssigt forsvarligt at normalisere samfundslivet igen. Derfor er min klare opfordring til Mette Frederiksen og Nicolai Wammen: Lad os få gang i de drøftelser nu.«

Morten Østergaard peger på, at det bl.a. handler om at øge efterspørgslen, ligesom »det er oplagt med et grønt spor«.

Største nedtur siden krigen

Siden regeringen onsdag 11. marts indledte en nedlukning af samfundet, har politikerne vedtaget en stribe økonomiske hjælpepakker, som dog er midlertidige.

Regeringen forlængede mandag nedlukningen til udgangen af påske og har afvist at sige noget nærmere om, hvor længe det vil stå på, og hvordan genåbningen skal håndteres.

Som konsekvens har førende økonomer krævet en »exitstrategi«, som skal lægge sporene ud for håndteringen af de økonomiske problemer på langt sigt.

De tidligere økonomiske overvismænd, Torben M. Andersen og Michael Svarer, har sagt, at de økonomiske konsekvenser som følge af nedlukningen kan ende i en langvarig nedtur, hvor økonomien ikke kan komme i gang igen, fordi der skete så stor skade under nedlukningen.

Dansk Industri har vurderet, at vi kan få den største økonomiske tilbagegang siden Anden Verdenskrig.

Også en af landets tungeste erhvervsmænd, formand for Novo Nordisk Fonden Lars Rebien Sørensen, har sagt, at en langvarig nedlukning vil udgøre en trussel mod det danske velfærdssamfund, ligesom internationale sundhedsforskere og WHO advarer om, at en nedlukningsstrategi kan give uoverskuelige sociale og økonomiske konsekvenser.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, understreger, at man skal være varsom med at åbne Danmark for tidligt og bifalder regeringens hidtidige forsigtighedsprincip.

Alligevel efterlyser også han, at der åbent lægges planer for Danmarks vej ud af krisen. Et arbejde, alle landets partiledere skal inddrages i.

»Når vi skal stå skulder ved skulder i nedlukningen, skal vi også i fællesskab prøve at få tingene åbnet igen,« siger han.

Når det arbejde skal i gang, bør planen ikke brolægges med højere skatter, pointerer Thulesen Dahl, som også er skeptisk over for at finansiere klimaindsatsen gennem højere afgifter.

»Vi kan ikke lave hjælpepakker nu for så kort tid efter at komme med nye byrder til virksomhederne,« siger han.

Det samme gælder regeringens planer for en af Mette Frederiksens mærkesager, adgangen til tidligere pension for nedslidte.

»Regeringen har tænkt sig at finansiere den tidligere pension for udvalgte grupper med en ekstra bankskat. Lige nu beder de bankerne om at vise samfundssind og strække kreditterne, og det gør man ikke samtidig med, at man vil komme med en ny bankskat.«

Også den konservative formand, Søren Pape Poulsen, råber vagt i gevær.

»Selvom vi har lukket så meget ned, er det allerede nu, vi skal tænke over at åbne igen. Jeg er dybt bekymret over, hvor hurtigt vi kan komme i gang, og hvor meget vi risikerer at tabe, hvis man ikke snart gør noget,« siger han, som forudser, at ikke kun de små, men også helt store virksomheder kan komme i knæ.

»Det er ufatteligt svært at balancere, for det sundhedsfaglige skal selvfølgelig prioriteres højt. Men vi skal også passe på, at vi ikke sætter os selv så langt tilbage, at det får meget store og grundlæggende konsekvenser.«

Han nævner som eksempler, at visse erhverv og arbejdspladser kan få lov at åbne hurtigt, eller at vi på et tidspunkt kan åbne samfundet for alle, der ikke er i risiko, for så at passe ekstra på dem, der er.

Kunsten bliver at åbne på en måde, hvor smitten ikke pludselig spredes markant igen, så de ofre, vi som samfund har taget, ikke bliver forgæves.

Regeringen: Det drøfter vi gerne

Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, er på samme linje.

»Det er helt åbenlyst, at den her meget drastiske nedlukning ikke kan fortsætte i en uendelighed, fordi det ellers risikerer at koste for meget for alt for mange mennesker,« siger Alex Vanopslagh:

»Jeg er bekymret over, at erhvervslivet ikke kan få en vished, de kan forholde sig til. Jeg synes, det er svært at få nogle signaler fra regeringen.«

Formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, mener også, at man bør »lægge nogle spor for erhvervslivet og de små virksomheder«.

Hun vil bl.a. have danskernes mange indefrosne feriemilliarder udbetalt af staten.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen. I en skriftlig kommentar til partiernes krav udtaler finansminister Nicolai Wammen (S), at »vi er helt enige og drøfter meget gerne med partierne, hvordan vi bedst muligt kan åbne Danmark igen«.

»Vi ønsker ikke at holde Danmark lukket én dag mere end nødvendigt, og vi er i gang med at forberede scenarier. Forudsætningen er, at vi lykkes med at begrænse smittespredningen, og det er endnu for tidligt at konkludere på. Kunsten bliver at åbne på en måde, hvor smitten ikke pludselig spredes markant igen, så de ofre, vi som samfund har taget, ikke bliver forgæves,« lyder det fra Nicolai Wammen.

Han tilføjer, at vi »så også skal huske, at dansk økonomi er dybt afhængig af udlandet, og derfor er det ikke kun et spørgsmål om, hvad vi gør herhjemme.«

»Men takket være Folketingets brede opbakning har vi indtil videre kunnet handle hurtigt og resolut,« skriver finansministeren.